07. JUL. 2022 KL. 10:32

Prisstigningerne gør nu rigtig ondt

COLOURBOX35382988

Priserne er i følge Danmarks Statistik det seneste år steget med 8,2 procent. Det gælder også helt almindelige dagligvarer. Foto: Colourbox

Privatøkonomiske rådgivere, der har deres virke i almene boligområder, oplyser, at antallet af henvendelser fra beboerne i løbet af de første seks måneder af 2022 har været stigende. Seks ud af de 10 rådgivere karakteriserer den gennemsnitlige rådsøgendes situation, som stærkt bekymrende.

Grundet corona-pandemi, krig i Ukraine med mere er priserne, der blandt andet omfatter almindelige og nødvendige produkter som fødevarer, transport, beklædning og energi – herunder varme, ifølge Danmarks Statistik det seneste år steget med 8,2 procent.

Den hårde prisudvikling kan for alvor mærkes i store dele af befolkningen. Det viser en opinionsundersøgelse Gallup i juni har foretaget for BL – Danmarks Almene Boliger. Knap 40 procent af de adspurgte, udtrykker stor eller virkelig stor bekymring i forhold til, om de eksempelvis kan komme på ferie. Knap 43 procent er tilsvarende bekymret for, om de kan spare op til uforudsete udgifter. 32 procent udtrykker endda bekymringer for, om de fremadrettet får råd til helt almindelige dagligvarer som mad, hygiejnevarer med mere.

Se mere om befolkningens bekymringer i anledning af inflationskrisen her.

Økonomiske rådgivere bekræfter

De almene lejere føler i særlig grad et stigende pres på privatøkonomien. Det mærkes tydeligt blandt de privatøkonomiske rådgivere, som flere steder i landet tilbyder beboerne i almene boligafdelinger rådgivning. Ni ud af 10 privatøkonomiske rådgivere, som Fagbladet Boligen har gennemført en rundspørge til, oplyser, at antallet af henvendelser fra beboerne i løbet af de første seks måneder af 2022 har været stigende. Seks ud af de 10 rådgivere karakteriserer den gennemsnitlige rådsøgendes situation, som stærkt bekymrende. Især fremhæves de voksende forbrugsudgifter som en faktor, der sprænger de små økonomiers budget.

”Når en husstand får en pludselig høj el- eller varmeregning første gang, kan de søge kommunen og måske få den betalt der. Kommunen har mulighed for at give en såkaldt enkeltydelse til ekstraordinære udgifter. Men det kan man – som det ligger i ordet – kun gøre en gang. Næste gang skal personen eller familien selv rette sin økonomi ind efter den nye virkelighed,” siger Marianne Skovshoved, der til dagligt har sit virke som økonomisk rådgiver i den boligsociale helhedsplan i HAB’s Varbergparken i Haderslev.

”Har man opsparing, kan man eventuelt tære på den. Også selv om, pengene måske er lagt til side til andre formål. Når opsparingen er brugt, er der kun en mulighed tilbage. Man må spare helt ind til benet. Det vil sige, at man slukker for tv’et for at spare på elregningen. Madbudgettet er tilsvarende beskåret. Der er familier, som eksempelvis ikke længere køber økologisk,” fortsætter hun.

Rammer børnene hårdt

Ifølge de 10 økonomiske rådgivere er det især enlige med børn, som er ramt af den opståede krise.

”Først spares ferien væk, så andre fornøjelser – herunder også børnenes fritidsaktiviteter. Er det ikke nok, er man måske nødt til at misligholde eventuelle gældsposter. Så er man for alvor i krise,” siger Marianne Skovshoved.

Indtil videre er det først og fremmest forsørgere, som er på kontanthjælp eller integrationsydelse, der er hårdt ramt. Men også folk i arbejde, er begyndt at søge rådgivning i forhold til, hvordan de får enderne til at hænge sammen.

”Folk med beskedne lønninger er også begyndt at blive presset. Derfor sker det i stigende grad, at personer, som endda har fuldtidsarbejde, kommer og spørger, om ikke jeg kan hjælpe dem med at skaffe et ekstra job i deres fritid,” fortæller hun.

Bringer enkelte i arbejde

De stigende priser har ifølge den økonomiske rådgiver fra Haderslev også bragt enkelte ubeskæftigede i arbejde.

”Efterhånden som inflationskrisen har klemt hårdere om eksempelvis kontanthjælpsmodtagernes økonomi, er det sket, at enkelte har søgt ind på uddannelser eller endda har fået et arbejde,” siger Marianne Skovshoved.

Men det er ikke en mulighed alle har.

”Jeg har behandlet sager og rådgivet mere end 1.000 mennesker med økonomiske problemer. Jeg er måske stødt på fem, der har givet udtryk for, at de var tilfreds med den situation, de befinder sig i. Hvis de kunne ville de gøre alt for at forbedre den,” siger Jakob Holmgaard Larsen, der er privatøkonomisk rådgiver for udsatte i Slagelse Kommune. 

”Der er årsager til, at man er på kontanthjælp, integrationsydelse eller lignende. Og grunden er næsten altid, at man har fysiske, psykiske, sproglige eller andre udfordringer, der gør, at man ikke kan passe et arbejde ­– Måske alle eller flere af udfordringerne. Mange på kontanthjælp eller integrationsydelse burde reelt være på en førtidspension,” fortsætter han.

 

 

Om undersøgelsen

Gallup har for BL – Danmarks Almene Boliger, i juni blandt andet spurgt 1000 danskere om i hvilken grad den aktuelle inflation påvirker deres økonomi. 174 af de adspurgte var lejere i almene boligorganisationer.

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Prisstigningerne gør nu rigtig ondt

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Prisstigningerne gør nu rigtig ondt

Fik du

læst disse?

Gitte Linde Og Allan Dam Madsen Slipper For At Skrive Mange Mails, Når De Tager En Hurtig Snak Ved Skærmen. Foto Charlotte Scott Hansen Udlejning og ejendomsfunktionærer flyttede sammen – fik meget bedre arbejdsdag
Allan Werge_Foto Andreas Holm Hansen (2) Allan Werge ny formand for BL
Folketingssalen Christoffer Regild 07 Boligaftale med 10 milliarder kroner vedtaget i Folketinget
Hanne Kjær Kristoffersen Boliggården 1 Boligselskab tilbyder hjemmearbejde for at kunne ansætte folk
Se alle artikler ( 2425 )

0

Læseliste