Ventetid på retssager gør kriminelle mere kriminelle

Mens sagsbehandlingstiderne i straffesager stiger hos byretterne, afdækker et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed en sammenhæng mellem retssystemets sagsbehandlingstider og mængden af ny kriminalitet.

Konklusionen er, at når en straffesag trækker ud ved domstolene, øges mængden af ny kriminalitet.

Studiet viser, at blandt 1.000 personer, der dømmes for kriminalitet, vil der uden ventetid på straffesagen falde 1.540 domme. Men må de kriminelle vente fire måneder på deres dom, så stiger antallet af domme pr. 1.000 dømte til 1.620.

Markant stigning i kriminalitet

Det er ifølge forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, Lars Højsgaard Andersen, et markant resultat.

”Hvis alle cirka 200.000 straffesager, der årligt gennemføres i Danmark, forsinkes med fire måneder, giver det omkring 16.000 nye kriminelle forhold inden for 5 år,” siger han.

I Jyllands Posten har justitsminister Peter Hummelgaard (S) netop lovet et »historisk løft« til domstolene, hvor man vil afsætte 1,8 mia. kroner over en fireårig periode til domstolene på finansloven. 

Øgede ventetider

Desværre er forsinkelser på fire måneder et særsyn i landets strafferetter. De fleste forhold, der skal for retten, varer meget længere. Og det går den forkerte vej.

Artiklen fortsætter under citatet

Af en beretning fra Rigsrevisionen fra maj 2022 fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige straffesager steg med knap 75 procent fra 2016 til 2021.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en straffesag var 111,5 dage i 2016. I 2021 var den 195,5 dage. Det tog med andre ord næsten tre måneder længere at behandle en sag i 2021 end i 2016. Ankes en byretsdom til Landsretten tager processen typisk år.

Utryghed

For by- og landområdet, hvor den kriminelle bor, kan ventetiden på rettens afgørelse også udvikle sig problematisk.

”Hvis kriminaliteten er begået i det boligområde, hvor den tiltalte bor, og forholdet er kendt i nabolaget, kan det skabe stor utryghed blandt naboerne. Samtidig risikerer man, at forurettede nærmest bor dør om dør med gerningsmænd. Det skaber ikke bare utryghed. Det er også krænkende for retsfølelsen," siger Kristian Würtz, der er direktør for Brabrand Boligforening. 

”Det er forhold, der er alt for mange af. Vi følger sager, hvor der langt mere end et år efter et kriminelt forhold endnu ikke er fældet dom,” fortsætter han.

Konsekvensen for boligområdet bekræftes af forskningsprofessoren ved Rockwool Fonden.

”Lange ventetider ved domstolene øger kriminaliteten, og det vil ofte være der, hvor de tiltalte bor. Dertil breder kriminalitet sig som ringe i vandet. Lange ventetider kan dermed til stor gene for områdets øvrige beboere få kriminalitetstrykket til at stige i de kriminelles nærmiljø,” siger Lars Højsgaard Andersen.

”Det bør naturligvis undgås,” siger han.

Går også ud over gerningsmand

Også i Odense kan man nikke genkendende til problemerne med lange ventetider ved domstolene.

”Udover det er utryghedsskabende og i mange tilfælde direkte krænkende for ofre for forbrydelsen, har det også konsekvenser for den tiltalte. Jo hurtigere et ungt menneske mærker konsekvensen af et lovbrud, jo hurtigere kan han eller hun hjælpes på rette vej. Det er noget vanskeligere, hvis man først får samlet en masse kriminelle forhold sammen, som jo også vil medføre en strengere straf,” siger tryghedsrådgiver ved BoligSocialt Hus i Odense, Jan Johnny Sørensen.

Lang ventetid på dommen er i mange sammenhænge ulykkelig for den tiltalte.

”Vi kender også eksempler på, at et ungt menneske, der har været på vej på ret køl og er kommet i gang med uddannelse eller arbejde, pludselig må afbryde den gode udvikling for en tur i fængsel. Fængselsstraffen kan være velbegrundet, men når den er lang tid undervejs, kan den spænde ben for en ny livsbane, som også er i samfundets interesse, og det er ikke gavnligt," siger direktør for Brabrand Boligforening, Kristian Würtz.