Udsatte boligområder under lup: Her er konklusionerne

Hvad er et udsat boligområde?

Hvorfor er det udsat?

Kan der gøres noget ved udsatheden?

Mange – herunder politikere, embedsfolk, journalister, almene beboerdemokrater, almene boligdirektører, arkitekter, organisationsfolk, forfattere – har i de seneste 20 år søgt svar på de spørgsmål.

De udsatte boligområder, parallelsamfundene, udviklingsområderne er derfor omdrejningspunkt for stor opmærksomhed. Fra tid til anden er de endda arena for store værdipolitiske sammenstød.

”Det, som aktørerne lægger til grund for debattens argumenter og i sidste ende lovgivning, er ikke altid forhold eller konklusioner, som forskningen kan føre bevis eller dokumentation for,” siger seniorforsker, cand.polit ved Center for Bolig og Velfærd under Aalborg Universitet, Hans Skifter Andersen.

Ideen

"Da jeg skrev bogen 'Boligen i Samfundet', der indeholder viden om boligforskning, læste jeg en masse litteratur op. Den viden, som ikke er så udbredt, tænkte jeg kunne være nyttig for en bred kreds, hvis det blev komprimeret og sammenskrevet," fortsætter han.

Sammen med fire forskerkollegaer fra BUILD (Det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) Rikke Skovgaard Nielsen, Claus Bech Danielsen, Mette Mechlenborg og Marie Stender har Hans Skifter Andersen med notatet ”Udsatte Boligområder” ført ideen ud i livet.

Resultatet er blevet en overkommelig maggi-terning, der på 15 sider dokumenterer, hvorfor udsatte områder opstår, hvorfor det er vanskeligt at gøre noget ved dem, og hvilke behandlings-initiativer der kan føres bevis for virker og ikke virker.

Notatets konklusioner bygger på et virkelig stærkt fundament. Der henvises undervejs til 117 forskellige stykker litteratur – faglitteratur, der på trods af notatets beskedne længde formentlig fylder et afsnit i universitetets bibliotek.

Elevatoreffekten

Notatet afsluttes med en central konklusion fra de fem eksperter om, hvorfor et boligområde forbliver udsat:

”Boligsociale indsatser har ofte haft en markant effekt for beboerne,” står der i notatet.

Men notatet konstaterer også, at nogle af dem senere flytter. Det betyder, at den sociale sammensætning for selve områderne kun ændres lidt.

Når folk fravælger de udsatte boligområder, skyldes det dels reelle problemer, der opstod ved nogle boligområders opførelse tilbage i 70’erne. Byggestilen, med blandt andet flade tage, medførte store byggetekniske problemer og nedslidning.

Boligerne er derudover bygget efter den tids ide om ensartet arkitektur og monofunktionalitet isoleret fra den øvrige by. Det var modernismens tro på den ideelle maskine til at bo i. I realitetens verden medfører konceptet fravalg. Uheldigvis herskede netop det koncept, da der blev bygget flest almene boliger. Eksempelvis blev der alene i 1973 opført 55.000 almene boliger.

Medierne understøtter dårligt image

At udsatte boligområder har et dårligt omdømme skyldes ifølge forskerne, at medierne hellere fokuserer på dårlige fortællinger om hærværk, vold, narko og bander i stedet for de positive historier. 

Forskerne nævner, at mange yngre mennesker under uddannelse er glade for at bo i områderne, men når de får muligheden, flytter de derfra igen, fordi de ikke vil bo et sted, som bliver omtalt som en ghetto eller et parallelsamfund.

Til gengæld flytter borgere ind, der har akut brug for en ordentlig bolig til en overkommelig pris – ofte lavindkomstgrupper, socialt udfordrede og nytilkomne indvandrere.

Et europæisk fænomen

Ifølge forskerne er problemer med udsatte boligområder ikke kun et dansk problem. Det er internationalt. En stor del af den viden og erfaring, forskerne henviser til, stammer fra udenlandske undersøgelser og undersøgelser, som danske forskere har gennemført i udlandet.

”Problemer med udsatte boligområder findes desværre mange steder i Europa. I sammenligning med udsatte områder andre steder er de danske problemer om ikke beskedne så i hvert fald noget mindre. Dels er de udsatte områder i nabolandene mange steder større, og udfordringerne er derfor mere omfattende. Dels har vi i Danmark gjort mere for at bekæmpe problemerne,” siger seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Rikke Skovgaard Nielsen.

”Eksempelvis har vi i Danmark gjort mere for at rette op på byggeriernes fysiske fejl og skader. Der tages i forbindelse med renoveringer et opgør med den ensartede arkitektur, og mange steder arbejdes der på at bryde områdernes isolation. Dertil har vi med blandt andet boligsociale indsatser og tværgående samarbejder mellem kommunale myndigheder, boligorganisationer, civilsamfundsaktører, politi med mange flere haft held til at forebygge normbrydende adfærd, som hærværk, kriminalitet med videre. Indsatserne har også været med til at hjælpe beboere i uddannelse og i arbejde,” fortsætter hun. 

Mange forskellige indsatser

I notatet henviser og fremlægger forskerne mange eksempler på initiativer, der har gjort en forskel. Eksempelvis er andelen af unge, der får en uddannelse, steget betydeligt mere i de udsatte boligområder end i resten af samfundet.

Der er også flere eksempler på fremskudte beskæftigelsesindsatser, der har været succesfulde.

Det viser analyser fra både BL – Danmarks Almene Boliger og Center For Boligsocial Udvikling.

Omvendt har forskerne også kigget på omfattende og kostbare tiltag, der har haft begrænset effekt. Eksempelvis strategien med at rive ned, bygge nyt og derved sprede beboerne.

”Det har en positiv effekt på børn og helt unges adfærd. Det har til gengæld ingen målbar effekt på voksne og dem, der allerede er i en dårlig udvikling. I stedet for at løse problemerne i det område, de pågældende flyttes fra, spredes problemerne til andre områder,” siger Rikke Skovgaard Nielsen.

Desuden påpeger forskerne i rapporten, at nedrivninger selv for ressourcestærke kan skabe utryghed og gøre området mindre attraktivt. 

Effekterne af de fysiske omdannelser undersøges også i en større følgeevaluering finansieret af Landsbyggefonden og foretaget af BUILD. Undersøgelserne løber frem mod 2030, og resultaterne er endnu ikke offentliggjort.

Notatet ”Udsatte Boligområder” indeholder for alle aktører med indflydelse på den almene boligsektor - herunder journalister, politikere, studerende med mange flere - konklusioner og nyttig faktuel viden. Notatet hjælper til at forstå de udsatte boligområder, og ikke mindst anviser det en vej, hvis man ønsker at gøre noget for områderne og dem, der bor der.

Se hele notatet her