07. JUN. 2022 KL. 11:00

Grønlandske INI og Domea.dk laver partnerskab

Colourbox Nuuk

Foto: Colourbox

Den grønlandske boligadministrator INI og Domea.dk har indgået en erhvervskundeaftale. Med den skal Domea.dk støtte den strategiske udvikling i INI.

INI i det høje nord administrerer i dag omkring 9.000 udlejningsboliger for Grønlands Selvstyre og for landets kommuner.

Den grønlandske boligadministration har valgt at indgå et partnerskab med Domea.dk, da virksomheden er i gang med en strategisk rejse, som fokuserer på at udvikle sig som en strategisk partner for selvstyret og kommunerne i forhold til at løse de boligpolitiske udfordringer i Grønland.

Valget faldt på Domea.dk på grund af deres forretningsmodel og erfaring i den almene branche, som boligadministrationen i Grønland mener kan understøtte udviklingen af forretningsstrategien hos INI.

”Vi ser frem til samarbejdet med Domea.dk. Og gennem partnerskab med en så erfaren partner som Domea.dk forventer vi at kunne udvikle løsninger til gavn for både INI og vores lejere,” siger INI’s administrerende direktør, Henrik Rafn.

INI A/S

INI A/S administrerer omkring 9.000 udlejningsboliger for Grønlands Selvstyre og størstedelen af landets kommuner.

Det har de gjort siden 1994, hvor ønsket om en ensartet administration og systematisk vedligeholdelse af udlejningsboligerne fik Grønlands Selvstyre til at stifte INI.

INI’s hovedkontor ligger i Sisimiut, men har kontorer i størstedelen af Grønlands byer.

Der er cirka 160 medarbejdere ansat – og fordelt på hele landet.

Vi ser frem til samarbejdet med Domea.dk. Og gennem partnerskab med en så erfaren partner som Domea.dk forventer vi at kunne udvikle løsninger til gavn for både INI og vores lejere.

Henrik Rafn

adm. direktør i INI

En del af et stærkt individuelt fællesskab

Administrerende direktør i Domea.dk, Thomas Holluf Nielsen, er glad for at kunne byde INI velkommen og glæder sig til det nye samarbejde.

”Jeg synes, det er et rigtigt spændende samarbejde, og jeg er stolt af den tillid, INI viser os. Vi har i forvejen kunder fordelt over stort set hele Danmark, hvilket vi drager en række fælles fordele af. Derfor er jeg også begejstret for, at vi med INI nu får en endnu større geografisk rækkevidde, som endda strækker sig ud over landets grænser,” fortæller han.

Selvom der er store kulturelle, strukturelle og praktiske forskelle på det almene setup i Grønland og Danmark, er der også mange fællesnævnere. Derfor giver partnerskabet ifølge Thomas Holluf Nielsen rigtig god mening for både INI og Domea.dk.

”Der er ikke kun én måde at være kunde på i Domea.dk. Nogle køber ydelser og rådgivning inden for dele af den samlede palet, præcis som det også er tilfældet her, mens andre køber fuld administration. Og vores kunder er alle sammen forskellige og har forskellige behov. Dét, der er det væsentlige, er, at vi kan tilbyde både et stærkt professionelt fællesskab og fleksible løsninger, som er tilpasset den enkelte kundes behov. Og så er det underordnet om man har hjemme i Svendborg, Holstebro eller i Sisimiut,” svarer han.

Med INI som ny erhvervskunde yder Domea.dk nu rådgivning og administration for omkring 70 kunder, som samlet ejer eller administrerer over 80.000 boliger.

Læs senere artikler

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste