31. JAN. 2023 KL. 18:05

Det varer år inden retssager afklares

EU Domstolen

Det er uvist, hvornår EU-domstolen kan påbegynde sagerne om Mjølnerparken og Schackenborgvænge. Først skal sagens parter i Danmark blive enige om, hvad der skal tages stilling til. Foto: Den Europæiske Unions Domstol

Beboere i en række omdannelsesområder har trukket stat, kommuner og boligorganisationer i retten for ulovlig diskrimination. Men afgørelserne trækker ud.

Beboere i omdannelsesområder, boligorganisationer, advokater og politikere vil i de kommende år rette stigende opmærksomhed mod Luxemburg. Blandt andre væsentlige EU-institutioner huser det lille land Den Europæiske Unions Domstol. Det er formentlig her, at dommerne afgør om, parallelsamfundslovens kriterie om ”indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande” er omfattet af det, som man forstår ved ”etnisk oprindelse” i EU’s direktiv om etnisk ligestilling.

Parallelsamfundsloven

I efteråret 2018 vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte parallelsamfundslovgivning. Loven indeholder blandt andet kriterier for, hvornår almene boligområder opnår prædikater som udsatte områder og omdannelsesområder. Sidstnævnte betyder blandt andet, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til 40 pct., medmindre der gives dispensation. Det er foreløbig konsekvensen i 17 omdannelsesområder og tidligere omdannelsesområder. Nedbringelsen af andelen af familieboliger skal ske gennem såkaldte udviklingsplaner, der for eksempel kan omfatte nedrivning, salg eller ommærkning af boligerne.

Sagerne der skal for EU-domstolen

Nogle beboere i Mjølnerparken mener, at Boligministeriets godkendelse af udviklingsplanen for deres boligområde er ugyldig. Efter deres opfattelse er planen i strid med loven, der forbyder etnisk forskelsbehandling. De har derfor anlagt sag mod staten.

I Slagelse er det Slagelse Almennyttige Boligselskab, der har anlagt sag mod en gruppe beboere i boligafdelingen Schackenborgvænge, som er en del af Ringparken. De pågældende er opsagt, fordi deres bolig som konsekvens af udviklingsplanen skal sælges. Men nogle af de opsagte beboere nægter at flytte. De mener, at opsigelserne hviler på et ulovligt grundlag. For at overholde lejelovgivningen har boligorganisationen været nødt til at indbringe sagen for domstolene, da beboerne har ret til at få vurderet opsigelsernes gyldighed ved domstolene.

Både sagerne vedrørende Mjølnerparken og Schackenborgvænge har byretten på grund af deres principielle karakter sendt ubehandlet videre til Østre Landsret. Her bliver sagerne dog ikke afgjort lige med det samme. Landsretten har besluttet at gennemføre en såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen på grund af tvivl om, hvorvidt den danske parallelsamfundslovgivning er i strid med EU's direktiv om etnisk ligestilling.

Ingen genvej

Det burde være en genvej, at sagerne springer byretten over og starter ved Landsretten. Alligevel bliver sagerne dog ikke afgjort lige med det samme. Udover ventetiden i forhold til EU-retten kan sagerne blive yderligere forlænget, fordi dommene, der engang falder i Landsretten, kan ankes til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det kan de, fordi landsretten er 1. instans - efter byretten videregav sagerne ubehandlet – og i dansk ret skal det være muligt at få prøvet en dom ved to retsinstanser.  

Uvist hvornår EU-retten kan indledes

En afgørelse ved EU-domstolen har i det hele taget lange udsigter. Først skal beboernes, statens og boligorganisationernes advokater blive enige om, hvad det præcist er, EU-domstolen skal tage stilling til. Der var oprindeligt sat en frist den 22. december 2022. Det lykkedes ikke. Derfor er det aktuelt uvist, hvornår EU-domstolen kan indlede en sag. Dertil skal lægges, at der kan forventes halvandet til to års ventetid fra EU-domstolen modtager sagen til den er afgjort.

”Først derefter skal sagerne behandles ved de danske retsinstanser, og det tager også tid,” siger chefjurist og afdelingschef ved BL – Danmarks Almene Boliger, Sanne Steen Petersen.

Sager står i kø

Udover de to sager, der skal for EU-domstolen, behandles og forberedes en række andre sager. Beboerne i omdannelsesområderne Bispehaven og Gjellerup i Aarhus har anlagt sager som konsekvens af de udviklingsplaner, som Aarhus kommune i samarbejde med Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig i henhold til loven har udarbejdet og skal gennemføre i fællesskab.

En lignende sag, der vedrører boligafdelingen Nøjsomhed i Helsingør, er blevet behandlet ved både byretten og Østre Landsret.

Boligorganisationen Boliggården har i forbindelse med en renovering været nødsaget til at opsige nogle beboere. På trods af, at opsigelserne ikke var en konsekvens af en udviklingsplan, har beboere indbragt disse opsigelser for retten, idet boligorganisationen beskyldes for at bryde loven om etnisk ligebehandling. Boliggården er frikendt i både byretten og Østre Landsret.

Også Højesteret venter

Gennem Procesbevillingsnævnet har beboerne i Nøjsomhed fået tilladelse til, at sagen må ankes til Højesteret. Det har dog lange udsigter, inden der falder en afgørelse. Højesteret afventer nu - ligesom Østre Landsret - dommen fra EU-domstolen vedrørende sagerne om Mjølnerparken og Schackenborgvænge, inden den øverste retsinstans behandler sagen vedrørende Nøjsomhed.

ALMENBOLIGLOVEN § 61 A stk. 2

Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.

 

Om Den Europæiske Unions Domstol

Domstolens væsentligste opgave er at sikrer, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-landene, og at landene og EU-institutionerne overholder reglerne.

EU-Domstolen er inddelt i to organer:

 

  • Domstolen, som tager sig af anmodninger om præjudicielle afgørelser fra nationale domstole, visse annullationssøgsmål og appelsager.

 

  • Retten, som træffer afgørelse i annullationssøgsmål indbragt af enkeltpersoner, virksomheder og i visse tilfælde EU-landes regeringer. Det vil i praksis sige, at Retten primært beskæftiger sig med konkurrenceret, statsstøtte, handel, landbrug og varemærker.

 

De dømmende:

  • Domstolen: En dommer fra hvert EU-land samt 11 generaladvokater
  • Retten: To dommere fra hvert EU-land

 

Om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet blev oprettet den 1. januar 2009 og behandler klager over forskelsbehandling. Det betyder, at man som borger kan klage, hvis man føler sig forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet på grund af køn, race, hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national oprindelse, social oprindelse eller etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet er en uvildig, upartisk og uafhængig institution, som er nedsat ved lov. Ankestyrelsen er sekretariat for nævnet, og sekretariatets medarbejdere kan hjælpe og rådgive personer, som ønsker at klage til nævnet. Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet kan:

  • Behandle klager over forskelsbehandling
  • Træffe afgørelser om, hvorvidt lovgivningen er overtrådt
  • Udmåle og tilkende godtgørelse til ofre for ulovlig forskelsbehandling
  • Føre sagen for de almindelige domstole, hvis nævnets afgørelser og forlig, som er indgået for nævnet, ikke efterleves.
” Ministeriet kan give påbud om en afviklingsplan for området sådan, at højst 25 pct. af den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være almene boliger. Og følges påbuddet ikke, kan der ske en statslig overtagelse af området.

Sanne Steen Petersen

Chefjurist, Boligselskabernes Landsforening

Ligebehandlingsnævnet

Beboere i en række omdannelsesområder – herunder Vollsmose – har valgt at prøve deres sag ved Ligebehandlingsnævnet. Nævnet har tidligere besluttet at stille sagerne i bero for at afvente en dom i sagen om Mjølnerparken. Nævnet har dog – efter der blev afsagt dom i landsretten om Nøjsomhed - besluttet, at sagerne nu behandles. Det vides ikke, hvornår nævnet træffer en afgørelse

Udviklingsplanerne skal følges

Det vil formentlig varer år, inden domstolene tager stilling til, om parallelsamfundslovgivningen strider imod reglerne for ligebehandling. Alligevel betyder det ikke, at arbejdet med implementeringen af udviklingsplanerne kan indstilles til efter, retsinstanserne har talt. Tværtimod har boligorganisationerne pligt til at fortsætte arbejdet.

”Hvis kommuner og boligorganisationer ikke følger en udviklingsplan, giver parallelsamfundslovgivningen ministeriet ret til at gribe ind. Ministeriet kan give påbud om en afviklingsplan for området sådan, at højst 25 pct. af den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være almene boliger. Og følges påbuddet ikke, kan der ske en statslig overtagelse af området. Men så galt går det forhåbentlig ikke. Lovgivningen er gældende og skal følges, uagtet der rejses retssager, og dermed skal udviklingsplanerne også følges”, siger Sanne Steen Petersen.

Chefjuristen oplyser, at BL har haft en tæt og løbende dialog med det tidligere Indenrigs- og Boligministeriet (nu Social-, Bolig-, og Ældreministeriet) om de mulige konsekvenser af retssagerne – herunder det faktum at nogle udviklingsplaner måske bliver forsinket på grund af retssagerne.

Kritik fra FN

Blandt andet Institut for Menneskerettigheder og FN’s komite for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der arbejder under FNs afdeling for menneskeret, har kritiseret den danske parallelsamfundslovgivning. I to rapporter kritiserer FN-komiteen i skarpe vendinger, at Danmark ved lov karakteriserer bestemte boligområder som ghettoer, og at man i forskellige sammenhænge forskelsbehandler de mennesker, som bor i de områder, der er på regeringens såkaldte lister over udsatte boligområder. Institut for Menneskerettigheder er desuden indtrådt i flere af retssagerne og i sager ved Ligebehandlingsnævnet til støtte for beboerne.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Ældres boligforhold under Folketingets lup

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Ældres boligforhold under Folketingets lup

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2842 )

0

Læseliste