17. APR. 2023 KL. 12:00

Antallet af udsættelser stiger

Flyttevogn Scanpix

I 2022 måtte Fogedretten sætte 2.316 lejere ud af boligen, fordi de ikke kunne betale husleje. / Scanpix

Det lykkes at finde løsninger for de fleste familier, der indgives til fogedretten med henblik på udsættelse. Men det er blevet sværere. Andelen af sager, der ender med effektiv udsættelse, stiger.

Antallet af fogedsager, der ender med udsættelse af lejeren, er steget med næsten 30 procent på et år. Det viser nye tal fra Danmarks Domstole. I 2022 måtte Fogedretten sætte 2.316 lejere ud af boligen, fordi de ikke kunne betale husleje.

I 2021 var det tilsvarende tal 1.809.

Inflationen

Ifølge BL – Danmarks Almene Boliger er stigningen i antallet af udsættelser et udtryk for, at mange familier har været udfordret af inflationen.

”Billedet er ikke ens, og der er stor forskel på, hvor mange lejemål der ophæves på tværs af de almene boligorganisationer. Nogle steder er prisen på energi vokset meget voldsomt, for eksempel fordi boligerne har været opvarmet med gas.

Det har udfordret beboernes privatøkonomi og gjort det vanskeligt for dem at få råd til at betale huslejen – og i sidste ende har boligorganisationerne været nødt til at ophæve flere lejemål,” siger viceadministrerende direktør hos BL, Solveig Råberg Tingey.

Sværere at forebygge udsættelserne

Den viceadministrerende direktør udelukker ikke, at en del af stigningen i effektive fogedudsættelser i 2022 også kan skyldes, at der har været et efterslæb af sager, som landets fogedretter ikke har nået under corona-nedlukningerne, der især gjorde sig gældende i 2021.

Alligevel mener hun, at der er grund til at tage udviklingen alvorligt. Særligt hæfter hun sig ved, at der er sket en betydelig stigning i andelen af sager, som efter behandling i landets fogedretter ender med en effektiv udsættelse.

I 2020 endte 18,3 procent af de 9.947 sager, som fogedretterne behandlede, med en effektiv udsættelse. I 2022 endte 22,8 procent af de behandlede sager med en udsættelse.

”Når en sag indledes ved fogedretten, starter en proces, hvor blandt andet udlejer, herunder boligorganisation, kommune og de involverede lejere gør alt for at finde en løsning, så situationen ikke skal ende i en udsættelse. Trods denne forebyggende indsats, ser vi alligevel, at andelen af effektive udsættelser er steget med næsten 25 procent,” siger Solveig Råberg Tingey.

”Det kan være et tegn på, at det er blevet sværere at finde løsningerne,” fortsætter hun.

Store geografiske udsving

Der er 24 fogedretter i Danmark. Der er store geografiske forskelle i udviklingen af effektive udsættelser af lejere.

I 14 af fogedretterne er antallet af effektive foged-udsættelser steget fra 2021 til 2022. I én ret er antallet det samme, mens antallet i ni retter er faldet.

Se en oversigt over alle retterne her

”Når vi hjælper beboerne, lægger vi et budget. Desværre sker det oftere, at vi oplever familier, der ikke kan spare udgifter væk, som har brugt sine opsparinger, har solgt bilen eller andet, der eventuelt har værdi, og som også har udtømt deres lånemuligheder,”

Kitt Sandell

Boligsocial rådgiver hos Boligkontoret Danmark

Opsparingerne er brugt

At det er blevet sværere at finde løsninger for de udsatte, bekræftes af de økonomiske rådgivere, der i mange boligorganisationer og boligsociale helhedsplaner arbejder med at hjælpe beboerne.

”Når vi hjælper beboerne, lægger vi et budget. Desværre sker det oftere, at vi oplever familier, der ikke kan spare udgifter væk, som har brugt sine opsparinger, har solgt bilen eller andet, der eventuelt har værdi, og som også har udtømt deres lånemuligheder,” siger Kitt Sandell, der er ansat som boligsocial rådgiver hos Boligkontoret Danmark.

”I langt de fleste tilfælde lykkes det os fortsat i samarbejde med kommunen og ikke mindst den berørte familie at finde en løsning. Mange er eksempelvis blevet hjulpet til en billigere bolig, end den de bor i,” fortsætter hun.

Læs senere artikler

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Den almene bolig er stadig til at betale i København

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Den almene bolig er stadig til at betale i København

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste