Pensions-anbefalinger om boligydelse balancerer socialt

Det politiske og journalistiske fokus har efter offentliggørelsen af den 336 sider lange rapport fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning primært handlet om, hvornår kommissionen anbefaler, at fremtidige generationer kan gå på pension. Men den omfattende rapport kommer rundt om mange andre aspekter ved den tredje alder. Herunder også de ældres økonomi.

Kommissionen anbefaler blandt andet en justering af boligydelsen, der er den boligstøtte, som udbetales til pensionister, så den i højere grad ligner boligsikring, som ikke-pensionister modtager. Hertil anbefaler kommissionen, at boligydelsen på sigt ikke reguleres med mere end inflationen. 

Det var ventet, at der kunne komme forslag til justeringer af boligydelsen, og BL har derfor tidligt sat gang i et større analysearbejde med at kortlægge omfanget af støtte og mulige konsekvenser for almene lejere.  

En ny analyse fra BL viser således, at knap 140.000 almene familiebolighusstande modtager boligydelse, og derfor som udgangspunkt vil blive omfattet af det nye forslag.

”Boligstøtten er i dag meget vigtig for rigtig mange familier i almene boliger, og hos mange helt afgørende for at få økonomien til at hænge sammen. Det er klart, at sætter man boligydelsen meget ned, vil det få store konsekvenser for pensionister i almene familieboliger, og derfor har vi været meget opmærksomme på, hvad kommissionen ville anbefale,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.    

Socialt balanceret

Kommissionens motivering for deres forslag er, at boligydelsen i dag er så fordelagtig for mange, at den udfordrer lysten til selv at spare op til pensionen. Forslaget tager højde for, at boligydelsesmodtagerne med de mindste indkomster og formuer rammes mindst, mens boligydelsesmodtagere med høje indtægter fremover skal forvente en lavere ydelse. Faktisk vil de 60 procent af boligydelsesmodtagere, der tjener mindst, og de 70 procent med de mindste formuer få en lidt større ydelse ved omlægningen.

”Med det forslag, kommissionen er kommet med, er der ikke lagt op til store justeringer til boligydelsen, men en større social balance i støtten, så familier med lave indkomster får lidt mere hjælp, mens familier med høje indkomster vil opleve at få lidt mindre støtte fremover,” siger Solveig Råberg Tingey.

”Et flertal af lejerne i de almene familieboliger, som modtager boligydelse, vil opleve, de får lidt mere i støtte, da de befinder sig i den lavere ende af indkomstfordelingen og har beskedne formuer,” fortsætter hun.

Beregningsgrundlaget ændres

Kommissionen anbefaler desuden, at boligydelsen på lang sigt reguleres i samme takt som boligsikringen, der er den boligstøtte, der udbetales til husstande, som ikke er pensionsberettigede. I dag reguleres boligsikringen med inflationen, mens boligydelsen reguleres med lønudviklingen. Hvis anbefalinger træder i kraft, vil grænsebeløbene for begge ydelser fra 2025 beregnes på baggrund af inflationen.

De nuværende regler har ellers igennem de seneste to årtier været til fordel for boligydelsesmodtagere, da lønstigningerne typisk har været større end prisstigningerne. Det vil dog formentlig grundet stor inflation lige nu ændre sig i en periode.

”En ændring til prisreguleringen kan over tid betyde, at flere familier på boligydelse vil opleve en mindre justering af deres ydelse fra år til år end den, de måske har været vant til,” siger Solveig Råberg Tingey.

”Det er naturligvis noget, vi vil holde øje med, da vi samtidig oplever en voksende mangel på betalige boliger og stigende udgifter generelt. Vi skal altid sikre, at alle har råd til at bo i en ordentlig bolig,” fortsætter hun.