23. APR. 2024 KL. 09:16

Regeringen ønsker større og bredere udbud af plejeboliger

Mette Kierkgaard 09 1

Ældreminister Mette Kirkegaard. Foto: Les Kaner

Sundheden skal ifølge den nye ældreaftale også indtænkes i fremtidens ældrepleje. Den skal være et omsorgsforløb, hvor praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning samt rehabiliterende og forebyggende indsatser tænkes sammen.

Regeringen er blevet enige med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en ny ældrereform, der har fokus både på pleje og boligtilbud.

Aftalen skal blandt andet styrke de ældres frihed til selv at kunne vælge, hvordan de ønsker at bo. Der skal være flere og mere forskellige plejehjemstilbud.

Det bliver blandt andet lettere for friplejehjem at etablere sig i yderområderne med statsgaranterede lån, og der introduceres en ny lokalplejehjemsmodel: En model som bygger på kommunalt ejerskab, men som skal styres af selvstændige, professionelle bestyrelser med repræsentanter fra lokalmiljøet og det lokale erhvervsliv.  

”Vi tager i dag et syvmileskridt for at skabe det gode ældreliv. Med aftalen sætter vi mennesket før systemet. Ældre mennesker er forskellige. Den forskellighed skal ældreplejen afspejle,” siger ældreminister Mette Kirkegaard.

Mere kvalitet i plejen

Også hjemmeplejen forbedres. Den enkelte ældre skal have større indflydelse på den hjælp, der modtages. Har man større behov for at komme ud at gå end at få gjort rent, skal der være mulighed for det.

Hjælpen skal modtages fra borgernære faste teams, hvor det i højere grad er de samme personer, der kommer i de ældres hjem.

Samtidig med, at brugerne sikres større medindflydelse på plejen, skal sundheden også indtænkes, så ældreplejen også bliver et omsorgsforløb, hvor praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning samt rehabiliterende og forebyggende indsatser tænkes sammen.

Om aftalens økonomi

Regeringen og partierne bag aftalen har afsat et ekstra engangsbeløb på 376,1 mio. kroner i 2024. Dertil kommer et varigt løft på en milliard kroner.

 

For at forebygge forråelse i ældreplejen og sikre kvalitet i indsatsen over for mennesker med demens afsættes desuden blandt andet ekstra 30 millioner kroner til forebyggelse af forråelse. Tilsyn på plejehjem forenkles og samordnes.

 

”Det er meget positivt, at aftalen lægger op til, at de forebyggende indsatser i forhold til ældres sundhed skal styrkes, og at civil- og lokalsamfundet skal indtænkes i velfærdsindsatserne. Der er allerede lokale fællesskaber, som udfylder vigtige sociale opgaver,”

Solveig Råberg Tingey

viceadministrerende direktør for BL - Danmarks Almene Boliger

Sundhed og forebyggelse

Et tæt samspil med lokal- og civilsamfundet om forebyggelse er et vigtigt element i den nye aftale, og ventes at få en central rolle i en kommende ældrelov.

Der skal blandt andet nedsættes et partnerskab med civilsamfundet med fokus på erfaringer og barrierer for inddragelse i ældrevelfærden. Hos BL – Danmarks Almene Boliger ser man positivt på et større samarbejde med civil- og lokalsamfund.

”Det er meget positivt, at aftalen lægger op til, at de forebyggende indsatser i forhold til ældres sundhed skal styrkes, og at civil- og lokalsamfundet skal indtænkes i velfærdsindsatserne. Der er allerede lokale fællesskaber, som udfylder vigtige sociale opgaver,” siger viceadministrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

”Det spiller også godt sammen med det fælles sundhedspolitiske oplæg, som BL og KL netop har præsenteret. Det handler i høj grad om bedre øgede muligheder for lokale indsatser i forhold til at fremme sundheden,” fortsætter hun.

Fremtidens plejebolig

Den viceadministrerende direktør lægger i den sammenhæng vægt på, at boligorganisationer over hele landet har talrige eksempler på samarbejde med kommuner og regioner om drift af ikke bare forskellige plejehjem og bo-institutioner. Det omfatter også mange andre sundhedsinitiativer som sundhedshuse, rehabilitering med mere.

”Over hele landet samarbejder vi med kommunerne om at opføre og drive plejehjem og almene plejeboliger. 95 pct. af alle plejeboliger er således i dag enten alment eller kommunalt ejet,” siger Solveig Råberg Tingey.

”Og der bliver behov for flere. Vi bliver betydelig flere ældre i de kommende år – 190.000 flere over 80 år i 2040, og udviklingen på plejehjemsområdet afspejler ikke demografien. Faktisk er forholdet i antal plejeboliger per ældre faldet over det seneste årti,” fortsætter hun og henviser til en dugfrisk kortlægning af plejeboliger, som BL netop har foretaget.

Også krav til den almindelige bolig

I takt med at der bliver flere ældre, stiller det også større krav til den almindelige bolig.

For mange medfører alderen nedsat mobilitet.

”Langt de fleste vil helst blive længst muligt i eget hjem. Men alderen medfører nedsat mobilitet. En anden analyse foretaget af BL viser også, at mange ældre får betydeligt færre penge, siger Solveig Råberg Tingey.

”Der bliver brug for flere ældreegnede boliger med en husleje, der kan betales, ligesom der fortsat skal tænkes mere tilgængelighed ind i den almene familiebolig. Det er helt centralt, at det indtænkes i en kommende boligaftale og Landsbyggefondens muligheder for at støtte ombygning og tilpasning styrkes,” fortsætter hun.

 

Forskelle i de ældres økonomi

For de fleste ændrer ens økonomiske situation sig mærkbart efter overgangen til pensionstilværelsen, hvor indkomsten fortrinsvist udgøres af offentlige overførsler i form af folkepensionsydelsen, men også i højere grad for de yngre årgange af udbetalinger fra opsparingsbaseret pensionsordninger.

 

Det skyldes dels udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne siden starten af halvfemserne, og den gradvise modning af disse pensionsordninger, dels pensionsordninger, der udbetales som ratepensionsordninger på mellem 10-30 år efter pensionsudbetalingsalderen.

 

Der er dog også betragtelige forskelle i økonomien blandt gruppen af pensionister, ikke mindst når det gælder opbygning af og udbetalinger fra opsparingsbaseret pensionsordninger. Omkring hver femte folkepensionist per nye årgang har således under 20.000 kr. årligt i supplerende pensionsudbetalinger ud over folkepensionsydelsen.

 

Læs mere: Boliger til en voksende ældrepopulation - forskelle i økonomi og betalingsevne

Læs senere artikler

Vi skal sikre de nødvendige plejehjemspladser

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Regeringen rykker for alvor i forhold til fritidsjob

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Regeringen rykker for alvor i forhold til fritidsjob

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2898 )

0

Læseliste