Sundhedsdirektør: Vi skal arbejde forebyggende helt lokalt

En spritny undersøgelse, som SDU har udarbejdet for BL, viser, at de almene beboere har langt flere sundhedsudfordringer end gennemsnittet.

Derfor har vi igangsat Sundhedsstafetten, hvor vi giver mikrofonen til en række aktører, som giver deres bud på, hvordan den almene sektor bidrager til en bedre sundhed i de almene boligområder.

Per Bennetsen, administrerende direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København, deler i denne uge sine erfaringer:

De almene beboere har flere sundhedsudfordringer end gennemsnittet. Og der stilles store krav til fremtidens sundhedsvæsen, hvor almene boligområder kan være en platform for nære sundhedsydelser. Hvilke potentialer ser du?

"Jeg ser masser af potentiale. En del beboere i de almene boligområder flytter til i en sårbar periode, hvor der ikke nødvendigvis er overskud til at opbygge nye netværk. Og de sårbare og ældre beboere, som bor i de almene boligområder, har en lang række sociale, økonomiske og sundhedsmæssige problemer, der forstærker hinanden negativt. 

Lad mig komme med et eksempel: Selv om en kvinde har ureguleret diabetes, er det slet ikke sikkert, at det er sygdommen, der fylder mest for hende. Det kan være, at hun mangler et socialt netværk, er udenfor arbejdsmarkedet, og at pengene derfor er små. Og måske trives hendes børn heller ikke i daginstitutionen eller skolen. I det tilfælde er det meget svært at gøre en forskel for kvinden, hvis vi kun arbejder med den ene udfordring.

Kombinationen af udfordringer kalder på et tværfagligt samarbejde helt tæt på det enkelte menneske. Og her er jeg helt enig i, at de almene boligområder kan være en platform for tværgående samarbejde med fokus på den enkelte beboers livssituation. 

Derfor undersøger vi også lige nu forskellige modeller for, hvordan vi kan arbejde mere forebyggende i områderne i samarbejde med lokale bestyrelser, sociale viceværter, civilsamfundsorganisationer, naboskab mv."

Hvordan kunne du drømme om, at samarbejde og partnerskaber fremover kan danne ramme for ”nærhed i sundhed”, hvor beboere i højere grad plejes og behandles, der hvor de bor?

"Hvis vi skal skabe forandring i de almene boligområder, skal vi spille på flere strenge. Vi kan fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen være lokalt til stede med en række tilbud målrettet den enkelte beboer. Men vi skal ikke kun arbejde individrettet.

Vi skal også understøtte de lokale fællesskaber, og vi skal arbejde forebyggende helt lokalt. Vi kan for eksempel samarbejde med de lokale helhedsplaner, vi kan præge byudviklingen i forhold til sundhed, og vi kan samarbejde med foreninger og aktører om at styrke de sunde fællesskaber helt lokalt."

Hvilke konkrete sundhedsindsatser har I allerede igangsat, og hvordan kan I videreudvikle i den retning?

"Det bedste eksempel, vi har på en flerstrenget indsats, er ’Sundhedsfeltet’ i det almene boligområde Tingbjerg i den nordlige del af København. 

’Sundhedsfeltet’ er et hus, hvor vi har samlet en lang række sundhedstilbud målrettet den enkelte beboer tæt på hjemmet. I huset er en række sundhedsprofessionelle med forskellige kompetencer og faglig viden, der kan hjælpe med rigtig mange ting, fx rygestop, type 2-diabetes, samtaler med en psykolog og generel rådgivning om sundhed og trivsel.

Derudover har vi tre andre indsatser, også i Tingbjerg, som er målrettet ledige med helbredsproblemer, og som understøtter trivsel, sundhed og beskæftigelse. Her samarbejder vi tæt med kommunens andre relevante forvaltninger.

Der er et gruppeforløb for beboere med helbredsproblemer, som samtidig er udenfor arbejdsmarkedet. Der er en indsats for deltagerne i gruppeforløbet og andre beboere, som skal sluse dem ind i relevante fællesskaber, foreninger og tilbud i lokalområdet."

Og der er en byrumsindsats i samarbejde med to kunstnere, som skal understøtte den fysiske udvikling af Tingbjerg – her arbejdes der på en model for mentalt bæredygtige og udviklende byrum i samarbejde med Tingbjergs beboere."