11. MAR. 2022 KL. 14:48
Ny pædagog-uddannelse målrettet udsatte boligområder
11. MAR. 2022 KL. 14:48
Ud over værktøjerne til det praktiske arbejde med børnene er de blandt andet forsynet med viden om konflikthåndtering, metoder til iagttagelse og samspilsanalyse. Det første hold pædagoger, der målrettet er uddannet til at klare udfordringerne i udsatte boligområder har forladt Københavns Professionshøjskole.
Pædagoger i udsatte boligområder er ofte nødt til at gabe over problemstillinger, som ikke er en del af hverdagen i dagtilbud i andre dele af Danmark. Eksempelvis sprog- og kultur-barrierer. For mange bliver udfordringerne simpelthen for store.
“I København har der været massive problemer med både at rekruttere og fastholde uddannet personale til dagtilbuddene i det, vi betegner som udsatte boligområder. Det skyldes blandt andet, at der i de her områder er en større andel af familier og børn med betydelige vanskeligheder. Det stiller større og andre krav i institutionernes hverdag og til det pædagogiske arbejde, der skal udføres der,” siger Crisstina Munck, der er lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Uddannelsen
Problemernes omfang fik Københavns Professionshøjskole til i samarbejde med repræsentanter fra forvaltningen og det pædagogiske miljø i Københavns Kommune – herunder både klyngeledere, pædagogiske ledere og pædagoger fra institutioner i udsatte boligområder – at analysere, hvordan fremtidens pædagoger kan rustes bedre til udfordringerne. Og i 2019 begyndte det første hold på en ny profiluddannelse på dagtilbudsspecialiseringen på den tre og et halvt år lange pædagoguddannelse.
”Målet er at udstyre de studerende på den nye profil med en bred og relevant viden. Det kan være alt fra viden om børn, der trækker sig fra fællesskabet over, hvordan et børneliv ser ud, når ingen af forældrene er tilknyttet arbejdsmarkedet til viden om familieliv i forskellige kulturer. Der er ikke en decideret tjekliste, selv om der selvfølgelig er videns- og færdighedsmål som på andre uddannelser,” fortæller Crisstina Munck.
Brug sanserne
En af de vigtigste egenskaber, som de nye pædagoger skal tilegne sig, er at være observant og reflekterende.
“De studerende skal lære at være nysgerrige. De skal kunne forstå og fornemme, hvordan børnene har det, og dokumentere det, når børnene har problemer. Nogle gange skal man måske sørge for, at børnene får nok at spise eller får børstet tænder. Det er også pædagogens opgave at gå i dialog med familier og forældre om problemer i børnenes liv – også selvom det kan være vanskeligt,” siger Crisstina Munck.
Om Uddannelsen
Den pædagogiske profiluddannelse, ”Dagtilbudspædagogik i udsatte boligområder” er en del af dagtilbudsspecialiseringen på Københavns Professionshøjskole der varer to et halvt år. Første år på pædagoguddannelsen er fælles for alle studerende, derefter skal man vælge en specialisering og evt. en profil. Under profiluddannelsen er de studerende i to halvårlige praktikker i udsatte boligområder hvor de arbejder med de problemstillinger der fylder i praksis. Udover det første hold, der blev uddannet i januar, er cirka 100 studerende i gang med profiluddannelsen.
Om Crisstina Munck
Ph.d. og lektor på pædagoguddannelsen på København Professionshøjskole og forsker i blandet andet i børns fællesskaber og livsførelse i daginstitutionen, tværprofessionelt samarbejde og tidlig indsats. Hun har bidraget til flere bøger om pædagogik, senest
Læs senere artikler
Vanskelighederne kan ifølge lektoren blandt andet skyldes sprogvanskeligheder og manglende tillid.
”Vi kan have med familier at gøre, som måske har været gennem svære møder med systemet og trækker sig, når de møder en repræsentant for den danske velfærdsstat. Så skal der opbygges nye tillidsrelationer” fortæller Crisstina Munck.
“Når tilliden er oprettet, kan den rigtige støtte for barnet måske være, at man går med forældrene til kommunen som bisidder,” fortsætter hun.
Gør en forskel
Det første hold af færdiguddannede pædagoger med viden om udfordringerne i udsatte boligområder forlod Københavns Professionshøjskole med udgangen af januar i år.
En af de nyuddannede pædagoger, er 23-årige Sibel Necip. Da hun i 2017 blev færdig med gymnasiet, drømte hun om at blive tandlæge. Men så fik hun et job som pædagogmedhjælper på den integrerede institution,”Brolpperne i Lundtoftegade på Nørrebro.
“Det endte med at gøre en enorm forskel for mig. Jeg mærkede, hvordan det føles at gå fra arbejde hver dag og vide, at jeg har gjort en forskel. Jeg oplevede også en bølge af positiv inspiration fra meget engagerede kollegaer,” fortæller hun.
I 2018 tog hun konsekvensen af de nye indtryk og søgte ind på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Her blev hun optaget på første årgang på den nyoprettede profil ‘Dagtilbudspædagogik i udsatte boligområder’. Nu er Sibel Necip færdiguddannet pædagog og arbejder igen i ”Brolopperne” i Lundtoftegade.
Her er hendes filosofi, at hun ikke arbejder med udsatte børn, men med børn i udsatte positioner.
“Når vi tager udgangspunkt i at barnet er i en udsat position, så kan vi ændre de betingelser barnet lever under” siger hun.
De næste år vil Sibel Necip nyde og koncentrere sig om at høste praktisk pædagogisk erfaring med arbejdet i ”Brolopperne”. På et tidspunkt vil hun læse og færdiggøre en kandidatuddannelse i pædagogik.
Om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole blev etableret den 1. marts 2018. Uddannelsesinstitutionen er med mere end 20.000 studerende en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Københavns professionshøjskole har sit udgangspunkt i Region Hovedstaden og er en af 6 professionshøjskoler i Danmark.
Københavns Professionshøjskole udbyder mellemlange videregående uddannelser – eller professionsbacheloruddannelser. Københavns Professionshøjskole uddanner pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
2.000 er ansat på Københavns Professions Højskole.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivningRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivningMest læste
Se alle artikler (2995)0