15. MAJ. 2023 KL. 13:45

Vi Samles: 2.500 var samlet til folkefest i Aalborg

Ballondame Aalborg Øst

Der var gang i folkefestivalen i Aalborg Øst lørdag den 13. maj. Foto: Anja R. Andersen

Flere tusinde lagde vejen forbi Himmerland Boligforenings folkefestival i boligområdet Sallingsundvej i Aalborg Øst. Her blev det almene naboskab og engagement hyldet med fest og farver.

Sol, sambamusik og byens største kagebord. Det var bare en lille del af programmet, som lørdag trak 2.500 glade aalborgensere ud til Vi Samles-festivalen i afdeling Salllingsundvej i Aalborg Øst.

De grønne plæner ved boligområdets aktivitetshus var i dagens anledning omdannet til en markedsplads med festtelt, food trucks, kreative stuer, escape room og frivillige foreninger, som alle bød på sjove aktiviteter for de mange beboere og gæster udefra, som kiggede forbi.  

Bedsteforældre, veninder, børnefamilier og enlige nød den varme forårsdag og hinandens selskab. Værterne var Himmerland Boligforening og afdeling Sallingsundvej, som under overskriften Engagement og fællesskab lagde hus til den tredje Vi Samles folkefestival, der turnerer rundt i landet.

Det nordjyske arrangement osede af god stemning fra start til slut. Snakken gik lystigt ved de mange borde, både i og udenfor det store festtelt, og der blev skrålet med, da Ole Gas gav den som Kim Larsen.

”Det’ helt kanon, det her,” var den kommentar, man hørte flest gange, fra de fremmødte beboere og gæster.  

Over 1.000 kager blev langet henover disken om eftermiddagen, og 300 bankoplader var i spil, da bankokongen Peter Skram gik på scenen for at styre bankoslaget med flotte præmier til de heldige.

Næste Vi Samles-festival foregår i Silkeborg den 3. juni. Læs mere om den her

Naboer Voxpop Aalborg

1 / 7Unge og ældre kom i snak. Her er hunden Max i centrum. Foto: Anna Caroline Graae Munk

Mennesker Ballonpige Aalborg

2 / 7Markedspladsen var fuld henover hele dagen. Foto: Anja R. Andersen

Ole Gas Aalborg

3 / 7Ole Gas er et kendt navn i det nordjyske. Han fik publikum til at skråle med på Kim Larsen-sangene. foto: Lars Græsborg Mathiasen

Tryllekunstner Aalborg

4 / 7Det var ren magi at få tryllekunstneren forbi. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Danser Med Piger Aalborg

5 / 7Danser med Piger fik publikum på dansegulvet. Foto: Kristoffer Friis

Bankospil Aalborg

6 / 7Bankospillet med Peter Skram ved roret var et hit. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Samba Aalborg

7 / 7Sambabandet dansede sig igennem pladsen til stort bifald fra publikum. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Læs senere artikler

Vi Samles: Beboere i Svendborg trodsede kulde og regn

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Fem fede folkefestivaler kommer til en by nær dig

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste