Nærhed i sundhed er helt afgørende

Der er voksende pres på den danske sundhedssektor, og de almene beboere er fortsat overrepræsenterede, når det gælder behov for behandling.

Det kunne cirka 70 interessenter fra sundhedsfaglige institutioner og foreninger, styrelser, boligorganisationer samt kommuner med flere konstatere, da de mandag morgen den 27. november var samlet hos BL - Danmarks Almene Boliger.

De blev præsenteret for den seneste rapport om ”Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger i 2021”. Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Af rapporten fremgår det, at cirka dobbelt så mange almene beboere lider af diabetes og KOL, som det er tilfældet blandt resten af befolkningen.

Det gælder også andre ofte miljøpåførte sygdomme og lidelser som astma, allergi, migræne, diverse rygsygdomme, hvor de almene beboere også er overrepræsenteret.

Pres på sygehusene

Vi lever heldigvis længere, men det betyder også større pres på sundhedssystemet.

”I gamle dage døde man af sygdom. Det gør man heldigvis ikke i samme grad mere. Til gengæld har man sygdommen i mange år. Så er man til belastning for sundhedsvæsenet i lang tid,” forklarede professor i innovation og data ved Københavns Universitet, Henning Langberg, der er tidligere innovationschef ved Rigshospitalet og en markant stemme i forhold til fremtidens sundhedsvæsen.

”Det giver problemer på de fleste sygehuse, at der er flere og flere patienter, der skal behandles,” fortsatte han og uddybede:

”Samtidig med flere syge bygges nye sygehuse med mindre sengekapacitet. Dertil kommer, at vi har problemer med at skaffe personale.”

Udlægning i eget hjem

Normalt taler man om indlæggelser på hospitalet, men professor Henning Langberg introducerede et helt nyt begreb, nemlig ”udlæggelser”. 

Det betyder, at man i fremtiden som en del af hospitalsvæsenet bliver ”ud/indlagt” i eget hjem.

”Når vi ser på de overordnede tal, bliver der behov for flere ambulante behandlinger, operationer med mere. Skal det regnestykke gå op, er vi nødt til at have mere forebyggelse af sygdom og mere behandling i eget hjem,” fortsatte han.

En udvikling der ifølge Henning Langberg kan have flere positive følgevirkninger.

”De fleste vil have bedre af at blive i eget hjem. Mens man dokumenterbart ligger i sengen 23 og en halv time i døgnet på hospitalet, så kommer man mere op, når man ligger hjemme,” sagde han.

Artiklen fortsætter under citatet

Partnerskaber lokalt

Et nøgleord i fremtidens nære sundhedsvæsen vil være partnerskaber, blandt andet med de lokale boligområder.

”Fremtiden vil kræve et bredt partnerskab bestående af blandt andet hospitalsvæsnet, lokale praktiserende læger, kommunale myndigheder og de lokale boligområder. Her er det virkelig positivt, at en stor aktør på boligmarkedet, der huser hver femte af os, stiller sig til rådighed for dialog,” siger Henning Langballe.

BL’s adm. direktør, Bent Madsen, kvitterer og fastslår:

”Tallene fra Syddansk Universitet viser tydeligt, at de almene boligområder skal prioriteres. Uligheden i sundhed er for stor. Det belaster det enkelte menneske og ofte boligområderne,” og fortsætter:

”Nøglen til en bedre udvikling er nærhed i sundhed, og her er almene boligområder en oplagt platform for nye løsninger. Til gavn for beboerne og til gavn for samfundet.”

Der skal tænkes på tværs

Et af de markante udviklingstræk de kommende år er det stigende antal ældre, og det stiller nye krav til boligmassen.

Traditionelt tænker vi i tilgængelighed som for eksempel elevatorer. Men det vil være klogt at medtænke sundhed, for i takt med aldringen øges også sundhedsudfordringerne og problemer med ensomhed, der også påvirker sundheden.

”Når vi renoverer og ombygger, skal vi i højere grad have øje for de sociale mødesteder, hvor der måske også kan være lokale sundhedsindsatser. Telemedicin til behandling i eget hjem. Ligesom vi i samarbejde med blandt andet sundhedsmyndighederne kan skabe rammerne for sundhedshuse, som lokalt kan sikre beboerne den reelle behandling og pleje,” siger adm. direktør for BL, Bent Madsen. 

Han minder i samme ombæring om, at landets politikere snart står overfor at forhandle en ny boligpakke, der skal gælde fra 2026.

”Kan vi tænke det her bredere end tidligere, vil der udover fordelene for beboerne med fremskudt forebyggelse og behandling med forbedret livskvalitet til følge, kunne spares store ressourcer i det etablerede sundhedssystem,” fortsætter han.

Et synspunkt, der blev bakket op af de øvrige paneldeltagere, hvor det også blev slået fast, at den almene sektor ikke skal påføres merudgifter. Tværtimod er det en win-win situation, som der ses ind i.

Forebyggelse

Det blev undervejs i seancen flere gange understreget, at den almene boligsektor i samarbejde med adskillige lokale aktører på flere planer allerede deltager i det forebyggende sundhedsarbejde. Men det kan udvikles yderligere.

”Vi har mange aktører derude, der er tæt på beboerne og nyder stor tillid. Boligsociale medarbejdere, hjemmeplejen og ejendomsfunktionærer. Dertil kommer foreninger, skoler med mere. Kan vi alle sammen spille lige så godt sammen om det her, som det er tilfældet i forhold til at hjælpe beboere i uddannelse og beskæftigelse, kan det gøre en stor forskel,” siger Bent Madsen.