Tågen letter over alment boligbyggeri på Færøerne

I 2011 fik Færøerne sit første og eneste boligselskab. Det blev dannet efter dansk forbillede og fik navnet Bústaðir - Føroya Bústaðafelag - Færøernes Boligselskab. 10 år efter har boligselskabet 400 lejeboliger, endnu 150 er under opførelse, og går alt vel, vil der de næste tre år blive bygget endnu 240 boliger.

Boligmangel

Det er der også behov for. Der er boligmangel på de nordatlantiske øer, hvor befolkningstallet vokser støt. De seneste ni år er der kommet 13 procent flere færinger.

I sommeren 2022 rundede befolkningstallet 54.000. Stigningen tillægges økonomisk optur og optimisme på øerne. Omvendt har befolkningsvæksten skabt boligmangel.

Bústaðir har i øjeblikket cirka 2.000 personer på venteliste til en bolig.

I modvind

Boligmanglen resulterede dog ikke umiddelbart i en politisk efterspørgsel på flere almene boliger.

”Vi har haft problematiske år, hvor skiftende regeringer har sat egne og nye boligpolitiske dagsordener. De gav udtryk for, at et alment boligselskab slet ikke er nødvendigt på Færøerne. De mente, almene boliger ligefrem er skadeligt for boligmarkedet,” forklarer Andras Róin, der er direktør i Bústaðir.

Vinden er vendt

I 2021 ændredes forholdene. Lagtinget gav Bústaðir hjemmel til at opføre byggeri for 450 millioner kroner. Men loven indeholder betingelser.

De første 200 millioner kroner er øremærket til specialboliger for unge og folk med særlige behov i Tórshavn og andre byer. De kan opføres som traditionelt byggeri med Bústaðir som ene bygherre.

De resterende 250 millioner kroner skal investeres i familieboliger. Men det skal ske i samarbejde med investorer fra den private boligsektor.

Hybrider

Kravet til samarbejdet er ikke modellen, vi kender i Danmark, hvor private og almene bygherrer begge kan have boliger i samme område, samme blok og samme opgang. I den model Bústaðir skal realisere, er alle boliger fælles ejendom.

”Boligerne bliver en slags hybrider. De bliver både almene og privatejede,” forklarer Andras Róin.

”Boligerne skal lejes ud til markedsleje, der er dyrere end den traditionelle leje. Omvendt vil boligerne indgå i Bústaðirs almindelige venteliste,” fortsætter han.

Gennemførelsen af modellen kræver, at Bústaðir splittes i to dele. Den ene skal fortsat fungere som alment boligselskab. Den anden oprettes som et aktieselskab, der inkluderer en privat investor. Dette selskab skal fungere som en privat ejendomsudlejer.

Privat investor søges

En anden udfordring for Bústaðir er at finde en privat investor, der vil indgå i et samarbejde.

“Det tror vi bestemt, vi kan. Færøske pensionskasser og andre store investorer har allerede vist interesse. Færøske pensionskasser har hidtil investeret i boliger i Danmark via danske realkreditobligationer. Men nu viser de også interesse for at investere i boliger på Færøerne,” siger Andras Róin.

Ønsker diversitet på boligmarkedet

På Færøerne hører boligpolitikken under socialministeriet. Socialministeren hedder Sólvit Nolsø, han er fra partiet Fólkaflokkurin, som er et liberaltkonservativt parti i den færøske regeringskoalition. Regeringen har siddet siden 2019, men Nolsø blev minister i januar i år. Fagbladet Boligen har spurgt Nolsø om, hvilken rolle almene boliger skal spille på Færøerne.

”Vi ønsker diversitet i form af almene boliger, private lejeboliger og andelsboliger. Bústaðirs rolle er at være med til at skabe den diversitet. Selskabet har oparbejdet ekspertise de senere år, jeg synes det overordnet har været en succes, derfor skal Bústaðir fortsætte med at bidrage. Det er også derfor, der er givet hjemmel til, at boligselskabet kan hente finansiering for i alt 450 millioner kroner. Det er mange penge, vores budskab er, at nu har Bústaðir noget at arbejde med i nogle år,” fortæller ministeren.

Sólvit Nolsø siger, at når de i alt 450 millioner kroner er delt op i to dele, hvoraf den ene del skal bruges sammen med private, så er det, fordi regeringen vil prøve noget nyt på Færøerne.

“Det handler om, at vi vil afprøve modellen med et privat samarbejde, og vi vil se, om ikke vi kan strække pengene længere på den måde,” siger Nolsø.

Halter efter

Den boligsociale udfordring på Færøerne er ifølge ministeren stor.

“Færøerne ændrer sig i disse år, engang flyttede de unge væk. Sådan er det ikke længere. Befolkningen vokser, folks behov ændrer sig, og nu vil folk også bo i lejebolig. Efterspørgslen er eksploderet, og vi skal have gang i mere byggeri. Vi løber bagefter – og ja, vi har været for langsomme,” indrømmer Sólvit Nolsø.