Kæmpe ambition i Vollsmose

Alt er skinnende nyt. Gulve, møbler. De elektroniske tavler. Det moderne fysiklokale med arbejdsøer, hvor børnene under store udsugningsemhætter i fremtiden kan udføre individuelle forsøg, er i en dimension, man i højre grad ville forvente i medicinalindustrien.

Fællesarealerne er spækket med nye, men rustikke møbler, scener til spontan og planlagt optræden. Det fysiske miljø er skabt til unge og til at fremelske kreativitet.

Det er Odinskolen i hjertet af Vollsmose. Og det er børnene fra bydelen med Danmarks mest problematiske brand, som skal forkæles med de nye rammer. Til gengæld hviler et stort ansvar på dem. De er udset til i fremtiden at bære Odenses position blandt verdens førende byer, når det gælder udvikling af droner og robotter.  

I skolens fremtidsvision står, at den nyetablerede uddannelsesinstitution ikke bare skal være robotskole. Den skal være verdens bedste robotskole. Odense kommune tror så meget på ideen, at den har investeret næsten 100 millioner kroner i projektet. 54 millioner er investeret i renovering af den gamle Abildgårdskole og indkøb af blandt andet nyt AV-udstyr. 25 millioner skal opkvalificere skolen til at blive en robotskole. Og 15 millioner har skolen i en treårig periode fået til at opgradere den pædagogiske indsats.   

Ifølge rådkvinden for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense, Susanne Crawley, er det ikke bare en investering i en skole. Det er en også en investering i fremtidens Vollsmose og i Odenses fremtid.

Skoledøden

Tidligere var der tre folkeskoler i Odenseforstaden. Humlehaveskolen blev blandt andet, på grund af dalende elevtal, lukket i 2011. Manglende søgning til de resterende to skoler, Abildgårdskolen og HC Andersen Skolen, har medført, at de nu også er nedlagt. De resterende børn er nu samlet på Odinskolen. Det er samme bygninger, som rummede Abildgårdskolen. Men efter den gennemgribende renovering er det en ny skole.

”I en del år har vi haft faldende elevtal på skolerne i Vollsmose. Dels er der stadig mange blandt Vollsmoses beboere, som vælger skolerne fra” siger Susanne Crawley, der er rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

Over 90 procent af børnene i Vollsmose er af anden etnisk herkomst end dansk.

”Forældrene ved godt, at deres børn skal have et netværk, og at de skal kunne begå sig i det danske samfund. I skolen og netværket skal de lære det, de ikke kan lære derhjemme. De skal lære, hvad en børnefødselsdag er. De skal lære, hvad en lejrskole er… Ja! Hele fritidslivet, og de skal kende nogen, der kan give dem det første fritidsjob. Mange forældre er kommet til den erkendelse, at børnenes fremtid afhænger af forståelse for det samfund, de lever i,” forklarer hun videre.

”Mere end halvdelen af børne fra Vollsmose går på andre folkeskoler i bydelens nærområde. Men vi har også børn, der går på folkeskoler længere væk,” fortsætter hun.

Der er cirka 1.200 børn i den skolepligtige alder bosat i Vollsmose. Over halvdelen – 650 – går på en af Odenses øvrige Folkeskoler uden for Vollsmose, og sidst vi talte var der elever fra bydelen på 26 Folkeskoler uden for Vollsmose. Dertil kommer børn, der går på muslimske friskoler og enkelte, der går på andre friskoler.

”92 procent af de elever, der nu er samlet på Odinskolen, er af anden etnisk oprindelse end dansk. Børnene er overvejende ikke fra bydelens mest ressourcestærke familier. De har allerede flyttet deres børn til andre skoler. Men der skal naturligvis være en skole i en så stor bydel som Vollsmose. Det skal være en god skole. En skole, der dels igen bliver et attraktivt tilvalg for bydelens egne familier. Dels bliver attraktiv for familier uden for Vollsmose,” forklarer Susanne Crawley.

”Det er med visionen om verdens bedste robotskole, at målet om den gode og især attraktive skole skal nås. Vi er bevidst om, at vi har sat et meget højt ambitionsniveau. Men det er også nødvendigt,” fortsætter hun.

Afgørende for Vollsmose

Allerede inden landspolitikerne i 2018 vedtog loven om parallelsamfund, der pålægger, at dele af Vollsmose i efter 2030 kun må indeholde 40 procent almene boliger, havde et enigt byråd besluttet, at forstaden skal transformeres til en bydel med en blandet beboersammensætning.  

”Skal vi ændre beboersammensætningen i Vollsmose, skal vi have andre typer mennesker end dem, der bor der nu, til at flytte dertil. For de fleste familier er det betydningsfuldt, at der er en god folkeskole. – Måske ovenikøbet en skole, der kan tilbyde noget ud over det sædvanlige. På Odinskolen bliver det en moderne skole med stærke lærerkræfter, indføring i tech-fag og robotter,” siger Susanne Crawley.

”Dem med interesse kan komme til at arbejde med udvikling af robotter. Alle skal lære at omgås dem,” fortsætter hun.

STEAM

Robotforståelse og på sigt udvikling af robotter kræver forudsætninger.

”Skolen prioriterer allerede undervisning i naturfaglige fag som fysik og matematik. Og der vil blive bygget ovenpå, så børnene kan modtage en fuld pakke af forudsætninger for at forstå og arbejde med robotter og droner,” siger skolelederen på Odinskolen, Allan Feldskou.

Den fulde pakke er indføring i såkaldt STEAM-læring. ”Science, Technology, Engieneering, Arts og Mathematics”.

”Det er ikke nyt, at vi gør meget ud af de naturvidenskabelige fag. Mange af vores elever er ikke vokset op med dansk som primært sprog. Derfor er de udfordret i forhold til sproglære, hvor udgangspunktet er dansk. Matematik og naturfaglige sprog har i højere grad et fælles udgangspunkt for de fleste,” siger Allan Feldskou.

Ekstra support

Skolelederen er bevidst om, at mange af hans elever har behov for et fagligt løft og endda ekstra støtte i deres livssituation.

”Børnene skal have de bedste muligheder for en god start på den nye skole. Derfor skal det faglige niveau blandt eleverne løftes. I tre år har vi fået midler til at optimere undervisningen, så vi, når det er nødvendigt, kan benytte to lærer i undervisningen,” siger Allan Feldskou.

”Vi er også klar over, at en del af vores elever har andre udfordringer end de faglige. Skolen har en socialfaglig leder, der beskæftiger sig med alle de problemer, børnene har med deres baggrund og hjemlige udfordringer,” fortsætter han.

Alternativ og kreativ indlæring af eksempelvis matematik er i øvrigt ikke fremmed for skoler i Vollsmose. I mange år har skolerne i bydelen eksempelvis haft et tæt samarbejde med den lokale boldklub, B1909, om indlæring af matematik gennem fodbold.

”Fodboldskolen eksisterer stadig. Vi har over 80 børn fra 0. til 4. klasse, der er tilknyttet fodboldskolen. To gange om ugen er skolens lærere en del af træningen og inddrager faglige elementer som matematik i fodboldspillet,” siger Allan Feldskou.

Robotindustrien om Odinskolen

Udover at støtte børnene, skolen og Vollsmose, skal udviklingen af Odinskolen som robotskole også støtte Odense og byens robotvirksomheder i særdeleshed.

”Branchen er i vækst. I 2019 var der på landsplan ansat 8.500 i branchen. Det forventes, at det tal stiger til over 25.000 ansatte i 2030. Det betyder, at der skal udvikles meget kvalifikation og talent. Vi har allerede i dag et virkelig godt samarbejde med Odense Kommune og flere uddannelsesinstitutioner. Og vi er naturligvis meget taknemmelige for, at der nu også er opmærksomhed på vores behov på grundskoleplan,” siger Mikkel Christoffersen, der er direktør for Odense Robotics.

Odense Robotics er en klynge-organisation for både private og offentlige virksomheder, der arbejder med udvikling af droner og robotter. Organisationen startede som en lokal klynge. Men har udviklet sig til at blive landsdækkende.

”Vi og vores medlemmer vil naturligvis understøtte Odinskolens initiativ. Og vi håber, at projektet i Vollsmose bliver så succesfyldt, at det også kan blive en ledestjerne for andre skoler,” fortsætter han.

Odinskolen har allerede fået flere tilsagn om deltagelse og støtte fra prominente aktører i branchen.

Esben Østergård, der stod bag skabelsen af Universal Robots og solgte virksomheden for et milliardbeløb, er blandt dem, der regelmæssigt vil komme på skolen og påtage sig en mentorrolle.

Byggeriet af den fysiske ramme for skolens robotunivers begynder i sommerferien. For 25 millioner skal der blandt andet bygges et robotlaboratorium, et eksperimentarium og et auditorierum, hvor eleverne kan pitche deres ideer for virksomhedsdirektører, ministeren, borgmesteren, og hvem der ellers kan have interesse.

Letbane tak!

Kommunen, lokalsamfund, erhvervslivet og byens øvrige uddannelsesinstitutioner bakker op om den nye robotskole.

På spørgsmålet om, hvad der yderligere kan gøres for at fremme Odinskolen som Robotskole, svarer den ansvarlige rådkvinde:

”Hmmm…! Det planlagte letbanespor til Seden skal realiseres. Det kan hjælpe interesserede og talentfulde børn uden for bydelen til at vælge skolen. Ligesom der følger vækst med letbanesporet. Det ses allerede på flere dele af strækningen, som er ved at blive bygget. Måske det også kan generere nye tech- og robotvirksomheder på Vollsmose Allé,” siger Susanne Crawley.