Aktive fællesskaber i DAB: Sådan får I flere beboere med til fællesaktiviteter

Bank bank – ”Hej, vi laver en undersøgelse om beboeres ønsker til fælles aktiviteter i boligafdelingen. Må vi låne fem minutter af din tid?”

Sådan kunne en samtale starte, når DAB’s Aktive fællesskaber går dør-til-dør sammen med bestyrelsesmedlemmer i den boligafdeling, som skal have lavet en beboerundersøgelse.

Undersøgelserne handler om beboernes ønsker til fælles aktiviteter, og om de vil deltage, hjælpe til eller blive frivillige. For i DAB vil de gerne hjælpe boligafdelinger med at føre beboerne sammen – ind i gode fællesskaber og ud af ensomhed.

Undersøgelser fra DAB’s dør til dør-ture har vist, at 50 procent af beboerne godt vil give en hånd med til fælles aktiviteter. For eksempel ved at sørge for kaffe, bage en kage, stille stole op eller andre mindre opgaver. Samtidig svarer 25 procent, at de gerne vil være frivillige, bare de bliver spurgt.

”Vi oplever, at mange beboere gerne vil engagere sig i fælles aktiviteter. Det kan være til én begivenhed som fastelavn eller en fast gågruppe, der mødes en gang om ugen. Alle har noget at bidrage med, og med det udgangspunkt kan der opstå værdifulde fællesskaber beboere imellem,” siger Christine Wenstrup, fællesskabskonsulent i Aktive fællesskaber i DAB.

Der er mange muligheder for, hvad man kan lave med sine naboer. Man kan mødes i en gå- eller løbeklub, lave fællesspisning, holde sommerfest på fællesområdet, strikke uldsokker sammen i beboerhuset, tage på udflugt til vandland med områdets børn, anlægge nyttehaver i gården eller måske lave en kaffeklub med gode samtaler.

”Når vi står der i døren, hører vi ofte, at beboerne er rigtig glade for at blive spurgt. Og de har virkelig gode ideer til nye aktiviteter. Vi kan hjælpe dem med at gøre ideen til virkelighed,” fortæller Christine Wenstrup.

Det handler ifølge Christine Wenstrup om at engagere flere beboere, skaffe ressourcer til aktiviteten og kommunikere den til de andre i afdelingen. Der er forskel på, hvad beboerne har brug for hjælp til, derfor slipper Aktive fællesskaber først aktiviteten, når den er selvkørende.

Indbyggede faciliteter til fællesskaber

”Vores boligområder er jo bygget med faciliteter til fællesskab. Ofte kommer vi i kontakt med beboere, fordi de ser et potentiale, som de gerne vil udnytte til fællesskab. Vi hjælper dem med at række ud til deres naboer og med at starte en aktivitet op,” fortæller Christine Wenstrup.

Hun understreger, at det er beboernes egne idéer, der skal ligge til grund for aktiviteterne. Gode aktiviteter med lang levetid bygger nemlig på deltagernes interesser og et varmt fællesskab, som man har lyst til at vende tilbage til – og også lyst til at bidrage til.  

Er man flere om opgaverne, bliver det både sjovere og mere bæredygtigt. Der er forskel på, hvor meget den enkelte beboer kan hjælpe, og ved at fordele små opgaver ud på flere hænder, kan der blive plads til den enkeltes behov og udfordringer. Så kan selv små bidrag gøre en forskel.

”Vi holder god kontakt med initiativtagerne i aktivitetens forskellige faser og hjælper, hvis der opstår udfordringer undervejs. Vi hjælper for eksempel med, hvordan de kan kontakte flere naboer, dele opgaver ud på flere hænder eller søge penge fra puljer og fonde,” fortæller Christine.

Det er sundt at kende sine naboer

DAB’s afdeling Aktive fællesskaber hænger sammen med DAB’s strategi. Afdelingen startede op i 2019, hvor corona satte nogle begrænsninger for fællesskaber.

”I dag oplever vi, at flere beboere har en sult efter fællesskaber. Vi trænger til at komme hinanden ved igen,” siger Christine Wenstrup fra DAB.

Nogle af ambitionerne med strategien og Aktive fællesskaber er at fremme livskvaliteten og opbygge bedre mental sundhed. For fællesskaber fremmer naboskabet, og har beboerne en forståelse og interesse for hinanden, opstår der færre nabokonflikter.

”Trivslen og trygheden i opgangene og i boligområdet bliver så meget højere, når vi snakker sammen og får skabt nogle bånd. Nærvær skaber respekt for hinanden og mindsker ensomheden hos dem, som føler sig alene. Og gør det nemmere for nye beboere at komme ind i fællesskaber, som allerede er skabt i afdelingen,” forklarer Christine Wenstrup.

Fra beboersnak til rapport

Det starter som regel med, at en afdelingsbestyrelse henvender sig til Aktive fællesskaber i DAB, fordi de gerne vil have hjælp til at få lavet en beboerundersøgelse. Blandt andet for at få føling med, om beboerne i afdelingen ønsker at have mere kontakt med deres naboer – og på hvilken måde.

”Cirka en uge før, vi ringer på døren hos ’Fru Nielsen’, bliver der hængt en seddel op i opgangen, hvor der står, at vi kommer på besøg, og hvorfor vi gerne vil tale med dem,” fortæller Christine Wenstrup.

Her et eksempel på seddel i opgang:

I døren får Aktive fællesskabers ansatte og bestyrelsen en god snak med beboerne om, hvordan de oplever naboskabet, hvilke aktiviteter de savner, og hvordan de ønsker at engagere sig.

Beboerne får de samme spørgsmål, fordi de bliver spurgt ud fra et fælles spørgeskema. Hvis de ikke er hjemme, har de en uge til at aflevere det i en postkasse, typisk ejendomskontorets.

Når DAB har indsamlet alle besvarelserne, udarbejder de en rapport for afdelingen, som blandt andet viser, hvor mange procent af beboerne som ønsker mere fællesskab, hvilke ideer beboerne har til fælles aktiviteter, og i hvilket omfang de kan bidrage med ideer og praktiske opgaver.

I rapporten bliver der også givet en masse gode råd og inspiration til opstart af aktiviteter. Rapporten bliver fremlagt på en beboersammenkomst i afdelingen, hvor beboerne også beslutter, hvilke aktiviteter de gerne vil gå videre med, og hvem der har ansvar for at opstarte aktiviteten.

Se inspirationsfoldere og afdelingsrapporter på DAB’s hjemmeside

Sådan kommer beboerne i gang

En aktivitet kommer ikke af sig selv. Beboerne skal idéudvikle, finde frivillige, og alt det praktiske skal ordnes. Det gør de blandt andet ud fra Aktive fællesskabers råd til, hvordan man som beboer eller afdeling kommer i gang:

• Del dine interesser med dine naboer og find dem, som ønsker de samme aktiviteter som dig.
• Tal med din afdelingsbestyrelse. De kan måske være behjælpelige med at finde lokaler eller dele deres erfaringer med dig.
• Læg en plan for aktiviteten med tidspunkt, sted, materialer, indbydelse og kommunikationskanaler.
• Undersøg eventuelt, om der findes nogle lokale foreninger, du kan samarbejde med.
• Husk at dele ansvaret ud på flere beboere, for fællesskabet bliver stærkest, når I er sammen om opgaverne.

”Når beboerne starter en aktivitet, er det vigtigt at huske, at den lige skal løbes i gang. Til at starte med kommer der måske bare en håndfuld, og med tiden dukker flere op. Så det er vigtigt at have realistiske ambitioner og holde ved. Fejr det, der gik godt, og bliv ved med at se de små og store succeser i jeres aktivitet,” opfordrer Christine Wenstrup.

Derudover skal beboerne ifølge Christine tænke over, hvilke faciliteter og ressourcer, de har til rådighed. Et godt eksempel fra en DAB-afdeling var en gruppe beboere, der gerne ville starte et yogahold. De havde ikke en træner, men et lokale med en skærm. Så de besluttede sig for at skiftes til at finde instruktionsvideoer og lykkedes på den måde med at sammensætte en god aktivitet.

”Man skal bruge de ressourcer, man har, og fordele opgaver ud på flere hænder – helt ned i det små, så alle oplever, de både kan deltage og bidrage,” er rådet fra Christine Wenstrup.

DAB laver kurser til beboerne

Udover hjælp til specifikke opgaver, holder Aktive fællesskaber i DAB også kurser for beboerne flere gange om året.

Her lærer deltagerne, hvordan de får naboerne til at støtte op om nye tiltag, hvilke metoder de kan bruge for at fordele opgaver ud på flere hænder, hvordan de kan gøre deres naboer opmærksomme på aktiviteterne i boligafdelingen og hjælpe deres naboer ind i fællesskabet. 

Kursisterne får et overblik over, hvor de kan søge midler til at afholde arrangementer. Nogle afdelinger har en aktivitetspulje. I DAB har de en strategipulje, som støtter boligafdelinger og beboere, der brænder for grønne løsninger og fællesskaber. Her kan man søge midler til for eksempel hønsehold og bybier, eller til petanquebaner eller andre fælles aktiviteter.

Derudover kan afdelingen søge § 18-midler i kommunen, som alle kommuner hvert år uddeler til frivilligt socialt arbejde.

Vil man som aktiv beboer gerne gøre lidt ekstra for at skabe mere fællesskab i sin boligafdeling, kan man i DAB-regi også uddanne sig til fællesskabsambassadør. 

Her får deltagerne viden om rollen som fællesskabsambassadør, lærer teknikker til aktiv støtte og sparring med naboer. Desuden bliver de del af Netværk for fællesskabsambassadører, der mødes 2-4 gange årligt til erfaringsudveksling, inspiration og videreuddannelse.

”Vi glæder os over hver og en, som tager initiativ til fællesskab. Vi tror fuldt og fast på, at når først man har deltaget i én aktivitet, så er vejen til den næste så meget kortere – og til bedre trivsel i de almene boligområder,” afslutter fællesskabskonsulent Christine Wenstrup fra DAB.