”Vinterhjælp” – vigtig men også kompliceret

Regeringen indgik fredag den 23. september forliget om ”Vinterhjælp”. Det blev vedtaget af et bredt udsnit af Folketingets partier.

Aftalen giver blandt andet husholdninger og virksomheder mulighed for at indefryse betalingen af den del af regningerne for el og gas, der overstiger priserne pr. 4. kvartal 2021.

Det samme gælder for fjernvarme. Den del af regningerne, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses.

”Mange danskere er lige nu hårdt presset af de stigende priser. Særligt er mange urolige over størrelsen på energiregningen. For at give de danske husstande mere tryghed har regeringen indgået en bred aftale om en indefrysningsordning, lavere elafgift og en øget børnecheck,” sagde finansminister Nicolai Wammen i forbindelse med aftalens fremlæggelse.

Vil gøre en forskel

BL – Danmarks Almene Boliger har i analysen ”Konsekvenser af inflationen for de almene beboere” dokumenteret, at de stigende forbrugerpriser gør indhug i almene lejeres rådighedsbeløb. Det har blandt almene beboere skabt stor bekymring om, hvorvidt der er råd til basale nødvendigheder. Særligt unge studerende, enlige med og uden børn og pensionister er økonomisk presset.

”Den nye aftale om vinterhjælp rummer blandt andet en indefrysningsordning, der kan tage toppen af energiregningerne på den korte bane, en midlertidig nedsættelse af elafgiften og en højere børne- og ungeydelse,” siger Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør hos BL.

”Disse tiltag vil forbedre økonomien for mange trængte familier og kan være med til at sikre, at flere beboere kan blive boende i deres bolig hen over vinteren. Det er meget vigtigt,” fortsætter hun. Hun understreger samtidig, at der kan blive brug for flere målrettede tiltag til særligt udsatte grupper med presset økonomi, hvis udsættelser skal undgås.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Mange uklarheder

Der er forhold i aftalen om vinterhjælp, som stadig er meget uklare, herunder hvordan en indefrysningsordning skal implementeres og administreres lokalt i de almene boligorganisationer.

I de fleste tilfælde er kundeforholdet, når det gælder gas og elektricitet, sådan, at beboeren afregner direkte til leverandøren.

Vil beboeren have en aftale med sit energiselskab om at få indefrosset den del af betalingen, som ligger over prisloftet, sker det direkte mellem energiselskab og beboer. Boligorganisationen er ikke indblandet.

Misligholder beboeren aftalen, garanterer staten overfor energiselskabet, og Gældsstyrelsen står for den videre opkrævning hos beboeren. Dette vil ikke forvolde boligorganisationerne hverken ekstra administration eller omkostninger.

Anderledes forholder det sig, når det handler om fjernvarme. Her vil otte ud af 10 kundeforhold være mellem beboer og boligorganisation. På vegne af alle beboere afregner sidstnævnte så med leverandøren.

Det er ifølge lovforslaget op til den enkelte almene boligorganisation, om man ønsker at indgå en aftale om indefrysning. Indgås den, vil det obligatorisk omfatte alle beboere, som afregner fjernvarmen med boligorganisationen.

Det er også helt op til den enkelte boligorganisation, hvordan en indefrysning skal administreres i forhold til de enkelte beboere, der får indefrosset en del af deres energiregning.

”Vi arbejder på, at boligorganisationerne også skal have en smidig ordning uden for store administrationsomkostninger og økonomisk kreditrisiko. For eksempel en ordning, hvor alle beboere kan få en indefrysningsordning direkte med energiselskabet – en ordning, der sikrer, at den enkelte beboer altid skal betale sin egen indefrysning tilbage,” siger BL’s viceadministrerende direktør, Solveig Råberg Tingey.