21. JAN. 2022 KL. 10:12

Massive prisstigninger på gas: ”Politikerne skal også huske den enlige forsørger i arbejde”

michael-demsitz-537-410.jpg

Michael Demsitz, adm. direktør i Boligkontoret Danmark

Historisk høje gaspriser kan slå bunden ud af mange beboeres økonomi – også dem, som er i arbejde. Det kræver handling fra politikerne. Derfor har Boligkontoret Danmark i denne uge været ude at råbe vagt i gevær. Der skal findes en løsning nu.

Tusindvis af almene lejere frygter lige nu de regninger, som dumper ind ad brevsprækken fra boligselskabet. For de ved, at varmeregningen for mange er steget til det dobbelte. Og det kan have alvorlige konsekvenser for dem og deres familie.

”Priserne på gas er gået amok. Vi har været nødt til at sætte aconto-beløbet op med 100 procent for de beboere, som fyrer med naturgas. Det svarer i snit til 5-6.000 kroner ekstra per bolig og kan slå bunden ud af en i forvejen stram økonomi,” fortæller Michael Demsitz, der er adm. direktør i Boligkontoret Danmark.

Han var tirsdag ude på landsdækkende tv og radio for at råbe politikerne op. Lige nu sidder der 5.000 familier – alene i Boligkontoret Danmarks boliger – som fyrer med naturgas. Og mange af dem har ikke overskud i økonomien til så massiv en ekstraregning.

Derfor er der behov for, at politikerne støtter op om en hjælpeordning, så de almene beboere kan betale deres varmeregning. Og det er ifølge Michael Demsitz ikke kun pensionister og andre på overførselsindkomster, som har det svært lige nu.

”Der kommer til at være endnu en gruppe, som får alvorlige tæv i det her – og det er de enlige forsørgere i arbejde. De får ligesom folkepensionisten også væltet deres økonomi på grund af ekstraregningen. Hvad skal de spare på for at få råd til varmeregningen – huslejen?” spørger en bekymret boligdirektør.

Flest boliger med fjernvarme

Cirka 40.000 almene boliger er opvarmet med naturgas. Det er dem, der bliver ramt af de høje stigninger af gaspriser.  

 

Men langt de fleste af de godt 583.000 almene boliger, der er i Danmark, bliver forsynet med fjernvarme fra værker, der laver varme ved at afbrænde biomasse og affald. De bliver ikke ramt af de massive prisstigninger.

 

Læs mere om, hvem der bliver ramt og hvorfor i artiklen her

Jeg er meget spændt på udfaldet af de forhandlinger, der pågår lige nu i Folketinget. Hvad politikerne mener, vores beboere skal gøre i en akut situation som denne. Og helst inden, at de tårnhøje priser rammer alt for hård på pengepungen.

Michael Demsitz, adm. direktør i Boligkontoret Danmark

Følgevirkninger af højere afgifter

Michael Demsitz er oprigtigt nervøs for de følgevirkninger, det får for mellemindkomstgruppen. At de skal kæmpe med massive prisstigninger på naturgas, men også på el.

Han har en klar forventning om, at politikerne nok skal give en håndsrækning til de ældre og dårligst stillede beboere. Men han frygter, at den enlige forælder, som i forvejen knokler hårdt i job for at få dagligdagen til at hænge sammen, bliver overset.

”Det giver et urimeligt pres i familien at skulle bekymre sig over, om man kan betale sin husleje. Det fører til dårligt socialt liv i boligafdelingerne, hvilket ikke er til gavn for nogen. Og i værste fald udsættelser, som økonomisk og socialt er en tabersag for alle,” siger boligdirektøren.

Indtil videre har cirka 200 fortvivlede beboere henvendt sig til administrationen i Boligkontoret Danmark eller de boligsociale enheder, for at få svar på, hvad de skal gøre for at få råd til de højere afgifter.

For det er ifølge boligdirektøren ikke en god løsning at lukke for varmen og lade boligen stå kold her i vinteren – hverken for beboeren selv eller bygningen som helhed.

”Jeg er meget spændt på udfaldet af de forhandlinger, der pågår lige nu i Folketinget. Hvad politikerne mener, vores beboere skal gøre i en akut situation som denne. Og helst inden, at de tårnhøje priser rammer alt for hård på pengepungen,” afslutter Michael Demsitz, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark.

Læs senere artikler

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste