Sundhedstilbud rykker helt tæt på borgerne i udsat boligområde

Godt 300 meter.

Det er afstanden fra de ikoniske boligblokke i Gellerup og hen til børne- og sundhedshuset i Globus1. En 1700 kvadratmeter stor bygning, som slog dørene op for godt to år siden og blandt andet huser Lægerne i Gellerup, flere kommunale sundhedstilbud og en daginstitution.

Aarhus Kommune har i flere år været til stede i Gellerup med sundhedsafdelingen Folkesundhed og fremskudte sundhedsmedarbejdere. Men over årene er indsatserne blevet flerstrenget, og det har derfor givet mening at samle dem under et tag. En beslutning, som blandt andet har været med til at holde den almene lægepraksis i boligområdet, fortæller Sussie Østerby, der er leder af Folkesundhed Aarhus Globus1. 

”Nogle af de borgere, som benytter huset, kan godt have svært ved at flytte sig ud af de vante rammer. Derfor har det en stor betydning, at sundhedstilbud og aktiviteter ligger i lokalområdet. Og det, at vi har samlokation med blandt andre lægerne, giver et rigtig godt samarbejde,” siger Sussie Østerby.

”For eksempel henviser lægerne borgere direkte ned til os i Folkesundhed, hvis der er brug for rygestopkursus eller et forløb omkring type 2-diabetes, som er et populært tilbud i sundhedshuset,” fortsætter hun.  

Et andet eksempel, som Sussie Østerby fremhæver, er, når familierne skal til den fremskudte jordemoder i huset. Her har familierne blandt andet udsigt til legepladsen og daginstitutionen. Plus der er mor-barn træningstilbud, og der er læge i huset.

”At familierne får deres daglige gang i huset kan have betydning for, at barnet kommer i daginstitution. Det er at reducere ulighed i sundhed at have et lokalt sundhedscenter i Gellerup,” som Sussie Østerby formulerer det.

Sundhed skal tænkes anderledes

Hvis man skal tage et opgør med ulighed i sundhed, er der brug for at tænke sundhed anderledes – og rykke den tættere på de borgere, som ikke i samme omfang benytter sundhedstilbuddene i dag.

Og både kommunens sundhedsprofil – og en analyse, som BL har fået lavet – viser, at uligheden i sundhed er særlig udtalt blandt beboerne i almene boligområder. Det gælder blandt andet kol og diabetes. Derfor er der en oplagt gevinst ved at rykke sundhedstilbud tættere på de borgere med et stort sundhedshus, der kan benyttes af borgere i hele kommunen.

”Med en nær sundhedsindsats kommer vi i højere grad i kontakt med en gruppe af borgere, som vi normalt ikke har så nemt ved at komme i kontakt med. Og det er samtidig i den gruppe, at vi kan dokumentere en overvægt af kroniske sygdomme, som på sigt kan have store personlige og familiemæssige komplikationer – og blive en stor samfundsudgift,” siger Sussie Østerby.

”Men hvis vi kan sætte ind med forebyggelse tidligere og få hjulpet en borger med at få greb om diabetes eller rygestop, så undgår vi, at det kommer så langt – og det er netop en af styrkerne ved et sundhedshus i Gellerup.”

Men det kræver også, at man tænker sundhed på en anden måde, supplerer Otto Ohrt, der er sundhedschef i Aarhus Kommune.

”I stedet for kun at fokusere på, når skaden er sket, og man er blevet syg, skal vi prøve at vende perspektivet om og i stedet se, om vi ikke i højere grad kan understøtte, at borgerne holder sig raske. Det er der stor værdi i, både for den enkelte – men også samfundsøkonomisk.”

Fagbladet Boligen har tidligere beskrevet, at der i det almene boligområde i Viby også er et sundhedshus på vej. Ikke i samme skala, men med samme tanke om at skabe en helt borgernær sundhed.

Tæt samarbejde

Det er kommunen, der står for driften af sundhedshuset, som er opført i samarbejde med Brabrand Boligforening. En vigtig medspiller i den borgernære sundhedsindsats er netop boligorganisationerne, påpeger Sussie Østerby.

I Aarhus Kommune har de delte medarbejdere mellem Folkesundhed og den boligsociale helhedsplan, og de har i mange år samarbejdet. Et samarbejde, der kun er blevet styrket yderligere over årene. De boligsociale medarbejdere – og i første led ejendomsfunktionærerne – er en vigtig del af den indsats.
 
”Vi har også haft den erkendelse, at selvom vi bor i Gellerup, kan der godt være langt fra de borgere, der bor i Bispehaven til sundhedshuset. Selvom der ikke nødvendigvis er langt geografisk, så skal man ud af sit eget trygge boligområde. Derfor arbejder vi i høj grad med fremskudte sundheds- og trivselsmedarbejdere i et samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Bispehaven og i Viby,” siger Sussie Østerby.

”Det er en vigtig rolle. De medarbejdere fungerer som brobyggere mellem kommunale sundhedstilbud her og andre steder i kommunen og bygger både ind og ud af boligområdet.”

De boligsociale medarbejdere i Bispehaven arrangerer blandt andet dage, hvor de følger beboere i området hen til Globus1 og viser dem, hvad sundhedshuset har af muligheder.

Nemmere at bygge bro

I Brabrand Boligforening mærker man også, hvordan et tæt samarbejde er med til at nedbryde barrierer.

”Nærhed i sundhed betyder meget for den enkelte beboer. Det er meget lettere at deltage på eksempelvis et ryghold, hvis afstanden fra hjemmet ikke er en barriere. Det tror jeg, vi alle kender til. Det skal helst ikke bøvle for meget at gøre noget godt for vores sundhed,” siger Louise Buch Viftrup, der er boligsocial leder i Brabrand Boligforening.

Boligforeningen har et godt og tæt samarbejde med Folkesundhed. De laver aktiviteter sammen og samarbejder, så flere beboere får kendskab til de mange tilbud og faktisk deltager i dem.

”Blandt andet med samarbejdet ’Godt på vej’ sammen med Folkesundhed og jobcenteret. Her oplever vi, at mange beboere får lettere adgang til sundhedstilbud, fordi vi som professionelle aktører er tæt på hinanden og nemt kan bygge bro mellem vores beboere og tilbuddene,” fortsætter Louise Buch Viftrup.

Succes med diabetes-forløb

Et af de borgernære forløb, som de har succes med i Aarhus Kommune, er indsatsen Sammen Om Diabetes.

Det er et kommunalt tilbud for en gruppe af borgere med type 2-diabetes, som har et langtidsblodsukker på over 53. En del på holdet har et blodsukker, der er højere.

Her bliver borgeren mødt af en række fagligheder bestående af en fysioterapeut, to diætister og en sygeplejerske i sundhedshuset. Selve forløbet er et helt år, hvor gruppen mødes 1-2 gange om ugen.

”I Sammen om Diabetes bliver borgeren mødt i et sammensat team, som ser på, hvordan det kan rykke den enkelte borger. Både for at højne sundhed og trivsel, men også fordi det samfundsøkonomisk giver rigtig god mening at forebygge følgesygdomme fra diabetes,” uddyber Vanja Horvat Pedersen, der er sundhedsstrategisk konsulent og projektleder i Sammen om Diabetes.

Globus1 rummer ligeledes et stort fælleskøkken. Som en del af forløbet får borgerne nemlig kostråd og en introduktion til madplaner, der er diabetes-venlig. Formålet er at mindske den sociale ulighed i sundhed og øge trivslen blandt borgere med diabetes.

”Vi har data fra de udsatte boligområder, der fortæller, at det her er en sygdomsgruppe, der er stigende. Og den er ret koncentreret i de udsatte boligområder. Det er borgere, som har brug for et andet forløb – et langt, sejt træk for at få styr på deres type 2-diabetes.”

Flere af borgerne i Sammen Om Diabetes-forløbet er ligeledes ude af beskæftigelse – og der kan en diabetes-sygdom, som ikke er under kontrol, være en medvirkende faktor.

”Du kommer ikke i arbejde, hvis det er sådan, at dit blodsukker er ude af kontrol, og du har ondt i dine muskler eller lever med gener fra diabetes.”

Forskningen bekræfter, at type 2-diabetes koster samfundet mange penge, og der kan være god økonomi i at hjælpe borgere med at få styr på sin diabetes. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har tidligere udarbejdet en rapport om sygdomsbyrde ved kroniske sygdomme i Danmark for SDU. Beregningerne viser, at type 2-diabetes koster godt 4,4 milliarder kroner i meromkostninger til behandling, pleje og medicin og 3,6 milliarder kroner i produktionstab.

Går hånd i hånd med bystrategi

Ifølge Otto Ohrt er Globus1 et eksempel på, at bystrategi og sundhed går hånd i hånd – og i det puslespil er den almene sektor en vigtig brik. Viceværter og boligsociale medarbejdere har en god kontakt med borgerne i boligområderne og kan være første led i at brobygge ind til de kommunale tilbud.

”Sundhedsproblemstillinger løses langt hen ad vejen andre stede end i sundhedsvæsenet. Og hvis man ikke forstår det, så bliver det svært at løse problemet. Derfor ser jeg for eksempel også den boligsociale indsats, både som en sundhedsindsats og en socialindsats, da de ting også smelter sammen,” uddyber Otto Ohrt og fortsætter:

”Man kan ikke løfte folks sundhed, hvis man ikke tænker det i kombination med andre ting. Når man løfter sundheden, så bliver der pludselig lige pludselig overskud til andre ting – for eksempel arbejde og beskæftigelse.”