Sundhedschef: ”Vi skal udfordre de traditionelle måder at tænke sundhed på”

En spritny undersøgelse, som SDU har udarbejdet for BL, viser, at de almene beboere har langt flere sundhedsudfordringer end gennemsnittet.

Derfor har vi igangsat Sundhedsstafetten, hvor vi giver mikrofonen til en række aktører, som kommer med deres bud på, hvordan den almene sektor bidrager til en bedre sundhed i de almene boligområder.

Otto Ohrt, sundhedschef i Aarhus Kommune, deler i denne uge sine erfaringer:

De almene beboere har flere sundhedsudfordringer end gennemsnittet. Og der stilles store krav til fremtidens sundhedsvæsen, hvor almene boligområder kan være en platform for nære sundhedsydelser. Hvilke potentialer ser du?

”Vi ved, at de mennesker, der har de største sundhedsmæssige udfordringer, også er dem, der har sværest ved at navigere i sundhedsvæsenet. De stiller færre krav til sundheds- og behandlingstilbud, og de er mindre tilbøjelige til at række ud, når deres sundhedstilstand forværres. Det udfordrer vores tanke om, at sundhed og behandling ved sygdom er tilgængelig og ens for alle i Danmark.

Også i Danmark er der forskel på vores sundhed, trivsel og livskvalitet, nogle gange alene baseret på det postnummer, vi er født i. Det kalder i den grad på, at vi udfordrer traditionelle måder at tænke sundhedsfremme, forebyggelse og behandling på. Vi skal være meget mere nysgerrige på, hvordan vi udvikler den strukturelle sundhed. Hvem siger for eksempel, at kommunale sundhedstilbud kun kan afvikles i kommunale bygninger? Kan det ikke lige så vel være et tilbud i et lokalt fælleshus i boligforeningen, et sted, hvor beboerne er trygge og vant til at komme? Og hvem siger, at lægen, viceværten, jordemoderen, børnehaven, sportshallen og madklubben ikke kan være samlet under ét tag?”

Hvordan kunne du drømme om, at samarbejde og partnerskaber fremover kan danne ramme for ”nærhed i sundhed”, hvor borgere i højere grad plejes og behandles, der hvor de bor?

”Jeg drømmer om, at vi i fremtiden er modige og tør organisere os i et sundhedsvæsen, hvor vi skaber sundhed sammen med borgerne i stedet for alene at fokusere på, hvad vi gør, når mennesker bliver syge.

Med andre ord, at vi rykker endnu tættere sammen i partnerskaber mellem boligorganisationer, civilsamfund og kommune – og at vi udvikler nye måder at samarbejde på og være til stede, hvor vi gør den største forskel. Det starter med, at vi er nysgerrige på hinanden og lægger gamle modeller og organiseringer til side. Der kan lige nu være en tendens til, at vi arbejder lidt parallelt. Vi vil egentlig gerne det samme, ofte også med den samme målgruppe og med de samme tilbud. Men jeg tror, at vi kan bruge vores ressourcer mere optimalt, hvis vi laver fælles tilbud, indsatser og investeringer.  

Vi skal tænke meget mere i nærhed, tilgængelighed, helhed og differentiering. Men det kan vi ikke lykkes med i kommunerne eller regionerne alene. Fremtidens sundhedsvæsen skal inkludere flere aktører og partnerskaber og have et særligt blik for de mennesker, der har svært ved at række ud til sundhedsvæsenet, og som ikke altid føler, at sundhedstilbuddene er til for dem.

I Aarhus har vi sat gang i bevægelsen mod flere lokale sundhedstilbud. Blandt andet sammen med boligorganisationer gennem aftaler om lokale sundhedsmedarbejdere, foreningsbrobygning og sundhedshuse.”

Hvilke konkrete sundhedsindsatser har I allerede igangsat?

”Vi arbejder med mange forskellige partnerskaber og konstellationer omkring sundhedsindsatserne, for eksempel:

• Sundhedshuse placeret i udsatte boligområder, som rummer alt fra almen praksis til sundhedsforløb.

• Samlet myndighedsfunktion med støtte for hele familien (Opgang til Opgang)

• Fremskudte lokale sundhedsmedarbejdere, der laver sundhedstilbud og koordinering i et tæt samarbejde med de boligsociale indsatser, beskæftigelsesområdet og socialområdet.

• Foreningsbrobygning sammen med frivillige, der hjælper borgere fra kommunale sundhedstilbud videre i foreningslivet.”