21. FEB. 2022 KL. 12:00

Det koster borgere på overførselsindkomster

COLOURBOX32495261

Kommuner og stat kan spare over 800.000 kr., hvis det lykkes at få 6 almene beboere flyttet fra kontanthjælp til delvis beskæftigelse.

Det er ud fra kassetænkning en god ide for stat og kommune at investere i boligsociale aktiviteter, der kan bringe almene beboere fra passiv forsørgelse i beskæftigelse. Det viser den beregner, som BL- Danmarks Almene Boliger har gjort offentlig tilgængelig på sin hjemmeside.

Regnestykket er enkelt. I 2018 modtog en person på kontanthjælp i gennemsnit 163.000 i overførselsindkomst. Af dem betalte han eller hun 43.000 kroner i skat. De skal naturligvis trækkes fra de 163.000. Den samlede offentlige udgift er således 120.000 kroner.

Kom han eller hun bare i beskæftigelse i 6 – 12 måneder i 2019, faldt det offentliges udgift til kontanthjælp fra 163.000 til 44.500 kroner. Samtidig har personen tjent 246.500 kroner i løn og betalt 65.000 i skat. Det er 20.500 mere end de 44.500 kroner det offentlige har udbetalt i kontanthjælp.

Hokus-pokus – Bringes en kontanthjælpsmodtager i bare delvis beskæftigelse, bliver en offentlig udgift på 120.000 til en offentlig indtægt på 20.500 kroner. Gevinsten for kommunen og staten er 140.500 kroner i gennemsnittet. Lykkes det med 6 beboere er gevinsten 843.000 kroner.

Mange regnestykker

Hvis man besøger beregneren på BL's hjemmeside, kan man se tilsvarende regnestykker for almene beboere, der er på følgende typer af overførselsindkomst: jobparat modtager af kontanthjælp, aktivitetsparat modtager af kontanthjælp, aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp, jobparat modtager af integrationsydelse (nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse), aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, ressource- og jobafklaringsforløb, (for)revaliderings- og ledighedsydelse, dagpenge, sygedagpenge. Regnestykker er baseret på gennemsnitsoplysninger om faktiske skatteindtægter fra, samt udbetalinger af løn og overførsler til borgere på hver overførselstype.

Beregneren kan også vise, hvilken forskel det gør, om modtageren er mand eller kvinde, dansker eller indvandrer, samt hvis modtageren har en diagnose, der er relateret til en funktionsnedsættelse.

Beregneren findes her

 

Om beregneren

Beregningerne er baseret på faktiske oplysninger fra Danmarks Statistiks registerdata for 2018 og 2019, hvor beløb fra 2018 er fremskrevet til 2019-priser vha. forbrugerprisindeks/PRIS112.

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Det varer år inden retssager afklares

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Det varer år inden retssager afklares

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2580 )

0

Læseliste