12. JAN. 2022 KL. 12:00

Skab liv i gadeplan: Vis, at I er et positivt sted, hvor folk er stolte af at bo

Aktive Stueetager Forside

Ser lokalerne i stueetagen rare ud, giver man folk lyst til at stoppe op og kigge ind. Er der helt nedlukket eller graffiti på muren, så bliver vi utrygge og vil helst bare væk i en fart. Foto: KAB

Mange boligorganisationer kunne godt tåle at tage et tjek på, om fælleslokalerne og butikkerne signalerer ”kig ind” eller ”skynd dig forbi”. Få gode råd fra KAB til, hvordan I får vækket en død facade til live – og hvordan små ændringer kan påvirke hele bymiljøet.

Lyset er tændt, og gardinerne er trukket fra, så man kan kigge ind i lokalet. To damer sidder udenfor på bænken og sludrer, og man kan høre grin inde fra beboerlokalet. Det er, hvad nogle oplever, når de om aftenen går forbi beboerlokalet i deres boligafdeling.

Andre møder tomme butikker og lokaler, der ligger hen i et evigt mørke, uanset om det er nat eller dag. Kun et skilt afslører, om det er et beboerhus, et cykelrum eller et ejendomskontor. Og man skynder sig forbi.

”De fælles lokaler og butikker i et boligområde er med til at fortælle en historie. De er et kig ind i det liv, der leves, og den kultur, der hersker, i området. Er der god eller dårlig stemning? Men vi udnytter ofte ikke det fulde potentiale i den fælles stueetage,” fortæller Cecilie Ellis Weber, der er proceskonsulent i KAB.

KAB’s fokus på den fælles stueetage startede i 2017, hvor Boligselskabet AKB, København ansatte en erhvervskoordinator, der skulle skabe bedre kvalitet og mere liv i butikkerne i det gamle Sydhavnen i København. Her har flere af de ældre boligafdelinger nemlig mange erhvervslokaler i gadeplan.

”I det arbejde blev vi opmærksomme på, at det, der i høj grad afgør, om der er tale om en velfungerende butik, kan oversættes direkte til andre typer af lokaler i stueetagen. At udseendet på driftskontorene og vaskerierne også påvirker bymiljøet og folks opfattelse af, om det er et rart område at færdes i,” fortæller Cecilie Ellis Weber. 

AlmenNet har støttet KAB’s arbejde med at udvikle projektet ”Aktive stueetager”. På deres hjemmeside kan man finde alt projektmaterialet. Blandt andet en guide ”Stueetagen her-og-nu”, som er en konkret værktøjskasse til, hvordan man trin for trin kommer i gang med at bruge lokalerne i stueetagen til at skabe nyt liv i boligområdet. 

Aktiviteret Udendørs

1 / 3Noget af opleve. Aktiviteter som oplæg og foredrag – eller kaffedrikning, spisning og kreative sysler, kan i sommerhalvåret med fordel trækkes ud på gaden, hvis der er mulighed for det. På den måde skabes der både oplevelser for deltagerne og dem, der kommer forbi. Foto: KAB

Afd.Best.

2 / 3Den døde facade. Hvis et lokale primært bruges til mødeformål, er det en god idé at lave klare aftaler med brugerne om, at gardinerne rulles fra, når aktiviteten er slut, og at vinduet udsmykkes med for eksempel planter, så det er rart at kigge ind af. Hvis der foregår aktiviteter, som skal invitere folk indenfor, er det vigtigt at vise det med skiltning og en åben dør. Foto: KAB

Cykelrum

3 / 3Kig ind og ud. Ved at placere cyklerne pænt i et lokale med stort vinduesparti bliver cykelparkeringen ikke kun en funktion, men sikrer, at der er noget at kigge på. Er der mennesker i lokalet, som du kan få øje på udefra – ved du, at de også kan se dig, og at du ikke er alene. Foto: KAB

Udnyt potentialet. Kunne tomme lokaler bruges til nye aktiviteter som en strikke- eller akvarieklub? Kunne det være sjovt at hænge børnetegninger op i ejendomskontorets vinduer? Kunne det være hyggeligt med en bænk ude foran vaskeriet?

Cecilie Ellis Weber, proceskonsulent i KAB

Boligområdet skal udstråle liv og positivitet

I mange af de almene boligafdelinger ligger både drifts- og fælleslokaler, vaskerier og cykelrum ofte i stueplan, ud mod vejen.

Det er lokaler, som mange mennesker møder, når de passerer i løbet af en dag. Derfor bør boligafdelingen og boligorganisationen tænke i, hvordan deres stueetage bliver et aktiv for bylivet, men også for trygheden i området.

”Skab liv og vis, at det er et positivt sted, hvor folk er stolte af at bo. Gør lokalerne indbydende at kigge på. Gør det let afkodeligt, hvad de bruges til – og signaler åbenhed. Det skaber interesse og tryghed i området,” fortæller Cecilie Ellis Weber.

Ser lokalerne i stueetagen rare ud, giver man folk lyst til at stoppe op og kigge ind. Er der helt nedlukket og ingenting, som vi kan relatere til, så bliver vi utrygge og vil helst bare væk i en fart. Så tænk også kreativt, hvis I har tomme lokaler, så de ikke står hen i evigt mørke.   

”Udnyt potentialet. Kunne tomme lokaler bruges til nye aktiviteter som en strikke- eller akvarieklub? Kunne det være sjovt at hænge børnetegninger op i ejendomskontorets vinduer? Kunne det være hyggeligt med en bænk ude foran vaskeriet,” er nogle af de spørgsmål, som Cecilie Ellis Weber opfordrer boligorganisationerne til at stille sig selv.

Boligorganisationen skal dog være opmærksom på, om de har at gøre med fælleslokaler eller erhvervslokaler, da der er forskellig lovgivning for, hvad de to typer lokaler må bruges til.

Bænke Foran Cafe

1 / 2Den aktive facade. Bliver du tydeligt inviteret med, og ser det ovenikøbet spændende, inspirerende eller sjovt ud, får du måske lyst til at gå indenfor eller være med. Bænke foran lokalet sender et tydeligt signal om, at man som forbipasserende er velkommen til at tage ophold. Foto: KAB

Beskidt Facade

2 / 2Er facaden velholdt? Er facade, skiltning og området udenfor velholdt, ved du, at der er nogle, der passer på og kerer sig om lokalet. Det skal nødigt se ud som på billedet her! Foto: KAB

Start i det små – og prøv det af

Begynd med det, I kan arbejde med her og nu. Det skal ikke være for ambitiøst et projekt fra start af.  

Sæt for eksempel planter i vinduerne i fælleslokalet og træk gardinerne fra, når lokalet ikke er i brug. Lav flotte skilte, som viser, at herinde foregår der noget spændende, som du kan deltage i. Og sørg for, at der ser ordentligt ud på alle fællesområder.

”Vil I mere, kan I lave et arbejdsudvalg, som tager temperaturen på hele jeres stueetage. Inviter alle i arbejdsgruppen til en gåtur i boligområdet. Tag et kort og et kamera med, så I kan notere og dokumentere undervejs,” anbefaler Cecilie Ellis Weber.  

I guiden ”Stueetagen her og nu” er der konkrete redskaber og hjælp at hente til at se på lokalerne i stueetagen over en bred kam og til at handle på de ting, der kan gøres noget ved med det samme.

Den består af fire trin:

Har I mod på at sætte fokus på jeres ejendom, så kan I hente alt materiale om aktive stueetager her

Læs senere artikler

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste