Herlev-borgmester: ”Invester i borgernes muligheder”

Herlev vil i samarbejde med de lokale boligorganisationer sikre alle almene beboere mulighed for et godt liv. Lykkes det, har man i kommunen knækket koden til at forbedre de almene beboeres livskvalitet og løse et af samfundets største paradokser.

Det omkostningstunge paradoks
Nyhederne beretter det dagligt. ”Der er mangel på arbejdskraft i Danmark”.

Problemet er så stort, at regeringen i oktober indgik en aftale med arbejdsmarkedets parter om, at virksomhederne skal hjælpes til at rekruttere arbejdskraft fra det øvrige Europa. Et af samfundets helt store paradokser er, at vi samtidig har over 700.000 i den erhvervsdygtige alder på overførselsindkomst. De fleste på overførsler som dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse og førtidspension.

Ifølge Finansministeriets økonomiske redegørelse fra december i 2021 er de forventede udgifter til overførselsindkomster minus folkepension 239 milliarder kroner i 2022.

Dertil kommer tabet ved den manglende produktion samt udgifter til behandling og pleje af de uarbejdsdygtige, der lider af fysisk eller psykisk sygdom. Ifølge beregninger fra Statens Institut for Folkesundhed var det udgifter, som i 2016 løb op i næsten 60 milliarder kroner.

En almen udfordring
Personer i den erhvervsdygtige alder, der står uden for arbejdsmarkedet, er overrepræsenteret i de almene boliger.

”Det er en udfordring, vi naturligvis tager. Dels af hensyn til det enkelte menneske, som ikke får realiseret sig selv. Dels af hensyn til samfundet,” siger chef-økonom hos KAB, Frans Clemmesen.

KAB har udviklet og afprøver en alternativ boligsocial indsats, ”Det stærke Fællesskab”. Man har udvalgt Herlev kommune, fordi 55 procent af byens boliger er almene. KAB administrerer over 5.000 boliger i kommunen. 

Herlevbobler.dk
15 tryk på tastaturet til ovenstående web-adresse… Så er beboerne inde og kan vælge mellem tilbud, der her og nu kan lindre ensomheden, sikre børn en ordentlig afslutning på grundskolen samt hjælp til alle, der har behov for at bekæmpe overvægten og andre sundhedsmæssige problemer.

”Først og fremmest skal vores tilbud hjælpe børn og unge til en god afslutning på deres folkeskole. Dårlige kundskaber i dansk og matematik lukker vejen til det meste uddannelse. Manglende uddannelse skaber ledighed – Ledighed medfører ensomhed og både fysiske og psykiske udfordringer – faktorer der forstærker ledigheden. Det er en ond cirkel, der giver dårlige og alt for korte liv,” forklarer Frans Clemmesen.

”Derfor indeholder ”Det stærke Fællesskab” også tilbud der skal hjælpe voksne til at forbedre deres fysiske og psykiske sundhed. Kampen mod den enkeltes ensomhed, som også rammer mange ældre, er central i udfordringen,” forklarer Frans Clemmesen.

Den brede buket
De målretede tilbud til KABs beboere i Herlev er udviklet af eksisterende, netbaserede og veletablerede aktører. 

”Det er aktører, der alle har erfaring med at nå målgrupperne,” siger Frans Clemmesen. 

”Tilbuddene er tilgængelige på nettet. Mange i målgruppen har sociale fobier eller andre problemer. For dem kan det være lettere at starte med en social relation, der kan plejes fra sofaen, end eksempelvis at skulle deltage i en stor fællesspisning,” fortsætter han.

Børnenes løft
Målsætningen er, at Herlevs børn skal løfte deres karakterer i dansk og matematik op over minimum 2 og helst 4. Aktørerne, som ”Det stærke Fællesskab” i den sammenhæng har indgået samarbejdsaftale med, omfatter blandt andet Area9’s Lyceum og deres platform, Rhapsode, der tilbyder avanceret (teknologisk) lektiehjælp. Hjælpen kan tilpasses elevens personlige faglige niveau og er interaktiv. Red Barnet’s ungdomsorganisation opretter fysiske eksamenscafeer i Herlev. Det var sammen med Area9 Lyceum, at BL udviklede ”Mod på Matematik,” som på landsplan er målrettet fagligt svage elever. 

Gennem en samarbejdsaftale med foreningen ”BROEN” tages også hånd om børnenes fritid, så den bliver sund og motiverende. ”BROEN” støtter gennem kontingentbetaling og indkøb af nødvendigt udstyr socialt dårligt stillede, så de kan deltage i idræt og andre aktiviteter. I 2019 støttede ”Broen Herlev” 115 børn og unge i hele kommunen til en aktiv fritidsinteresse og et godt fællesskab med andre børn og unge. 

De voksne
Ensomhed samt dårlig mental og fysisk sundhed udfordrer livskvaliteten og kan føre til et liv uden arbejde og selvrealisering. Derfor er der indledt en dialog om samarbejde med Den Sociale Investeringsfond og virksomheden Liva Healthcare, der i 2015 blev stiftet af iværksætterne bag NetDoktor, SlankeDoktor og SundhedsDoktor. Liva Helthcare skal skabe en digital platform, som uafhængig af tid og sted skal anvise til mere effektiv behandling af livsstilsygdomme – ikke mindst i relation til svær overvægt. Et tilsvarende samarbejde er indgået med Komiteen for Sundhedsoplysning. Komiteen er i især specialiseret i tackling af angst og depression, og We.care, som tilbyder online psykologbistand og hjælp-til-selvhjælp”, mens Røde Kors tilbyder borgere med mentale udfordringer en at snakke med .

Til kamp mod ensomheden
Borger-til-borger-portalen, Boblberg, skal hjælpe KAB’s lejere i Herlev til fælles interesser, oplevelser, sociale aktiviteter og meget mere. Portalen er oprettet. Her kan man søge selskab til alt fra strikning, over hundeluftning, rejser, madlavning, golf, biografture, til havearbejde. Endelig vil Røde Kors lokalafdeling i Herlev etablere ”Familienetværket”. Her kan familier og frivillige mødes til fælles netværksarrangementer. Familierne tilbydes forskellige former for fællesskab med andre børnefamilier. Familierne og de frivillige er sammen om at planlægge aktiviteter, som passer til de behov og ønsker, familierne har.

Status
Aktiviteterne, der skal sikre mange Herlev-borgere et bedre liv, er allerede tilgængelige på nettet. Mange har allerede opdaget det. Man kan således allerede bestille en snak med en samtalepartner, ligesom man allerede kan finde bekendtskaber og på sigt måske endda venner at mødes med via Boblberg Herlev.

”Det hele er blevet lidt forsinket af corona. Det er jo en tid, hvor man trods det gode formål ikke har skullet opfordre folk til at mødes ekstraordinært,” siger Bodil Kornbek, der er KABs praktisk koordinator af projektet.

”Men oplysningsarbejdet går for alvor i gang nu,” fortsætter hun.

Det sker blandt andet med en oplysningsmail, som kommunen sender til målgruppen via e-Boks.

”Derudover har vi udført et stort oplysningsarbejde i forhold til beboerdemokratiet. Vi håber, at mund til mund bliver en af de væsentlige kanaler til oplysning af målgruppen,” siger Bodil Kornbek.

”Nu begynder vi med det her. Efter behov, vil vi naturligvis bygge videre på oplysningsarbejdet,” fortsætter hun.

Stort kommunalt engagement
En af de lokale aktører, der brænder for ”Det stærke Fællesskab, er Herlevs borgmester, Thomas Gyldal. Udover at være borgmester er han også medlem af Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

”Vi sætter det her i gang for at sikre alle et godt liv. Men det er indlysende, at når vi sammen med KAB er villige til at lægge store ressourcer i det her, så er det også fordi, det er godt for vores by. Det er en styrke hver gang, et menneske bliver flyttet fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse,” siger borgmesteren.

”Jo mere vi er selvbærende i vores liv – jo større er vores livskvalitet, og jo større er kommunens muligheder for at flytte ressourcer over til de borgere, der har de mest påtrængende og akutte behov,” fortsætter han.

Herlev-borgmesteren er også bevidst om, at der nationaløkonomisk venter en stor gevinst.

”Vi kan nok ikke hjælpe alle i gang. Men der er også tal mellem nul og de 300 milliarder, der kan spares, hvis nogen kommer i gang. Og vi vil gerne vise vejen i Herlev,” siger Thomas Gyldal.

En ny vej
Herlev-borgmesteren håber, at ”Det stærke Fællesskab” på sigt kan udvikle nye måder at løse udfordringerne på i hele samfundet.

”Jeg er helt med på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor har man i mange år med forskellige arbejdsmarkedsreformer forsøgt at motivere folk til at søge arbejdsmarkedet ved at beskære deres økonomi og muligheder. Men gevinsterne er efterhånden små. Spørgsmålet er, om ikke tiden er moden til, at vi prøver noget andet,” siger Thomas Gyldal.

”Jeg er vokset op med kammerater fra hjem, som levede af overførselsindkomster. Som borgmester møder jeg borgere, der lever af overførselsindkomster. Jeg har ikke hørt, nogen af dem mene, de har et fantastisk liv i sus og dus. Til gengæld oplever mange, at de problemer, der bragte dem ud i ledighed forstærkes, på grund af manglende muligheder. Med det her projekt vil vi i stedet for at tage noget fra dem investere i borgernes muligheder. Jeg tror på, at flere muligheder bringer folk hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, end ved hele tiden at gøre den sten, de skal leve på mindre,” fortsætter han.

Tilbage på sporet 
Borgmesteren er født og opvokset i Hjortegården i Herlev. Han er – med egne ord – et barn af den almene boligsektor.

”Jeg har oplevet de almene boliger, når de er bedst, og hvad der er af omkostninger, når de ikke fungerer,” siger Herlev borgmesteren.

”Den almene boligsektor kan skabe fællesskaber på tværs af uddannelse, indtægt og livsvilkår. I 70’erne og 80’erne var de almene boligafdelinger præget af stor mangfoldighed. Dengang fungerede de som social motor. Børn, der voksede op i familier med mange ressourcer, var kammerater med børn, der voksede op i familier med færre ressourcer. De gik på samme folkeskole, spillede i samme fodboldklub. Den almene sektor præsterede kvalitet. Det virkede,” forklarer Thomas Gyldal.

”Måske blev tilliden til de almene boliger for stor. Gennem 80’erne og 90’erne blev de sociale udfordringer uden videre kombineret med store etniske og kulturelle udfordringer. Boligområder blev pludselig ramt af mere komplekse problemstillinger. Fællesskabet, der ellers var den sociale motor, blev udfordret udover, hvad de magtede. De udfordrede og sårbare blev flere, mens de stærke blev færre,” fortsætter han.

Ifølge Herlev-borgmesteren er KABs analyser tankevækkende. Fra at være en motor, der kunne løfte de svage, er chancen for at klare sig godt i folkeskolen, at få en ungdomsuddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet nu betydeligt lavere, hvis man vokser op i et alment boligområde, end hvis man vokser op på en villavej.

”Den sociale uretfærdighed skal vi gøre noget ved. Sammen med KAB og de mange aktører, som har stillet sig til rådighed, skal vi genskabe en almen boligsektor, hvor ingen mennesker behøver at sidde alene. Hvor ingen børn behøver at gå i skole uden adgang til den nødvendige hjælp til at klare udfordringerne,” siger han.

Lover den nødvendige støtte
Herlev-borgmesteren er villig til at yde det nødvendige for, at ”Det stærke Fællesskab” lykkes.

”Vore skolelærere er tæt på børnene og deres familier. De skal forstå, de muligheder, der ligger i det her projekt og andre boligsociale projekter. De skal bakke op om, deltage og understøtte det. Blandt andet ved at hjælpe Red Barnet Ungdom med at etablere eksamenscafeer op til de ældste elevers afgangseksamen,” siger Thomas Gyldal.

”Vi vil skabe en kultur, hvor det, at gøre sig umage med skolen, giver prestige,” fortsætter han.

Herlev-borgmesteren er entusiast i forhold til projektet. Men han er også bevidst om, at det bliver udfordrende at nå i mål.

”Mange i målgruppen er ikke vant til, at nogen vil gøre noget for dem. Så kan tilbuddene være svære at forholde sig til,” siger Thomas Gyldal.

”Hvis de ikke responderer på de tilbud, der lægges frem til dem, så må vi finde og bruge de ressourcer, der er nødvendige for at rekruttere dem. Den almene boligsektor og dens beboere har givet Herlev så meget… Den har bygget vores by. Vi skylder den, at det her lykkes,” fortsætter han.