19. SEP. 2022 KL. 10:51

Søg støtte til at videreføre aktiviteter fra coronatiden

Billede1 (1)

I coronatiden opstod mange aktiviteter, for eksempel udendørs fællesspisning. Foto: Dorte Fjalland (Getty Images).

Med ny pulje støtter Realdania aktiviteter, som opstod under coronatidens nedlukninger, men som fortsat kan bidrage til øget livskvalitet efter pandemiens afslutning.

Online bankoaftener, gå-klubber, nyttehaver og træningsøvelser i det fri.  

De almene boligforeninger var kreative og fyldt med gode idéer, når det kom til at finde på nye måder at være sammen på under coronapandemien.

Nu vil Realdania støtte fællesaktiviteter opstået under coronatiden med puljen ”'De nye folkerum' – Fra tomrum til hjerterum i coronatiden”. Puljen er på to millioner kroner.

Puljen på to millioner kroner kan søges af foreninger, grupper af frivillige og NGO’er. Det er muligt at søge op til 100.000 kroner per projekt eller aktivitet.

Ifølge Anne Gade Iversen, der er projektchef i Realdania, er mange af aktiviteterne fra coronatiden værd at genoptage, fastholde og bygge videre på.

”Mange af de aktiviteter, vi før lavede inden døre, flyttede udenfor og foldede sig ud på nye måder – til glæde for mange. Det opstod af nød, men meget er værd at lære af og holde fast i også i fremtiden. Det vil vi gerne understøtte med denne pulje, som er rettet mod civilsamfundets mange ildsjæle,” siger Anne Gade Iversen i en pressemeddelelse fra Realdania.

Søg støtte hos Realdania til 'De nye folkerum'

Om "De nye folkerum"

Realdanias pulje ”De nye folkerum” er en del af Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, der undersøger, hvordan COVID-19 påvirkede vores adfærd, og hvordan vi kan omsætte den nye viden og nye initiativer til bedre livskvalitet i fremtiden. ”De nye folkerum” er et samarbejde mellem Realdania og Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo).

VIGTIGE DATOER

14. september: Puljen åbner for ansøgninger

28. november: Sidste frist for ansøgninger


Senest slut februar 2023: Svar til alle ansøgere


Undervejs i perioden kan potentielle ansøgere melde sig til et gratis webinar, hvor Vifo og Realdania giver gode råd til ansøgningen og fortæller, hvad der bliver lagt vægt på, når ansøgningerne skal bedømmes. Der er planlagt et webinar tirsdag 3. oktober og mandag 7. november  - begge med samme indhold.

Kilde: Vifo

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste