19. APR. 2023 KL. 14:25

Kommunalt topmøde satte fokus på solceller i den almene sektor

20230413 121938

Brian Skou Juhler Larsen holder oplæg om solceller på almene tage.

Der var stor interesse blandt tilhørerne på sidste uges Klima og Miljøtopmøde, da SALUS Boligadministration gik på scenen og fortalte om deres erfaringer med at opsætte solcelleanlæg i ti boligafdelinger.

Sammen om en grøn omstilling. Det var overskriften på sidste uges Klima og Miljøtopmøde afholdt af KL i Sønderborg. Omtrent 700 deltagere befandt sig i bygningen Alsion, hvor især kommunalpolitikere havde fundet vej til de mange stande og scener med foredrag og debatter om udfordringer og løsninger på klimaområdet.

Brian Skou Juhler Larsen, teknisk chef i SALUS Boligadministration, repræsenterede den almene boligsektor ved at holde to oplæg om det perspektiv, som den almene boligsektor har på den grønne omstilling i relation til samarbejdet med kommuner og andre aktører.

EU-projekt banet vej for solceller

Som deltager i et EU-projekt, at det lykkedes SALUS, i samarbejde med Sønderborg Kommune, at opsætte solcelleanlæg med batterier i ti boligafdelinger.

”Vi har sat solcelleanlæg med tilhørende batteri op i 10 afdelinger i boligorganisationerne DANBO, Gråsten og Sønderborg i forbindelse med et EU-projekt i 2021,” fortalte Brian Skou Juhler Larsen.

Det giver i alt en ydelse på 1.424.000 kWh. Yderligere er der tidligere opsat et anlæg på 410.000 kWh, som i alt giver cirka 1.834.000 kWh pr. år.

Sammenlignet med potentialet i hele den almene sektor på 0,5 GW, svarer det til 0,002 GW.

En af tilhørerne var John Schmidt Andersen, byrådsmedlem i Frederikssund Kommune:

Efter at have hørt dette oplæg, står det klart, at et samarbejde mellem kommuner og almene boligorganisationer er oplagt – det skal vi. I Frederikssund oplever vi også, at mange uudnyttede tage ligger frit. Vi skal se på lovgivningen, så vi kan få fjernet nogle af alle de forhindringer, der stopper vores grønne udvikling. Kommunerne skal have boligorganisationerne til at generere mere strøm,” sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet. 

20230413 110909

Solceller på almene tage var en del af snakken til KL's topmøde.

Lovgivning bremser initiativer

Brian Skou Juhler Larsen pointerede, at der i den nuværende danske lovgivning ligger en række barrierer, som stopper mange ellers gode muligheder for solceller på tagene.

”Der bør blandt andet ske ændringer i VE-loven. Derudover en dét at få et solcelleanlæg op på en boligafdelings tag en lang og anstrengende proces, hvilket bør simplificeres, hvis solcelleanlæg på tage skal være en vej at gå for at opnå de grønne målsætninger,” sagde Brian Skou Juhler Larsen.

Den pointe blev bakket op af Brian Nielsen, udvalgsmedlem i Thisted Kommune.

”Oplægget har givet os ideer til, hvilke områder vi skal presse politikkerne på. Min oplevelse er, at de lokale gerne vil være med på det grønne, men ofte møder de en sten fra Christiansborg. Det er godt med en person som teknisk chef fra SALUS, som kan vise, at det kan lade sig gøre at have succesfulde grønne projekter,” sagde han.

Også i Holbæk er man enig i, at der skal presses på:

”Det var et rigtig fint oplæg, som sætter gang i en masse tanker, om hvad man kan og ikke kan. Der skal ses på barriererne, og staten skal til at komme på banen,” sagde Kristian Sandgaard Timmermann, medlem af Plan-, Bolig- og Lokal Udvikling i Holbæk Kommune.

Opbevaring af energi

Deltagerne i dialogmødet diskuterede derudover, hvordan almene bygninger også bruges til at opbevare den grønne energi og dermed indgå i sektorkoblingen.  

Brian Skou Juhler Larsen pegede på, at udbygningen af klimaløsninger skal ske nu, hvor renoveringer i den almene boligsektor er i fuld gang.

Det var der enighed om blandt publikum, og i Horsens ønsker man at lære af det brede samarbejde, som Sønderborg Kommune og SALUS præsenterede.

”Generelt mener jeg, at vi tænker for småt i kommunerne. Dét at tænke almene boligorganisationer ind i planer om grøn energi giver mening. Vi mangler viden og kompetencer, så det skal vi have. Derudover skal vi have fokus på den store sammenhængskraft,” sagde Thomas Vesth, udvalgsmedlem i Horsens Kommune.

Økonomien skal på plads

Men økonomi er et afgørende nøgleord, hvis det skal være muligt for den almene sektor at indfri sit fulde potentiale.

”Beboerne vil gerne de grønne projekter, men der er et behov for økonomisk støtte. Da mange af disse projekter er forbundet med en huslejestigning, er det vigtigt, at der ligger en besparelse på forbrugsafregningen, eller at der gives tilskud til projekterne, så der ikke er nogen huslejestigning. Alternativet er at anvende ESCO-løsninger,” sagde Brian Skou Juhler Larsen.

Læs også:

Lad os få solceller på tagene af landets udlejningsejendomme

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Danmarkskort: Her er de store tagarealer til solceller

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Jbn Niklas Asp 00579
Niklas Asp Nielsen

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

Ændring af regler vækker begejstring i Tønder: Kan bane vejen for lægehus

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

Ændring af regler vækker begejstring i Tønder: Kan bane vejen for lægehus

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste