Investering i sociale effekter skal få udsatte ledige i job

Langt flere mennesker, der nu er på passiv forsørgelse, skal i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Det er nemlig på alle måder ressourcekrævende for samfundet, at over 230.000 voksne danskere i dag ikke er en del af det arbejdende fællesskab. En problematik, der kan angribes fra forskellige vinkler – fx ved at stramme skruen økonomisk for den enkelte.

Kolding Kommune har valgt en anden vej. Her er man kommet til den erkendelse, at fundamentale samfundsproblemer kræver handling ud over, ’hvad vi plejer’.

Med det nyetablerede samarbejde ”En ny start for flere” vil kommunen sikre, at op til 70 borgere fra udsatte boligområder i Kolding kommer i langvarige ordinære jobs. Der er tale om borgere, som har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid og samtidig har flere udfordringer som for eksempel, at de har haft svært ved at blive integreret og samtidig er eneforsørgere af et eller flere børn. Altså borgere med komplekse problemstillinger, som kræver helhedsorienterede løsninger, der skabes mellem kommune, civilsamfund og erhvervsliv. 

Den traditionelle jobindsats har ikke virket på målgruppen, hvorfor man nu etablerer en oprigtig nysgerrig dialog med det enkelte menneske om, hvad der blokerer for, at de får og kan beholde et arbejde. Det er virksomheden Marselisborg, som har specialiseret sig i udviklingsprocesser i den offentlige sektor, der varetager den opgave.

Borgerne bliver inddraget helt fra den indledende fase, hvor de får indflydelse på at designe deres eget forløb. På den måde skaber man motivation for deltagelse, ligesom den enkelte gennemgår en personlig udviklingsproces. Desuden får hver borger tildelt en personlig jobrådgiver, som følger borgeren og sikrer match med virksomhederne. Samtidig skal den boligsociale helhedsplan hjælpe med, at børnene får et aktivt fritidsliv og opbygge lokale netværk.

Søs skaber ringe i vandet

En af de borgere er Søs Christensen på 43 år, der gennem flere år har kæmpet med depressioner og personlige problemer.

Gennem årene har hun derfor haft kontakt til utallige sagsbehandlere og jobkonsulenter. Rekorden er 11 forskellige - på ét år.

”Jeg står i beklædningsafdelingen på et lokalt industrivaskeri og arbejder med tøj til restauranter og hoteller – og det er både et værdigt og meningsfyldt arbejde. Hvis mit arbejde ikke er i orden, klager kunderne, så det er vigtigt, jeg gør mig umage,” fortæller Søs, som bliver deltager i projektet og får tilknyttet en fast mentor, der skal hjælpe hende med at fastholde jobbet.

”Det udvikler mig. Det er desuden rart, at jeg er på lige fod med de andre ansatte, og at chefen behandler os ens”, siger hun og fortæller, hvordan en typisk dag på kontanthjælp er tom og grå:

”Ingen regner med én, ingen venter på én, ingen har brug for én. Nu er jeg pludselig en del af noget og har noget at stå op til, og jeg får derfor også lavet mere derhjemme. Jeg har det bedre fysisk og psykisk”.

Søs Christensen fortæller også, hvordan hendes positive udvikling spreder sig som ringe i vandet derhjemme:

”Mine børn har været med ude på mit arbejde, og den lille på fem år er meget nysgerrig og vil gerne have et fritidsjob og tjene lommepenge. Det gør mig vildt glad. Jeg ønsker kun det bedste for mine børn – at de kommer godt i gang med livet og ikke skal hænge i systemet, som jeg har gjort det."

En social investering
Projekt ”En ny start for flere” bygger på en såkaldt social effektinvestering, hvor Den Sociale Kapitalfond og Landsbyggefonden finansierer indsatsen mod en resultatbetaling, såfremt de aftalte effekter opnås. I dette tilfælde investerer fonden sine penge i den beskæftigelsesrettede indsats, og får først de investerede penge plus et afkast tilbage i det øjeblik indsatsen har hjulpet så mange borgere i varig beskæftigelse, at kommunens omkostninger til overførselsindkomster er faldet. En model, der styrker kommunens mulighed for at afprøve nye løsninger.