Unge skal sikres økonomisk rådgivning

Regeringen har afsat 10 millioner kroner på finansloven, som kan søges af almene boligorganisationer, der vil oprette eller styrke den eksisterende økonomiske rådgivning af udsættelsestruede lejere.

Pengene skal naturligvis bruges på at hjælpe alle beboere, der er økonomisk trængte. Der er dog behov for en særlig målrettet indsats i forhold til de unge.

Mere end en tredjedel af alle unge mellem 18 og 29 år (35 procent) bekymrer sig meget eller virkelig meget for, om de har råd til helt nødvendige dagligvarer. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Kantar Gallup i november sidste år gennemførte for BL – Danmarks Almene Boliger.

Næsten hver femte studerende og over en tredjedel af enlige med børn bekræftede endda, at de grundet inflationen havde reduceret deres madforbrug i 2022.

Uddannelseshjælp

De unges problemer er velkendte blandt landets etablerede økonomiske rådgivere.

”De hårdest ramte af inflation og stigende energipriser er ledige unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det er dem, der får den laveste ydelse,” siger økonomisk rådgiver ved Aktive Boligområder i Svendborg, Milad Bahadori.

Uddannelsesparate unge under 30 år, der ikke bor hjemme, modtager ikke kontanthjælp. De får den såkaldte uddannelseshjælp, som udgør 6.545 kroner om måneden før skat. Til sammenligning får en kontanthjælpsmodtager over 30 år 11.944 kroner om måneden. En enlig forsørger under 30 år modtager 13.090 kroner i uddannelseshjælp før skat.

”Uanset om du bor alene eller er forsørger, er det meget få penge at klare sig for,” siger Milad Bahadori.

Dårligt polstret

Udover at få færre penge er de unge oftest også dårligere polstret, når krisen for alvor kradser.

”De helt unge har sjældent nået at optjene formue eller bare reserver, som de kan bruge af, når det strammer til,” siger Milad Bahadori.    

Ifølge BL's egne beregninger, på baggrund af Danmarks Statistiks register med gælds- og formueoplysninger, har omkring en fjerdedel af unge under 30 – som bor alment og ikke er hjemmeboende – nettogæld. Og kun hver anden har en nettoformue, som overstiger 30.000 kroner.

Figur 1. Opgørelse på baggrund af befolkningen primo 2021. Der er i opgørelsen set bort fra unge som er hjemmeboende. Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Kommer ikke af sig selv

Ifølge den økonomiske rådgiver skal der gøres en større indsats for at hjælpe de unge, der kun i meget beskedent omfang selv stiller op hos en økonomisk rådgiver.

”Man skal helt grundlæggende vide, at tilbuddet om rådgivning eksisterer, før man selv kan søge hjælp. Derfor er det nødvendigt med en informativ indsats. Derudover er det også nødvendigt med en opsøgende indsats. For mange er det pinligt ikke at kunne klare sig selv – måske specielt som ung, hvor man virkelig har et behov for at vise, man er blevet voksen,” siger Milad Bahadori. 

Gør en forskel

Selv om der er behov for mere, er den opsøgende virksomhed allerede en realitet.

”Når en lejer kommer i restance, opsøger jeg efter aftale med boligorganisationen den pågældende husstand, for at se, om vi kan gøre noget ved problemerne. Men når man ikke betaler sin husleje, er problemet allerede stort. Huslejen er måske den sidste regning, man undlader at betale, fordi konsekvenserne er så uoverskuelige,” siger Milad Bahadori.

Er den økonomiske rådgiver først kommet indenfor, kan han eller hun ofte gøre en forskel.

”Helt grundlæggende får vi altid lagt et budget, så vi får et reelt overblik over, hvor slemt det er. Måske skyldes krisen en ekstraordinær situation, som faktisk nogle gange kan dækkes af kommunen. Måske skal der findes en anden og billigere bolig,” siger Milad Bahadori.