Svært kriminelle kan udsættes hurtigere

Tre ministre besøgte torsdag den 10. september 2020 Motalavej i Korsør. Statsminister Mette Frederiksen, justitsminister Nick Hækkerup og boligminister Kaare Dybvad Bek. Sammen med dem var cirka 50 journalister, der spændt ventede på at høre, hvilke tiltag regeringen ville spille ud med i forhold til områdets få kriminelle, men til gengæld multikriminelle familier.

Det var den foreløbige kulmination på den opmærksomhed, der var om boligområdet, siden Ekstra Bladet onsdag den 5. august under overskriften ”Blodig familiefejde i ghetto” beskrev, hvordan politiet om mandagen havde været nødt til at bruge tåregas for at skille to familier, der var kommet i masseslagsmål, ad.

I denne og navnlig i en længere serie af artikler i Berlingske blev det beskrevet, hvordan to familie-klaner over en længere årrække har terroriseret boligområdet med vold, trusler og anden kriminalitet.

”Det skal være slut med, at de få ødelægger det for de mange andre,” sagde statsminister Mette Frederiksen.

Hun lovede videre, at det ikke længere skal være muligt at multikriminelle familier, der skaber utryghed i et boligområde, kan blive boende i årevis efter deres ugerninger på grund af træghed i retssystemet.

Det træge system

Indtil nu var det almindeligt, at sagen mod den utryghedsskabende kriminelle, udover straffesagen i byretten, en mulig appel til landsretten, også måtte en tur gennem boligretten, inden fogedretten ville tage stilling til, om den pågældende skulle sættes ud af boligen. En proces, der ofte tager flere år.

Siden 2011 har det ganske vist været muligt for boligorganisationerne at gå direkte til fogedretten med en udsættelsessag mod en beboer, der skaber stærk utryghed med kriminelle handlinger. Men denne kompetence har fogedretterne ikke benyttet - her er sagerne stort set alle blevet afvist. Ofte er begrundelsen, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning. Boligorganisationerne har derfor måttet vente på, at straffesagerne blev endeligt afgjort, hvorefter sagen også måtte forbi boligretten, før fogedretten ville behandle sagen.

Appeller kan springes over

Torsdag den 9. juni vedtog Folketinget så de ændringer i lov om almene boliger og retsplejeloven, der fremadrettet skal gøre det muligt at skære år af den tid, det kan tage at få de mest utryghedsskabende kriminelle beboere ud af boligområdet.

Fra 1. juli i år bliver det muligt for boligorganisationen at tage strafferetsdommen fra byretten direkte i fogedretten, hvis den straffede er idømt ubetinget fængsel efter en af de paragraffer, der er oplistet i lov om almene boliger § 90 stk. 1, nr. 10. Paragraffer, der omhandler vold, salg af narkotika, trusler med mere. Og fogedretten er efter den nye lovgivning som udgangspunkt forpligtet til at behandle sagen.

”Den nye lovgivning kan gøre en vigtig forskel i forhold til nogle af de mest kriminelle og utryghedsskabende beboere. De kan nu sættes ud hurtigere. Det vil dog stadig tage tid at få efterforsket en straffesag. Ligesom der kan være ventetid i forhold til fogedretten,” siger Sanne Steen Petersen, afdelingschef for Juridisk Afdeling hos BL - Danmarks Almene Boliger.

”Lovændringen løser således ikke den generelle udfordring med lange sagsbehandlingstider i retssystemet. Men det er vores forventning, at lovændringen vil medvirke til en mere effektiv proces for hurtigere udsættelser. Fordi boligorganisationer ikke længere behøver at afvente endelig dom i en straffesag, og der er en udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om udsættelse af lejere på grund af kriminalitet.”

Risikerer erstatning

Der er dog flere forhold i lovgivningen, som der er værd at være opmærksom på. Eksempelvis, at boligorganisationen forpligtes til både at genhuse den i byretten dømte og efterfølgende udsatte lejer samt betale erstatning, hvis vedkommende efterfølgende frikendes eller får sin straf ændret fra ubetinget til betinget fængsel ved landsretten.

”Det er fair, at en lejer udsat på grund af en dom for kriminalitet skal genhuses og have erstatning, hvis beviserne i landsretten bliver vurderet anderledes, og personen frifindes. Så er grundlaget for udsættelsen jo reelt bortfaldet,” siger Sanne Steen Petersen.

”Men vi er bekymret over, at den dømte har ret til genhusning og erstatning, hvis en dom ændres fra ubetinget fængsel til betinget fængsel. Dommen vil jo ikke ændre noget i forhold til skyldsspørgsmålet. Tværtimod er det nu stadfæstet ved to retsinstanser. I forhold til mulige ofre for den begåede forbrydelse og andre beboere kan vedkommende stadig skabe stor utryghed. Der kan derfor være et behov for, at han eller hun  fjernes fra boligområdet – og at der ikke sker genhusning i netop det boligområde,” fortsætter hun.

Derfor er det også værd at overveje for boligorganisationerne, om de vil benytte muligheden med de nye regler. Det er ikke en pligt – det er fortsat muligt at afvente den endelige straffedom og ophæve lejemålet på den baggrund - som hidtil.

Underretningspligt for politiet

Den nye lovgivning forpligter også politiet til at underrette den almene boligorganisation, hvis en lejer sigtes for overtrædelse af paragrafferne, der er oplistet i § 90, stk. 1, nr. 10, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Men kun, hvis boligorganisationen anmoder om det.

”Det er bedre end tidligere, hvor politiet slet ikke var forpligtet til at underrette boligorganisationen. Det forudsætter dog, at boligorganisationen er bekendt med, at der har været en adfærd, som kan medføre ophævelse af lejemålet efter lov om leje af almene boliger § 90, stk. 1, nr. 10 – men det vil de fleste boligorganisationer vide, hvis der er tale om adfærd, der skaber utryghed hos de øvrige beboere,” siger Sanne Steen Petersen.

”Vi må se, om lovændringer får den ønskede virkning. I BL vil vi sammen med vores medlemmer nøje følge med i, hvordan de forskellige politikredse håndterer sagerne, og hvordan sagerne forløber i retssystemet,” fortsætter hun.