Leder: Hvem er de virkelige helte?

Det er over 14 år siden nu. Den allerførste ghettoliste blev præsenteret 26. oktober 2010. Det blev den af daværende socialminister Benedikte Kiær og justitsminister Lars Barfoed – begge konservative - samt beskæftigelsesminister Inger Støjberg, integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk og undervisningsminister Tina Nedergaard – alle dengang fra Venstre.

De præsenterede en plan, der skulle få ”ghettoen tilbage til samfundet”, som de valgte at formulere det. Siden er listerne hvert år landet på datoen 1. december som en markant julehilsen til den almene sektor.

I 2018 skulle der hele otte ministre med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen, under stort sikkerhedsopbud i Mjølnerparken, til at præsentere parallelsamfundspakken, der endte med at blive vedtaget med et bredt politisk flertal på Christiansborg. Det brede flertal bag pakken har været intakt siden.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at BL argumenterede klart imod selve udformningen af parallelsamfundslovgivningen. Men landets lovgivning skal følges, og det arbejdes der selvfølgelig efter i landets boligområder.

Når vi ser på tallene for udviklingen i boligområderne, så går det bedre og bedre. Flere med uddannelse ud over grundskolen, flere i beskæftigelse, færre dømt for overtrædelser af lovgivningen, højere gennemsnitlige indkomster.

Sidste år var der tolv områder på listen over parallelsamfund. Den farlige liste, hvor man bliver til et omdannelsesområde og skal nedbringe andelen af almene boliger, hvis man står der fem år i træk. Nu er antallet på parallelsamfundslisten faldet til otte områder.

Områder som Vejleåparken, Motalavej, Nørager/Søstjernevej og Skovgårdparken er kommet af listen. Det skyldes netop en blanding af lavere antal dømte, flere med uddannelse over grundskolen og flere i arbejde.

Det er selvfølgelig positivt. Men der er også et paradoks. For selv om såkaldte omdannelsesområder – dér hvor man skal nedbringe andelen af almene boliger – ikke længere er på listen over parallelsamfund, så skal de lovtvungne omdannelser fortsætte, som om intet var blevet forbedret.

I nyhedsbrevet er en artikel om Korskærsparken i Fredericia, der engang var på Parallelsamfundslisten, og som lige nåede at slippe af listen, før det blev fanget som omdannelsesområde, måske med tvungne nedrivninger til følge. Nu er området helt ude af diverse lister!

Den positive udvikling i Korskærparken er resultatet af et langt sejt træk udført af boligorganisationer, kommuner, beboere, boligsociale medarbejdere og civilsamfundet.

Og gennem årene er der sket en positiv udvikling mange steder i landet. I 2018 var 29 på parallelsamfundslisten, nu er der altså 8 boligområder.

Når den positive udvikling på listerne offentliggøres, bør vi hylde de egentlige helte, og de skal findes ude i virkeligheden. Tæt på udfordringerne. Og tæt på løsningerne.