To områder mere på listen over parallelsamfund

Den 1. december – normalt en dato, børn og voksne ser frem til, fordi den med julekalendere markerer julens snarlige komme. Bor man i et udsat boligområde kan tiden op til dagen i højere grad være fyldt med bekymring.

Siden 2011 har skiftende regeringer benyttet datoen til at offentliggøre lister over boligområder, som i forskellige grad kategoriseres som udsatte på grund af arbejdsløshed, dømte beboere m.v.

I dag er ingen undtagelse. Social-, Bolig og Ældreministeriet offentliggør her til morgen listerne over omdannelsesområder, parallelsamfund, udsatte boligområder og forebyggelsesområder.

Ingen nye omdannelsesområder

Størst opmærksomhed er der omkring listen over omdannelsesområder. Havner et boligområde på den liste, skal andelen af familieboliger reduceres.

Den gode nyhed igen i år er, at der ikke er nye boligområder på den liste.

Næststørst opmærksomhed får listen over parallelsamfund. Opfylder et boligområde fem år i træk kriteriet for at komme på denne liste, ender det på listen over omdannelsesområder og skal som nævnt reducere andelen af almene familieboliger.

I år er der tre nye boligområder på listen over parallelsamfund. Det er Vejleåparken i Ishøj, Motalavej i Korsør og Skovgårdsparken i Aarhus.

For både Motalavej og Vejleåparken skyldes entreen på listen, at områderne slår ud på kriteriet for andelen af dømte. Skovgårdparken er kommet på, fordi området ikke længere ligger inden for kriteriet om beboernes uddannelse.

Se listerne for 2023 på bl.dk

10 er blevet til nul

Et område har forladt listen over parallelsamfund. Det er Mjølnerparken i København. Det skyldes blandt andet, at der nu er færre end 1.000 beboere i området.

Men det betyder ikke, at området ikke er et omdannelsesområde, for når et område først er kommet på den liste, så kan det ikke komme af.

Med tre nye områder på listen, og et, der forlader den, er der nu 12 områder på parallelsamfundslisten mod 10 sidste år.

Et langt sejt træk

”Jeg glæder mig over, at der ikke længere figurerer almene boligområder i Københavns Kommune på ministeriets liste over udsatte boligområder,” siger administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, og fortsætter:

”Det er resultatet af en målrettet indsats fra boligorganisationer og kommune og det gode samarbejde via BL’s 1. kreds. Udlejningsaftaler og de boligsociale indsatser har været det lange seje træk, der har gjort den store forskel.”

Også på Københavns Rådhus udtrykkes der glæde over fraværet på listen.

”Det er en kæmpe sejr for København - og den massive målrettede indsats, som kommunen har lavet sammen med beboere, boligselskaber, virksomheder og foreninger gennem tiden,” siger Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen.

”Drivkraften har først og fremmest været at løfte mennesker og hjælpe dem med at leve det liv, de drømmer om i København. Jeg har mødt mange beboere i de udsatte områder og talt med dem om deres bekymringer, og jeg kan forsikre om, at vi ikke stopper vores indsatser her. Det er vores seneste budget et godt eksempel på. Vi vil fortsat investere i at løfte udsatte boligområder i København,” fortsætter hun.”

Sværere at undgå listen

Med til historien om den flotte reduktion af antallet af områder på listen er ikke blot i København, men også i landet som helhed hører, at kriterierne er blevet strammet flere gange siden den første liste.

Tilbage i 2010 indeholdt den første liste tre kriterier, men siden er der tilføjet yderligere to til. Det ene er andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, og det andet er, at  den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området.

Læs flere synspunkter fra BL’s administrerende direktør i hans leder.