08. FEB. 2023 KL. 09:20
Strid afgjort: Nu skal der bygges ungdomsboliger ved Strandvejen
08. FEB. 2023 KL. 09:20
Den almene boligorganisation Postfunktionærenes Andels-Boligforening har købt en attraktiv bygning i Charlottenlund. Nu skal der bygges ungdomsboliger ved Strandvejen. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) glæder sig over salget.
Flere boligselskaber omkring København har været interesserede i udbuddet af den særlige Bilharziosebygningen i Gentofte. Bygningen ligger i et af landets dyreste postnumre, lige ved Charlottenlund Slot. Og nu er bygningen endelig solgt. Det glæder både boligselskab og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Det højeste bud på bygningen, tæt på bølgerne i Øresund, kom fra administrationsorganisationen FA09, på vegne af Postfunktionærenes Andels-Boligforening (PAB), der er en almen boligorganisation, hvis ejendomme bliver administreret af FA09.
Planen for bygninger skal nu udarbejdes. Ideen er, at der skal bygges 25 almene ungdomsboliger over de næste år.
Det er staten, der sælger bygningen ved Strandvejen.
Ejendommen er solgt kontant og det blev i udbuddet skønnet, at prisen ville komme til at landet på et beløb omkring 6,5 millioner kroner. Slagtilbuddet på bygningen, som er fra 1964, kommer efter en 6 år lang strid mellem Gentofte Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Striden handlede om anvendelsen af en række af statens bygninger i Gentofte Kommune og endte tidligere i et forlig, der nu betyder, at Bilharziosebygningen er udbudt og solgt til en almen boligorganisation.
"Vi er meget glade for, at PAB får muligheden for at tilbyde attraktive boliger til studerende på denne ikoniske beliggenhed. Nu skriver vi videre på Bilharziosebygningens historie," siger Nikolaj Jørgensen, formand for PAB og FA09.
PAB har i forvejen et godt samarbejde med Gentofte Kommune, hvor man netop er blevet færdig med 52 ungdomsboliger i form af byggeriet Kornerup Kollegiet på Niels Steensens Vej. FA09 administrerer knap 2.500 ungdoms- og kollegieboliger i og omkring København.
Artiklen fortsætter under billedet:
Om byggeriet
DTU-Aqua lejede Charlottenlund Slot og flere andre bygninger ved slottet til 2017. DTU-Aqua anvendte Bilharziosebygningen til forskning i bl.a. tropesygdommen bilharziose, hvilket også har givet anledning til bygningens navn. Aktuelt er Bilharziosebygningen udlejet til Gentofte Kommune.
Der blev den 13. december 2021 indgået et forlig, der afsluttede en tvist mellem staten (ved Slots- og Kulturstyrelsen, Kulturministeriet), lejer og Gentofte Kommune om anvendelse af fem bygninger i Charlottenlunds Slotshave.
Det følger af forliget, at staten skal sælge Bilharziosebygningen med henblik på at etablere almene ungdomsboliger i bygningen, enten ved nedrivning eller ombygning af den eksisterende bygning.
Forliget mellem kommunen og staten er godkendt i en politisk aftale om anvendelse af bygninger ved Charlottenlund Slot mellem den tidligere regering og Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Køberen af Bilharziosebygningen, PAB, er en almen boligorganisation, som råder over mere end 4.000 boliger, primært beliggende i Storkøbenhavn. Boligerne er fordelt på 23 afdelinger, som er bygget i perioden 1948 til 2022.
PAB mulighed for at erhverve sig en ejendom med attraktiv beliggenhed, omringet af smuk natur, tæt på Strandvejen.
Kulturminister glad for salget
Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er glad for salget af statens bygning til PAB.
"Det glæder mig, at vi - efter en langvarig tvist – er nået et skridt længere på vejen mod, at der kan komme ungdomsboliger i Bilharziosebygningen ved Strandvejen. På den måde får borgerne god gavn af en bygning, som staten ikke længere bruger. I regeringen ønsker vi blandede by- og boligområder med forskellige boligformer. Jeg er derfor godt tilfreds med, at salget betyder, at der kommer flere almene ungdomsboliger i et område med høje boligpriser."
Læs senere artikler
Almene boligselskaber kan købe attraktiv Strandvejsbyggeri
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkMest læste
Se alle artikler (2972)0