Det varer år inden retssager afklares

Beboere i omdannelsesområder, boligorganisationer, advokater og politikere vil i de kommende år rette stigende opmærksomhed mod Luxemburg. Blandt andre væsentlige EU-institutioner huser det lille land Den Europæiske Unions Domstol. Det er formentlig her, at dommerne afgør om, parallelsamfundslovens kriterie om ”indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande” er omfattet af det, som man forstår ved ”etnisk oprindelse” i EU’s direktiv om etnisk ligestilling.

Parallelsamfundsloven

I efteråret 2018 vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte parallelsamfundslovgivning. Loven indeholder blandt andet kriterier for, hvornår almene boligområder opnår prædikater som udsatte områder og omdannelsesområder. Sidstnævnte betyder blandt andet, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til 40 pct., medmindre der gives dispensation. Det er foreløbig konsekvensen i 17 omdannelsesområder og tidligere omdannelsesområder. Nedbringelsen af andelen af familieboliger skal ske gennem såkaldte udviklingsplaner, der for eksempel kan omfatte nedrivning, salg eller ommærkning af boligerne.

Sagerne der skal for EU-domstolen

Nogle beboere i Mjølnerparken mener, at Boligministeriets godkendelse af udviklingsplanen for deres boligområde er ugyldig. Efter deres opfattelse er planen i strid med loven, der forbyder etnisk forskelsbehandling. De har derfor anlagt sag mod staten.

I Slagelse er det Slagelse Almennyttige Boligselskab, der har anlagt sag mod en gruppe beboere i boligafdelingen Schackenborgvænge, som er en del af Ringparken. De pågældende er opsagt, fordi deres bolig som konsekvens af udviklingsplanen skal sælges. Men nogle af de opsagte beboere nægter at flytte. De mener, at opsigelserne hviler på et ulovligt grundlag. For at overholde lejelovgivningen har boligorganisationen været nødt til at indbringe sagen for domstolene, da beboerne har ret til at få vurderet opsigelsernes gyldighed ved domstolene.

Både sagerne vedrørende Mjølnerparken og Schackenborgvænge har byretten på grund af deres principielle karakter sendt ubehandlet videre til Østre Landsret. Her bliver sagerne dog ikke afgjort lige med det samme. Landsretten har besluttet at gennemføre en såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen på grund af tvivl om, hvorvidt den danske parallelsamfundslovgivning er i strid med EU's direktiv om etnisk ligestilling.

Ingen genvej

Det burde være en genvej, at sagerne springer byretten over og starter ved Landsretten. Alligevel bliver sagerne dog ikke afgjort lige med det samme. Udover ventetiden i forhold til EU-retten kan sagerne blive yderligere forlænget, fordi dommene, der engang falder i Landsretten, kan ankes til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det kan de, fordi landsretten er 1. instans - efter byretten videregav sagerne ubehandlet – og i dansk ret skal det være muligt at få prøvet en dom ved to retsinstanser.  

Uvist hvornår EU-retten kan indledes

En afgørelse ved EU-domstolen har i det hele taget lange udsigter. Først skal beboernes, statens og boligorganisationernes advokater blive enige om, hvad det præcist er, EU-domstolen skal tage stilling til. Der var oprindeligt sat en frist den 22. december 2022. Det lykkedes ikke. Derfor er det aktuelt uvist, hvornår EU-domstolen kan indlede en sag. Dertil skal lægges, at der kan forventes halvandet til to års ventetid fra EU-domstolen modtager sagen til den er afgjort.

”Først derefter skal sagerne behandles ved de danske retsinstanser, og det tager også tid,” siger chefjurist og afdelingschef ved BL – Danmarks Almene Boliger, Sanne Steen Petersen.

Sager står i kø

Udover de to sager, der skal for EU-domstolen, behandles og forberedes en række andre sager. Beboerne i omdannelsesområderne Bispehaven og Gjellerup i Aarhus har anlagt sager som konsekvens af de udviklingsplaner, som Aarhus kommune i samarbejde med Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig i henhold til loven har udarbejdet og skal gennemføre i fællesskab.

En lignende sag, der vedrører boligafdelingen Nøjsomhed i Helsingør, er blevet behandlet ved både byretten og Østre Landsret.

Boligorganisationen Boliggården har i forbindelse med en renovering været nødsaget til at opsige nogle beboere. På trods af, at opsigelserne ikke var en konsekvens af en udviklingsplan, har beboere indbragt disse opsigelser for retten, idet boligorganisationen beskyldes for at bryde loven om etnisk ligebehandling. Boliggården er frikendt i både byretten og Østre Landsret.

Også Højesteret venter

Gennem Procesbevillingsnævnet har beboerne i Nøjsomhed fået tilladelse til, at sagen må ankes til Højesteret. Det har dog lange udsigter, inden der falder en afgørelse. Højesteret afventer nu - ligesom Østre Landsret - dommen fra EU-domstolen vedrørende sagerne om Mjølnerparken og Schackenborgvænge, inden den øverste retsinstans behandler sagen vedrørende Nøjsomhed.

Ligebehandlingsnævnet

Beboere i en række omdannelsesområder – herunder Vollsmose – har valgt at prøve deres sag ved Ligebehandlingsnævnet. Nævnet har tidligere besluttet at stille sagerne i bero for at afvente en dom i sagen om Mjølnerparken. Nævnet har dog – efter der blev afsagt dom i landsretten om Nøjsomhed - besluttet, at sagerne nu behandles. Det vides ikke, hvornår nævnet træffer en afgørelse

Udviklingsplanerne skal følges

Det vil formentlig varer år, inden domstolene tager stilling til, om parallelsamfundslovgivningen strider imod reglerne for ligebehandling. Alligevel betyder det ikke, at arbejdet med implementeringen af udviklingsplanerne kan indstilles til efter, retsinstanserne har talt. Tværtimod har boligorganisationerne pligt til at fortsætte arbejdet.

”Hvis kommuner og boligorganisationer ikke følger en udviklingsplan, giver parallelsamfundslovgivningen ministeriet ret til at gribe ind. Ministeriet kan give påbud om en afviklingsplan for området sådan, at højst 25 pct. af den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være almene boliger. Og følges påbuddet ikke, kan der ske en statslig overtagelse af området. Men så galt går det forhåbentlig ikke. Lovgivningen er gældende og skal følges, uagtet der rejses retssager, og dermed skal udviklingsplanerne også følges”, siger Sanne Steen Petersen.

Chefjuristen oplyser, at BL har haft en tæt og løbende dialog med det tidligere Indenrigs- og Boligministeriet (nu Social-, Bolig-, og Ældreministeriet) om de mulige konsekvenser af retssagerne – herunder det faktum at nogle udviklingsplaner måske bliver forsinket på grund af retssagerne.