Færre boligområder på listen over parallelsamfund

Siden 2010 har almene boligområder hvert år den 1. december fået en helt særlig kalendergave fra Boligministeriet. Det er dagen, hvor ministeriet offentliggør forskellige lister over boligområder, hvor beboerne lever op til kriterier om manglende beskæftigelse, lavt uddannelsesniveau, ikke-vestlig baggrund, relativt lave indkomster og relativt høj kriminalitet (andel dømte). Det skete også i går, hvor listerne blev offentliggjort klokken 20.

Parallelsamfundslisten

Den for beboerne mest ubehagelige liste at optræde på er listen over såkaldte parallelsamfund. Fem år i træk på parallelsamfundslisten medfører, at området bliver et omdannelsesområde. Ifølge parallelsamfundsloven fra 2018 betyder det, at andelen af almene familieboliger i området skal reduceres til 40 pct. ved enten salg, ommærkning, fortætning eller nedrivning.

På parallelsamfundslisten, der blev offentliggjort i går, er der otte områder mod 12 sidste år.

”Mit mål er nul parallelsamfund. Så vi får et mere samlet Danmark, og så børn fra udsatte boligområder får en bedre start på livet. Selvom vi ikke er i mål endnu, så slår de nye opgørelser klokkeklart fast, at indsatserne virker. Det viser sig også i det, jeg synes er den bedste nyhed i år – nemlig at der ikke er kommet nye områder på listerne,” siger social og boligminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med offentliggørelsen af listerne.

”Det er virkelig vigtigt, at vi holder fast nu. Vi har et mål om, at Danmark skal være fri for parallelsamfund om fem år. Det kræver, at kommuner og boligorganisationer bruger de redskaber, som lovgivningen tilbyder - også til at gennemføre egentlige omdannelser. Det kommer jeg til at have fokus på,” fortsætter hun.

Syv af de otte områder der er pa den nye parallelsamfundsliste er allerede under omdannelse, så der er ikke store konsekvenser forbundet med at være på listen for dem.

Fælden kan klappe igen

Det sidste område er Askerød i Greve.

”For Askerød er situationen alvorlig. Det er tredje år i træk, de er på listen. Figurerer de på listen i to år til, vil det få store konsekvenser for boligområdet. Der skal derfor fortsat arbejdes hårdt på at få vendt udviklingen,” siger chefanalytiker ved BL – Danmarks Almene Boliger, Kristine Vasiljeva.

Bærer et boligområde først prædikatet omdannelsesområde, så skal området omdannes, uanset om det fremadrettet ikke lever op til de såkaldte parallelsamfundskriterier. I alt er 17 områder siden 2018 blevet klassificeret som omdannelsesområder. 10 af dem har siden arbejdet sig af den såkaldte parallelsamfundsliste. Alligevel skal områderne gennemføre omdannelserne og de udviklingsplaner, der er vedtaget.

Ro for mange

Af de fire boligområder, som i år forlader parallelsamfundslisten, er Motalavej og Nørager/Søstjernevej allerede omdannelsesområder.

Udover Motalavej og Nørager/Søstjernevej har Vejleåparken forladt parallelsamfundslisten. Det sker, fordi flere beboere har opnået en uddannelse, og færre de seneste to år er blevet dømt for kriminalitet. Også Skovgårdsparken er af listen, da uddannelsesandelen er steget blandt beboerne.

"Årets lister viser en positiv udvikling, hvor ingen nye områder bliver til omdannelsesområder. Det betyder, at beboere i flere boligområder nu kan se frem til større tryghed i deres boligsituation," siger Kristine Vasiljeva.

De øvrige lister

Også listen, der i går blev udgivet over såkaldte udsatte boligområder, er drastisk reduceret: fra 19 til 12. På sidste års liste var der syv områder ud over parallelsamfundsområder, der var klassificeret som udsatte. I år er det kun fire ud over de otte parallelsamfundsområder.

Til gengæld er der en stigning i antallet af boligområder på den såkaldte forebyggelsesliste. Der er 63 områder i år mod 56 sidste år.

”Stigningen på listen over forebyggelsesområder skyldes ikke, at der overordnet er kommet flere boligområder til listerne. Der er seks områder, som er nye på forebyggelseslisten og seks områder, der udgår af listen. Stigningen på de syv områder udgøres dermed kun af boligområder, som sidste år figurerede på listerne over udsatte områder og parallelsamfund,” siger Kristine Vasiljeva.

Glædelig udvikling

Hos BL – Danmarks Almene Boliger glæder man sig over den positive udvikling i listerne.

”Det er i høj grad resultatet af mange års beskæftigelsesmæssige, uddannelsesmæssige og sociale indsatser i forbindelse med helhedsplanerne, der for alvor kan læses nu,” siger administrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

”Lokale indsatser – hvor medarbejdere i boligorganisationer i samarbejde med ansatte hos kommuner, skoler, politi, erhvervsliv, frivillige i foreninger med mange flere, har hjulpet unge ud af kriminalitet og ind i fritidsjob og voksne i uddannelse og jobs,” fortsætter han.

I artiklen her kan du se kort over, hvor områderne er placeret.