Unges kriminalitet er faldet drastisk

I 1993 havde over 4 procent af alle unge mellem 18 og 20 år modtaget en dom for en kriminel handling. I 2019 var det tal faldet til halvanden procent.

Og faldet i ungdomskriminaliteten gælder også efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, som i 2019 var 60 procent mindre kriminelle, end det var tilfældet i 1993.

Det fremgår af en analyse, Rockwoolfondens Forskningsenhed offentliggjorde i februar.

”Det er en meget positiv udvikling,” siger leder af Boligsocialnet og kandiderende til posten som formand for by- og boligudvalget i Det Kriminalpræventive Råd, Rikke Lønne.

Den boligsociale indsats er virkningsfuld

Hun er ikke i tvivl om, hvad der driver udviklingen i nogle af de almene boligområder.

”De boligsociale indsatser, som er støttet af Landsbyggefonden har værnet mange udsatte boligområder mod kriminalitet. Sammen med kommuner, skoler, politi med flere har boligorganisationer samarbejdet om kriminalpræventive indsatser. Indsatser, der giver de unge et alternativ til et liv på gaden og på sigt i stedet for ledighed har bragt flere i uddannelse og arbejde,” fortsætter hun.

Vigtigt med en bred palette af indsatser

Ifølge lederen af Boligsocialnet er der dog stadig udfordringer i tætbefolkede områder. Men der er en vej.

Tidligere forskning fra Rockwool Fonden viser, at kriminel adfærd i et område påvirker den generelle kriminalitetstilbøjelighed.

”Der er en social multiplikator-effekt. Og den forstærkes, jo tættere folk bor sammen. Men den virker heldigvis begge veje. En kriminel kan trække endnu en eller flere andre ind i kriminalitet. Omvendt kan en ændring af vedkommendes adfærd, så han eller hun ikke længere er kriminel, også trække andre med ud af kriminaliteten,” siger forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Rasmus Landersø.

”Derfor kan det naturligvis betale sig at forsøge at påvirke kriminelle personer til at ændre adfærd,” fortsætter han.

Forskningsprofessoren understreger dog, at der ikke er simple løsninger på at ændre folks adfærd.

”Mennesker er forskellige, områder er forskellige. Det samme er baggrunden for folks adfærd. En indsats, der virker i et område, behøver ikke at have en effekt i et andet område,” siger Rasmus Landersø.

”Derfor kan det også give mening at tænke bredt og kritisk i forhold til mulige kriminalitetsforebyggende indsatser, da de skal passe til de personer, som de skal gøre en forskel for,” fortsætter han.

Ifølge Rikke Lønne skal udviklingen af boligsociale indsatser fortsætte.

”Udover at mindre kriminalitet selvsagt skaber øget tryghed, viser forskningen også, at det sparer samfundet for mange millioner,” siger hun.