21. FEB. 2023 KL. 15:18
Ny pulje i Realdania: Søg støtte til fællesskaber i lokalområdet
21. FEB. 2023 KL. 15:18
Realdania og projekt Samlingskraft smider nu op til 25.000 kroner efter arrangementer, som frivillige foreninger eller beboere laver sammen med lokale partnere. Læs her, hvordan du søger.
Har I lyst til at lave et godt arrangement, som binder mennesker og lokalområde sammen. Og kan I finde en partner, som brænder lige så meget for fællesskaber på tværs, som I gør, så kan I frem til den 15. marts søge op til 25.000 kroner gennem By og Lands projekt Samlingskraft. Projektet er støttet af Realdania.
Alle kan søge, så er I en boligforening, en afdelingsbestyrelse eller en beboergruppe, så hold jer ikke tilbage.
Men I skal opfylde følgende krav:
• I skal være mindst to partnere, der er fælles om arrangementet.
• I er en lokal forening eller gruppe og arbejder frivilligt
• Arrangementet skal forene emnerne bygningskultur, bæredygtighed og have et lokalt udgangspunkt.
• Arrangementet skal være åbent for alle.
Læs meget mere om kriterierne på Samlingskrafts hjemmeside
Hvad kan I få støtte til?
Samlingskraft støtter lokalt samarbejde omkring arrangementer med fokus på bæredygtighed, bygnings- og landskabskultur og fællesskab.
Arrangementerne skal:
• tage udgangspunkt i et konkret sted fx et hus, en have eller park, en gade, en bydel, et kvarter, landsby eller by og stedets betydning for lokale fællesskaber og den grønne omstilling.
• formidle den lokale bygningskultur, så flere lærer stederne at kende og forhåbentlig vil værdsætte dem som en del af deres hverdag.
• planlægges i et samarbejde mellem minimum to parter.
• gerne invitere deltagerne til at være aktive medspillere og byde på noget andet end fx traditionelle byvandringer, foredrag o.l. Nytænkende aktiviteter prioriteres forud for de faste formater.
Har I mod på sådan en aktivitet i jeres område, så kan I søge om midler hos Samlingskraft her.
Om skribenten
Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"