Sensor sladrer om løbende toiletter: Sparer 30 millioner liter vand årligt

Det kan risikere at løbe op i tusindvis af kroner og en stor ekstraregning, hvis et toilet står og løber over en lang periode.

Forestil dig nu, hvis man kan installere en lille sladrehank, der slår alarm, hvis toilettet løber hos en beboer. 

Sådan en lille sladrehank – kaldet Leak Sensor – har Boligselskabet Sjælland været med til at udvikle sammen med virksomheden Aguardio.

Efter gode erfaringer fra et pilotprojekt i Karlemoseparken, vil boligselskabet nu installere sensoren, der slår alarm, hvis toilettet står og siver i flere tusinde boliger - det vender vi tilbage til.

Først spoler vi lige tiden to år tilbage. Hele projektet kom sig nemlig af, at en beboer tilbage i 2021 havde fået en stor ekstraregning fra et toilet, der stod og løb i omkring fem måneder. 

”Efter den episode gik jeg i gang med at undersøge, hvor mange steder vi har toiletter, der står og siver. Så gik vi ellers i gang med at kigge på forbrugsdata, og vi gik i gang med at dykke ned i data fra vores boligservice, som blandt andet også kigger efter løbende toiletter,” uddyber Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt. 

Han er bæredygtigheds- og energichef i Boligselskabet Sjælland og har stået i spidsen for deres involvering i projektet.

Algoritme sladrer

På baggrund af den undersøgelse konstaterede Boligselskabet Sjælland, at de havde omkring 10 procent løbende toiletter i afdelingerne – svarende til godt to millioner kroner, der årligt siver direkte i afløbet.

I forvejen sidder der forbrugsmålere i afdelingerne. Men de er ikke nøjagtige nok til at måle de små mængder af vand, der løber igennem, forklarer Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Efter en udviklingsfase med virksomheden fik Boligselskabet Sjælland som de første muligheder for at afprøve den lille sensor, der siden fik navnet Leak Senor. En sensor, som med en plastikstrip bliver spændt omkring vandtilslutningen til toilettet.

Kort sagt kan sensoren, via en algoritme, kende forskel på toiletskyl og et løbende toilet ved at holde øje med temperatursving i vandet. Løber toilettet, vil det udløse en alarm i boligen.

”Det vil være sådan, at beboerne selv skal reagere på alarmen. Vi skal ikke sidde at monitorere deres toiletter. Bipper alarmen skal beboerne selv kontakte administrationen, så vi kan tage hånd om problemet,” uddyber Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Vigtigt med tydelig kommunikation

I 2021 blev det første pilotprojekt søsat i Karlemoseparken i Køge, hvor godt 600 sensorer blev installeret.

”Vi sagde til at starte med, at projektet ikke skulle have økonomiske omkostninger for afdelingen. Omkostningerne fra pilotprojektet var derfor dækket af vores dispositionsfond,” tilføjer Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Særligt i de afdelinger, hvor der ikke er et fordelingsregnskab på vand, kan motivationen for at reagere på et løbende toilet være mindre, fordi man tænker, det er naboen, der betaler alligevel, fortsætter bæredygtigheds- og energichefen.

Boligselskabet Sjælland gjorde derfor meget ud af at kommunikere tydeligt til beboerne og afdelingsbestyrelsen, at projektet i sidste ende vil komme beboerne – og deres pengepung - til gode.

Undervejs har boligselskabet gjort sig en række værdifulde erfaringer om alt fra driften af den lille sensor, til at kommunikere til og med beboerne.

”Vi har forskellige demografier. Derfor endte vi med at sætte en lille piktogramserie på sensoren, som helt konkret viste, hvordan sensoren fungerede.”

For eksempel, hvis alarmen begynder at sige: Bip! Bip! Bip! skal beboeren selv kontakte det lokale driftskontor.

”Til at starte med stod der blot en tekst på sensoren. Det tror jeg ikke, at alle fik læst. Det var for uklart, hvad man som beboer skulle gøre. Og det var en vigtig læring for os,” pointerer Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Gode resultater giver blod på tanden

Resultaterne fra Karlemoseparken har været så gode, at Boligselskabet Sjælland nu vil installere dem i samtlige boliger uden fordelingsmåler i løbet af de næste par måneder. Det løber op i 3000 boliger yderligere.

”Her går vi ind og siger, at det dækker afdelingens drift. For her vil besparelsen være i driften, da vandomkostningen ligger i driften som en del af huslejen.”

Boligselskabet Sjælland forventer at spare godt 30 millioner liter vand om året. Det svarer til omtrent 2  millioner kroner.

”Ud fra vores beregninger vil tilbagebetalingstiden ligge på omkring 1-2 år. Det betyder også, at vi har gjort meget for at sikre, at det ikke har en huslejemæssig konsekvens,” uddyber Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Kan gå forrest i den almene boligsektor

En af de ting, som ligeledes fylder meget for Ulrik og Boligselskabet Sjælland, er, at de har været med i projektet helt fra start.

Den almene sektor kan – og skal - nemlig være med til at udvikle fremtidens løsninger, hvor man tør gå forrest med de mange beboere, der er i den almene boligsektor, lyder det fra Ulrik.

”Det er et eller andet sted også vores pligt at være med til at udvikle de her løsninger. Vi repræsenterer så stor en del af befolkningen, vi har så mange ejendomme og derfor også et stort energiforbrug samlet set. Det ansvar forpligter, og det synes jeg i høj grad, vi skal tage på os,” uddyber han.

”Selvom man som boligorganisation står alene med et projekt, så repræsenterer man ikke kun et enkelt selskab. Man repræsenterer en hel sektor, og det er attraktivt for dem, man samarbejder med,” slutter Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.