På torsdag kommer listerne for 13. gang

På torsdag er det den 1. december. Mens de fleste ser frem til strøg-guirlander, der tændes, og første afsnit af julekalenderen, så afventer mange i den almene sektor, at "listerne” endnu engang offentliggøres. Det er listerne over såkaldte omdannelsesområder, parallelsamfund, udsatte boligområder og forebyggelsesområder samt områder, hvor kombineret udlejning kan anvendes.

Den store pakke

At der kan opstå opmærksomhed omkring ens adresse, er ikke nyt for beboerne. Siden 2011 har listerne hvert år på samme dato været udgivet af Boligministeriet – aktuelt Indenrigs- og Boligministeriet.

Den allerførste liste udkom dog ikke den første dag i december. Den kom til verden den 26. oktober 2010 i Socialministeriet. Her blev den over for pressen præsenteret af den konservative social- og boligminister, Benedikte Kiær. Listen, der dengang indeholdt 23 navne, var en del af et større regeringsudspil, der rettede sig mod de mest udsatte boligområder – planen, de kaldte ”Ghettoen tilbage til samfundet”.

Udover en listeføring over boligområder lagde udspillet op til udvikling af lokalt funderede sociale indsatser, ekstra støtte til områdernes folkeskoler, øget renovering, tættere samarbejde mellem de udsatte boligområders aktører. Herunder boligorganisationen selv, skoler, politi, foreninger, ungdomsklubber med mere.

Tre bliver til fem

I 2011 blev Venstre-regeringen afløst af en socialdemokratisk regering med deltagelse af Radikale Venstre og SF. Den stod i 2013 bag en omfattende ændring af det, der dengang blev omtalt ”ghettolisten”, da den præsenterede to nye kriterier, der kunne bringe boligområder på listen.

Listen over udsatte boligområder skulle nu bygge på en vurdering af beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, deres etnicitet, deres registrerede lovbrud, indkomst og uddannelsesniveau. De to sidstnævnte kriterier var nye. Nu var det ikke længere nok at have arbejde eller at være under uddannelse. Nu betød det også noget, hvor meget man tjente, og hvor godt uddannet man var.

Stjal nytårstalen

Regeringsmagten skiftede i juni 2015. Venstre overtog igen ledelsen af regeringen. Det første år som ét-parti-regering. I 2016 blev Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indlemmet. I efteråret 2017 meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen havde nedsat et tværministerielt udvalg, der skulle se på de omfattende problemer, der var opstået i de mest udsatte områder.

Vægten blev - ikke mindst efter uroligheder, som opstod i Vollsmose under den seneste valgkamp - lagt på den kriminelle udvikling.

Lars Løkke Rasmussen havde dog et problem. Kriminaliteten i samfundet var generelt på retur. Det var også tilfældet i de udsatte områder. Da listen blev opgjort den 1. december 2017, var der kun to boligområder ud af de 22, der levede op til kriminalitetskriteriet. Da den første liste blev offentliggjort syv år tidligere, levede 25 ud af 29 områder op til kriminalitetskriteriet.

Dog rasede der en omfattende bandekrig i København. I perioden fra 12. juni til 9. november 2017 blev fire dræbt og 20 sårede i skudepisoder. Kriminaliteten i de udsatte områder blev omdrejningspunktet i Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2018.

Parallelsamfundspakken

Under sjælden set stor politibeskyttelse fremlagde ikke mindre end otte ministre den 1. marts samme år parallelsamfunds-pakken "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030". Fremlæggelsen fandt sted i Mjølnerparken på Nørrebro.

Pakken indeholdt, udover en stramning af de eksisterende kriterier, den overraskelse, at den hidtidige liste blev til tre. En liste over udsatte boligområder, en liste over det, der siden 2020 har heddet listen over parallelsamfund. Stod man fire år på den, blev ens kvarter til et omdannelsesområde.

Konsekvensen af optagelse på listen over omdannelsesområder er, at andelen af almene familieboliger i områderne enten ved byggeri af andre boliger, ommærkning, salg eller nedrivning skal nedbringes til 40 procent, medmindre der gives en dispensation.

Foreløbig har 17 boligområder været på listen over omdannelsesområder. De skal alle gennemføre en udviklingsplan. Planerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel, der for enkelte af områderne er givet dispensation til. En omvæltning med store konsekvenser.

Endnu en pakke

Regeringsmagten skiftede igen i 2019. Socialdemokratiet satte sig med Mette Frederiksen i spidsen på regeringsmagten. I foråret 2021 kom endnu en pakke, som introducerede en liste over såkaldte forebyggelsesområder, hvortil der blandt andet er begrænsning i den kommunale anvisning. Hensigten skulle være, at disse områder ikke udvikler sig til udsatte områder og måske ender som omdannelsesområder.