04. JUL. 2022 KL. 10:17

Boligafdeling sørger for sommersjov til børnene

Sæbekasserbiler Foto

Sidste år havde Langkærparken besøg af Børnekulturhusets Arkitekturværksted. Her fik børnene mulighed for at bygge deres egne sæbekassebiler. I år skal de bygge huler. Foto: AL2Bolig

Sommerferien er skudt i gang, men ikke alle børn ved, hvad de skal lave. Derfor hjælper AL2boligs boligsociale medarbejdere Langkærparkens familier med at opdage de mange gratis sommeraktiviteter i Aarhus Kommune.

Langkærparkens børn og unge behøver ikke at kede sig, efter klokken har ringet ud til sommerferie. De kan nemlig blive agenter i Nysgerrighedsministeriet, bygge huler, komme på rummission, øve saksespark i fodboldklubben og mange andre sjove ting.

”Vi sørger for, at flest mulige af vores familier og deres børn opdager alle de fantastiske arrangementer, Aarhus tilbyder dem hen over sommeren. Og som alle har mulighed for at deltage i, for det koster ikke en krone,” fortæller Gitte Boye Sandbjerg, som arbejder i Det Boligsociale Team i Langkærparken i Tilst, tæt på Aarhus.

Hun er ansat som boligsocial familiemedarbejder i AL2Bolig og arbejder med helhedsplanen for Langkærparken. Lige nu har de fokus på, at de familier, som ikke har fyldt ferien med rejser eller andre planer, kan få en masse feriesjov hjemme i Aarhus.

”Vi er bindeleddet mellem vores beboere og de lokale foreninger i Aarhus Kommune, som tilbyder aktiviteterne. For det er ikke alle vores familier, som har overskuddet til selv at lave opsøgende arbejde. Så kommer vi til dem med det. På den måde får børnene både mulighed for at prøve nye ting af, men det giver dem måske også mod på at fortsætte med svømning eller fodbold, når sommerferien er slut,” siger Gitte Boye Sandbjerg.

De lokale sportsklubber og andre af kommunens foreninger har sammen med kommunen lavet en avis og opslag på Facebook, hvor de reklamerer for alle de gratis ferieaktiviteter, som kommunens børn og unge kan tilmelde sig.

”Det materiale deler vi viden om i vores netværk. For eksempel via skolerne, mødregruppen, opslag i boligområdet og på vores sociale medier. For vi kan komme tættere på vores beboere, end kommunen kan,” siger familiemedarbejderen i Langkærparken.

Udover at gøre alle aktiviteterne synlige for beboerne, hjælper Langkærparkens boligsociale medarbejdere også de tilmeldte familier med at sætte dem ind i, hvad de skal medbringe til arrangementet, hvornår de skal møde og så videre.

”For det må ikke være det helt lavpraktiske, som gør, at de ikke kommer med,” siger hun stålfast.

Fakta om ferieaktiviteter i Aarhus Kommune

Ferieaktiviteterne er et tilbud til børn og unge, der bor i Aarhus Kommune. Der er alderskrav på nogle aktiviteter. Nogle kræver tilmelding, og andre møder man bare op til på dagen.

Her er et udpluk af aktiviteter, som de lokale børn kan prøve af i sommerferien:

Atletik, boldspil, cirkus, dans, gymnastik, heste, kampsport, klatring, kunst, rollespil, sang, teater, skriveværksted, svømning, ud i naturen.

Gitte Boye Langkærparken

Gitte Boye Sandbjerg (tv.) har været med til at arrangere mange aktiviteter til Langkærparkens familier. Hun glæder sig over at kunne være bindeled mellem Aarhus Kommunes aktiviteter og boligområdets børn. Foto: AL2Bolig

Det er fantastisk at se en lille pige med en skruemaskine. Det er rigtig sundt for dem at prøve en masse værktøj, de måske aldrig har kendt til. Og finde ud af, hvor meget de selv kan være med til at skabe.

Gitte Boye Sandbjerg

Boligsocial familiemedarbejder i AL2Bolig

Arkitekturværksted kommer til Langkærparken

Børnekulturhuset i Aarhus er en af de aktører, som laver flere gratis arrangementer. De har blandt andet en mobil container, som kører rundt til boligområder på bestilling.

Ungdomsklubben tæt på Langkærparken er så heldige at få besøg af i denne sommerferie. De har bestilt ”Det mobile arkitekturværksted”, som skal lære børnene at bygge fantasifulde huler. Her kan boligområdets børn hamre, save og skrue, når de skal lege tømrer, designer og snedker for en dag.

”Det er fantastisk at se en lille pige med en skruemaskine. Det er rigtig sundt for dem at prøve en masse værktøj, de måske aldrig har kendt til. Og finde ud af, hvor meget de selv kan være med til at skabe,” siger Gitte Boye Sandbjerg, som håber, at rigtig mange af boligområdets børn dukker op.

Optimismen er stor hos Gitte Boye Sandbjerg. For sidste år havde de også Børnekulturhusets container på besøg, hvor de lærte at bygge sæbekassebiler. Og det var et hit hos Langkærparkens børn og unge.

Derudover har Langkærparken og AL2Bolig selv lavet opslag for de steder i Aarhus Kommune, som alle er velkomne til at benytte. For eksempel:

Botanisk Have, legepladserne på Dokk1, badning på Havneøen, Troldene Thomas og Anine i Tilst og vildsvin og hjorte i Marselisborg Dyrehave.

Læs senere artikler

Allan Werge ny formand for BL

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste