Hvordan åbner man boligområder op? Kvartershuse kan være nøglen

I udkanten af Viborg ligger boligområdet Ellekonebakken. Omkranset af træer på begge sider og med en enkelt vej, der løber ned mellem blokkene, er Ellekonebakken som så mange andre boligområder.

Det er et område, som er opført i boligområdernes storhedstid – 60’erne og 70’erne. Dengang man byggede de almene boligområder som en by i byen. Som en ø løsrevet fra det omkringliggende samfund.

”Det er en typisk tendens fra tidens funktionalistiske byggeri, hvor man byggede store almene boligområder, som er omkranset af store hovedveje eller indfaldsveje,” fortæller Anita Pedersen, der er chef i Landsbyggefondens afdeling for bystrategi.

En byggestil, der har haft sine negative konsekvenser. For den inviterer ikke til besøg, og det kan bidrage til den stigmatisering, som boligområderne har oplevet de seneste år.

”Når man kører forbi, ser man for eksempel de her store betonelementer, der lukker sig om sig selv, og danner nogle billeder på forhånd,” siger Anita Pedersen.

Netop det vil Landsbyggefonden gerne gøre op med. Derfor indgik de for nylig et samarbejde med Realdania om fremtidens kvartershuse.

Målet er nemlig at skabe kvartershuse, der fremmer fællesskaber mellem boligområdet og den by, det er en del af. Boligområdet skal med andre ord blive en del af byen og ikke et område i den.

Destination Ellekonebakken

Et af de kvartershuse, som er med i samarbejdet, er det kommende kvartershus i Ellekonebakken.

”For nogle år tilbage kom vi på listen over udsatte boligområder. Det gjorde, at vi lavede en strategi, om at vi skulle åbne op og skabe forbindelse til resten af byen. Men det kræver, at vi skaber nogle destinationer, som trækker resten af byen ind i vores boligområde,” fortæller direktør i Boligselskabet Sct. Jørgen, Ole Nielsen.

Ifølge Ole Nielsen gør de brug af flere forskellige greb for at lykkes med den indsats. De bliver eksempelvis koblet på indre ringvej, så adgangen til boligområdet bliver mere synlig og naturlig.

”Det er et hus, som skal rumme vores eget nye fælleshus, men det skal også være et foreningernes hus, hvor de foreninger, som modtager lokale tilskud af Viborg Kommune, samles, og deles om, nogle nye lokaler. Kommunens fremskudte indsats, et lægehus og en socioøkonomisk catering-virksomhed er også med i planerne” siger Ole Nielsen og tilføjer:

”Det bringer noget aktivt civilsamfund ind i området, og det giver vores beboere nemmere adgang til nogle tilbud, som måske før var uden for rækkevidde i en familie, hvor muligheden for at fragte sig rundt i byen ikke er så stor. Ved at trække byen ind skaber vi også nye spejlinger for områdets børn og unge.”

Gør op med stigma

At få folk fra resten af byen på besøg, skabe liv og bringe velfærdsydelser tættere på nogle af de borgere, som har mest brug for det, er noget, der virker. Det er i hvert fald erfaringen fra sundheds- og kvartershuset i Aalborg Øst, som har været beskrevet ved flere lejligheder i nærværende fagblad.

Og et kvartershus i Ellekonebakken vil på papiret have mange af de samme forudsætninger som kvartershuset i Aalborg Øst, der også ligger tæt op ad en trafikeret vej.

”Det, som de gjorde i Aalborg i sin tid, og som var ret klogt, var, at de lagde kvartershuset op ad en meget trafikeret vej, som gjorde det nemt for folk at dreje af og køre ind i området. På den måde har det været med til at gøre op med et rygte og et stigma,” fortæller Anita Pedersen.

Meget at lære endnu

Kvartershuset i Ellekonebakken er ikke bygget endnu. Og for partnerskabet mellem Landsbyggefonden og Realdania er det en god ting. Det skaber nemlig et rum for at eksperimentere og finde ud af, hvad der er de rigtige løsninger.

”Noget, jeg er meget spændt på at finde ud af, er, om vi kan lave mindre kvartershuse. Dem, der er lavet indtil videre, er alle nogle, der består af mange kvadratmeter, men de kan måske skaleres alt efter et boligområdes behov,” siger Anita Pedersen.

Et andet vigtigt element, som det nye partnerskab skal skabe et overblik over, er de juridiske rammer. For helt centralt i ideerne omkring et kvartershus er, at der er flere aktører inde over. Det kan være kommuner, privat erhvervsliv og så selvfølgelig boligorganisationen.

”Det rigtig svære i det her er at finde den juridiske model. Fordi hvem er det, der bygger? Hvem er bygherre? Og hvem har hånden på kogepladen, når det kommer til stykket? Den juridiske enhed skal være så stærk, at bankerne vil være med til at finansiere. Det kæmper vi lidt med i øjeblikket,” siger Ole Nielsen.

Og de juridiske rammer er også noget af det, som Anita Pedersen har et stort fokus på.

”Jeg ser det også meget som et formidlingsprojekt. Der er forskellige regler alt afhængig af, om det er et nybyggeri eller en renovering, om det er samarbejde med en kommune, en region eller en privat part. Vi arbejder på at lave en projektmanual, hvor der er seks modeller, så boligorganisationerne nemt kan danne sig et overblik,” siger Anita Pedersen og tilføjer:

”Samtidig handler det også om at forklare den private part, man gerne vil samarbejde med, at vi i det almene faktisk ikke er så besværlige, som vi har rygte for, fordi vi har den her fremgangsmåde.”