Vi skal sikre de nødvendige plejehjemspladser

I 2010 var der 196 plejeboliger per 1.000 personer, der er fyldt 80 år og ældre. I 2021 var der kun 150 plejeboliger per 1.000 personer i gruppen af de ældste.

På kun 10 år er der dermed blevet 23 procent færre plejeboliger per ældre. Det fremgår af en analyse, der netop er offentliggjort af BL – Danmarks Almene Boliger.

På trods af de mange nedlagte plejeboliger står der lokalt nogle steder stadig plejeboliger tomme. Man skal dog i kommunerne tænke sig godt om, inden man nedlægger flere pladser.

Ifølge BL-analysen er mere end halvdelen af dem, som bor i en plejebolig, 80 år eller ældre. Netop denne gruppe forventes frem til 2040 at vokse med 190.000 personer. Det er en stigning på knap 63 procent.

”Der er rundt om i landet lommer, hvor der af demografiske årsager er tomme boliger – herunder også plejeboliger. Man skal dog være forsigtig med i blinde bare at nedlægge plejeboligerne,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger. 

”Vi ser ind i en demografi, der ændrer sig markant med betydelig flere ældre på vej. Der kan blive brug for i højere grad at tilpasse boligmassen, hvis vi i fremtiden også vil sikre dem, der selv ikke med hjemmehjælp er i stand til at klare sig i eget hjem, en bolig, hvor de får den nødvendige pleje,” fortsætter hun.

Kendetegnet for plejeboliger er fast tilknyttet personale, der i døgndrift kan give pleje og omsorg.

Almene boliger en stor aktør

Tilsammen ejer landets kommuner, og de almene boligorganisationer, 95 procent af landets i alt 44.600 plejeboliger.

De almene boligorganisationer ejer 12.500 plejeboliger, mens kommunerne ejer 30.000. De almene boligorganisationer er dog en endnu større aktør, end tallene umiddelbart viser. Det ses ved, at de også administrerer næsten en tredjedel af de kommunale plejeboliger.

Udover de kommunale og almene plejeboliger er der også cirka 2.000 plejeboliger i såkaldte friplejehjem.

”De almene boligorganisationer har sammen med kommunerne udviklet et stærkt samarbejde om løsningen af denne velfærdsopgave. Det er et samarbejde, der skal udvikles videre på, så vi også er klar til at tage imod de store årgange af ældre, der venter,” siger Solveig Råberg Tingey.

Flere enlige med mindre økonomi

Analysen fra BL – Danmarks Almene Boliger har set på, hvem det er, der i dag bor i og har behov for en plejebolig.

Blandt de 11.800 beboere, som bor i plejeboliger, der er ejet af almene boligorganisationer, er aldersmedianen 82 år.

I gennemsnit er beboerne 79 år. Forskellen afspejler, at plejeboligerne også huser en del yngre borgere, der har behov for varig pleje.

Plejeboligernes beboere er også kendetegnet ved række andre forhold. Beboeren er typisk enlig, har færre børn, et lavere uddannelsesniveau og har betydeligt mindre formue end den jævnaldrende del af befolkningen, der ikke bor på plejehjem. Og de mindre økonomisk ressourcestærke ældre vil vi også se i fremtiden.

”Generelt vil pensionisternes økonomi som følge af arbejdsmarkedspensionerne blive forbedret i løbet af de kommende år. Men der vil dog stadig være en gruppe af mere økonomisk udsatte ældre. Det fremgår af en analyse, vi tidligere har lavet i BL. Der bliver derfor behov for boliger, der er til at betale, også for dem uden større pensionsopsparing,” siger Solveig Råberg Tingey.

Forebyggelse

Der er forhold, som gør mennesker sårbare og skaber et tidligt behov for pleje, som vi sammen med kommuner, regioner og andre samarbejdspartnere kan gøre noget ved.

”Beboerne af plejeboligerne har ikke overraskende været mere i kontakt med læger, speciallæger og sygehuse end resten af befolkningen. Her kan forskellige grader og former for sundhedsforebyggelse tænkes ind i boligområdet og boligen. For eksempel kan læger og sundhedstilbud i højere grad fremskydes til de områder, hvor sundhedsudfordringerne er flest, og der er allermest brug for indsatsen,” siger Solveig Råberg Tingey.

Sammen med KL har BL netop udgivet et oplæg om et mere borgernært sundhedsvæsen med nære forebyggelsesindsatser lokalt i flere almene boligområder,” fortsætter hun. 

Den tidssvarende bolig

Endelig kan flere almene familieboliger også indrettes, så de i højere grad hjælper til at forebygge et for tidligt behov for både ældre- og plejeboligen. Og dermed sikre at flere kan blive længst muligt i eget hjem – hvad langt de fleste ønsker.

”Allerede i 2030 vil vi være mere end 120.000 flere ældre, som er fyldt 80 år. Vi kan afhjælpe en del af presset for flere plejeboliger på den korte bane, hvis vi sikrer mere tilgængelighed, når vi renoverer flere af de boliger – herunder almene familieboliger - vi allerede har,” siger den viceadministrerende direktør.

"Og så kan boligerne i dag også indrettes, så plejeudstyr relativt enkelt kan etableres i boligen,” slutter Solveig Råberg Tingey..