Driftens Dag: "Vi skal sammen forbedre og forfine vores drift"

”Driften er klimaets helte – I er klimaets Superhelte,” Det var de indledende ord til de fremmødte driftsansvarlige fra Mikkel Jungshoved, teknisk konsulent i BL – Danmarks Almene Boliger. Og startskuddet til Driftens Dag i Nyborg den 1. juni.

38 driftschefer og direktører var samlet i Fælleshuset i FAB’s nybyggede afdeling Strandhøjen – få skridt fra vandkanten og med udsigt til Storebæltsbroen. Her skulle de tilbringe en dag med fagfæller og høre nyt om forskningen indenfor skimmelsvamp og status på effektiviseringstallene.

Mikkel Jungshoved lagde fra kaj med et kort indblik i DriftsNets historie. Hvad der startede som en pionerånd for 10 år siden, er siden vokset til et professionelt fællesskab med en række netværk, der har udviklet på bygningsdrift og gjort det til et naturligt begreb i sektoren.

”I dag ligger fokus ikke på at bygge, bygge, bygge – men mere på drift og vedligeholdelse. Vi kan altid forbedre og forfine vores drift, så det skal vi blive ved med. Med en struktureret vedligeholdelse af vores bygninger, kan vi spare 30 procent på driftsbudgettet.”

Ordet besparelser klingede tydeligvis sødt i deltagernes ører. For effektivisering er noget, de driftsansvarlige har fuldt fokus på hjemme i egne organisationer.

Så de var klar til at lytte til dagens oplægsholdere og hinandens erfaringer og forhåbentlig komme hjem med nye input til den lokale drift.

Artiklen fortsætter under billedet

Konsekvenser af energikrise

Dagens første oplæg handlede om skimmelsvamp. Et emne, som har fyldt meget i den almene sektor de sidste mange måneder.

Hvad har en vinter med høje energipriser og lavere temperaturer i boligerne ført med sig af skimmelsvampsager? Og har det betydet noget for praksissen i driften?

Det ville Sirid Bonderup gerne høre deltagerne om. Hun er forsker på BUILD og er en del af staben på skimmel.dk, som Landsbyggefonden, GI og BUILD står bag.

Hun indledte med at fortælle om international forskning, der påpeger, at når varmen bliver for dyr, begynder folk at bruge alternative opvarmningsmetoder – el-tæpper i sengen, flere lag tøj på, gasvarmere i stuen – og det kan have katastrofale konsekvenser for bygningerne og beboernes psykiske helbred.

”Begynder vi at se en ny slags fattigdom, som er særligt knyttet til energi, og hvilke konsekvenser har den for beboerne i den almene sektor?” spørger hun ud til deltagerne i lokalet.

Hun viste Climaids resultater af log-målinger i almene boliger på storskærmen, og der tegnede sig et billede af, at mange boliger har ligget på 14-17 grader hen over denne vinter. Og at fugtigheden i mange boliger har ligget højere end normalt.

Driftens erfaringer

Log-målingerne fra Climaid blev optakten til en workshop, hvor de ved bordene fik mulighed for at fortælle, om de har oplevet flere skimmelsvampsager, og om de har taget nye metoder i brug i driften.

I rundsnakken blev det tydeligt, at energikrisen har ramt meget forskelligt, afhængigt af hvor i landet man befinder sig.

Boligorganisationer med boliger i yderområder har stadig en del boliger, som er gasopvarmede. Modsat er de fleste boliger i byerne på fjernvarme og har derfor været mindre påvirket af de stigende priser.

Nogle boligorganisationer nåede at forhandle en fastprisaftale hjem, inden krisen ramte. Andre har boliger i områder, hvor priserne er eksploderet.

Men den overordnede oplevelse var heldigvis, at langt de fleste boligorganisationer ikke har mærket en markant stigning i skimmelsager – ej heller i udsættelser på grund af de højere energipriser.

Nogle af boligorganisationerne har indført ekstraordinære sundhedstjek af boligerne i år, andre fortsætter deres normale praksis med planlagte tjek og vedligeholdelse af boligerne hvert tredje år. Andre igen har vurderet, at det er for grænseoverskridende af den private sfære at indføre skimmeltjek af boligerne, hvis der ikke er mistanke om problemer.

Men fælles for dem alle var, at de har haft en høj grad af kommunikation og information til deres beboere med gode råd til en sund bolig, og hvordan man kan holde sine udgifter nede – uden at behøve at slukke for varmen.

Udtalelser, som Sirid Bonderup tager med sig hjem til sin videre forskning.

Artiklen fortsætter under billedet

Effektiviseringstal

”Jeg er virkelig spændt på at høre, hvad der er af nyt om effektiviseringstallene,” lød det fra en forventningsfuld deltager efter en velfortjent frokost og en vandring rundt i FAB’s spritnye afdeling, en spytklat fra Storebælt.

For de almene boligorganisationer knokler på for at nå regeringens målsætning for almene driftsbesparelser – som lyder på 1,5 milliarder kroner inden 2026. Og herudover skal de opnå 300 millioner kroner på energibesparelser, f.eks. på energioptimering af deres varmecentraler eller andre tekniske installationer.

Trine Tornøe Platz var kommet for at sige noget om udviklingen. Hun arbejder med effektivitetstal og tilsyn for Effektivitetsenheden, som regeringen etablerede i 2015 for at understøtte sektorens effektiviseringsarbejde.

Med tal og grafer på storskærmen kunne dagens deltagere følge med, som Trine Tornøe Platz fortalte om effektiviseringstallene. Selvom de kun har endelige tal for 2021-regnskaberne, kunne hun fortælle, at:

• der er udgiftsreduktioner på en række konti – det vil sige fortsat effektivisering
• der tages højde for inflation i opgørelsen af effektiviseringsresultatet – det vil sige, at selvom prisstigninger presser økonomien i afdelingerne, så er inflation i sig selv ikke en hindring for at nå effektiviseringsmåltallet.
• der er nye regler for kontering af kurstab.
• fra 2023 vil man skelne mellem plejeboliger og almindelige ældreboliger ved beregning af effektivitetstal – da afdelinger med plejeboliger i gennemsnit har højere udgifter.

Det sidste punkt fik et stort ”YES” med på vejen, da boligorganisationerne har enormt svært ved at finde yderligere besparelser i plejeboligerne. På grund af plejekrævende beboere er der behov for særlige faciliteter og driftsopgaver. For eksempel stilles der større krav til, hvordan bygningerne indrettes og bruges.  

”Det ser ud til at gå den rigtige vej. Udfordringerne for at nå måltallene ser ud til at være udefrakommende faktorer. Vi kommer først til at kunne se konsekvensen af kurstab i 2022-regnskaberne, som vi ikke har endnu,” siger Trine Tornøe Platz fra Effektiviseringsenheden.

Hun nævner, at idet beboerne skal affaldssortere mere, vil det formentlig give ekstra omkostninger for driften, som også vil afspejle sig i det endelige resultat, som bliver opgjort med 2026-regnskaberne.

Hvad tager du med dig fra mødet i dag?

Pia Jørgensen fra AL2bolig:

”I en tid med energikrise og inflation er der behov for hele tiden at tænke nyt. Derfor er det fantastisk at deltage her, hvor vi inspirerer hinanden og sammen finder nye måder at arbejde på i den almene boligsektor. Det hjælper os med de udfordringer, vi står sammen om at løse i sektoren.”