Energirenovering er et lokomotiv i den grønne omstilling

”Vi skal værne om vores eksisterende bygninger.”

Sådan lød en af pointerne, da professor og medlem af Klimarådet Per Heiselberg mandag åbnede konferencen ’energirenovering af den almene sektor’.
 
Godt 300 deltagere havde fundet sig til rette i Ingeniørens Hus til en dag spækfyldt med debatter og erfaringsudvikling om alt fra brug af data i energirenovering til udfordringerne med at få flere solceller på de almene tage.

Under oplægget ’Energirenovering som lokomotiv i den grønne omstilling’ påpegede Per Heiselberg blandt andet, at renovering af den eksisterende bygningsmasse er en af nøglerne i den grønne omstilling.

Særligt energirenoveringer og optimering af bygningers tekniske installationer batter noget i det store klimaregnskab, forsatte professoren, der henviste til Klimarådets  .

Han listede under sit oplæg flere fordele op ved at lave energibesparelser i bygninger, blandt andet bedre komfort og indeklima - og en af de helt store gevinster ved energirenovering; at det kan reducere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse til gavn for klimaet og beboernes pengepung.

”Derudover er det vigtigt at reducere energiforbruget i det eksisterende byggeri gennem fokus på adfærd og løbende driftsovervågning,” lød et par af de gode råd fra Per Heiselberg.

En status på renoveringsprojekter

Men hvordan står det så til med de store renoveringsprojekter i den almene boligsektor?

Det gav Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL, sammen med Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI), en status på, da de efterfølgende gik på scenen.

I 2020 indgik et bredt politisk flertal en aftale om at afsætte 30,2 milliarder til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026.

En del af den pulje er allerede ude at gøre gavn. Og der ligger særligt et stort energipotentiale i at renovere ældre bygninger fra før 1975, hvilket der allerede bliver arbejdet på, forklarede Solveig Råberg Tingey.

Alene i 2022 er 80 procent af Landsbyggefondens bevillingerne givet til renovering af bygninger, der er opført før eller omkring 1975, forklarede Solveig Råberg Tingey fra scenen.

En af grundene er, at bygningerne af en ældre årgang via renovering kan gøres mere energieffektiv, for eksempel fordi de bliver bedre isoleret, får udskiftet vinduer, eller de får installeret en ny og grønnere varmekilde.

Beregninger fra BUILD har således vist, at der i forbindelse med renoveringer af klimaskærm er et varme- og CO2-besparelsespotentiale på op til 30-40 pct.

”Når vi renoverer, sparer det ikke kun på energien. Renoveringer giver os samtidig bedre boliger at leve i, fordi indeklimaet bliver bedre,” tilføjede Henrik Garver i den forbindelse.

Stor interesse for solceller

Konferencen var en motor for vidensdeling og debatter på tværs af sektoren. Et af de emner, som optog flere blandt publikum, var solceller på de almene tage.

Flere boligorganisationer står overfor at skulle renovere taget over de kommende år. Her kan det i flere tilfælde være oplagt at tænke solceller ind som en del af renovationen.

Viljen er der, flere projekter er også undervejs, men der er stadig knaster, som skal ryddes af vejen, før flere energifællesskaber skyder op.

Energichef i DAB Bolig, Lars Gissel, indtog blandt andet scenen under oplægget ’solcelleprojekter på godt og ondt’, hvor han delte både de gode – og mindre gode – erfaringer fra deres projekter.

Her præsenterede han flere eksempler på afdelinger, der har opsat solceller.

En klar opfordring til beslutningstagerne var blandt andet at udrydde den knast, der gør det svært at dele strøm hen over matrikelgrænser, lød det blandt andet fra Lars Gissel.

I BL har vi allerede regnet på, at hvis der blev opsat solceller på blot en fjerdedel af tagene på Danmarks udlejningsejendomme og andelsboliger, øger det Danmarks grønne energikapacitet med én gigawatt. En betydelig gevinst for klimaet.

Og som flere af talerne lagde vægt på, er det ikke viljen fra beboerne, der mangler. Flere afdelinger vil gerne være en del af den grønne omstilling.

Men det er vigtigt, at beboerne også kan se selv i det – også økonomisk, som det lød fra den store scene.