29. AUG. 2022 KL. 16:12

Aftale skal styrke samarbejdet om flere billige boliger

Inderhavnen Odense_Foto_Regnar Nielsen

Odenses Inderhavn er et af de steder, hvor der i nær fremtid skal opføres almene boliger. Måske nogle af dem bliver basalboliger. Foto: Fagbladet Boligens arkiv

Ny aftale mellem KL og regeringen kan føre til flere strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler med kommunerne. Det giver flere hjemløse et sted at bo.

I samarbejde med boligorganisationerne har BL’s kredse i flere år arbejdet for at indgå strategiske anvisnings- og udlejnings-aftaler med kommunerne – aftaler, der skal sikre de nødvendige billige boliger, nødvendig bostøtte med mere.

I flere kommuner er der indgået gode og succesfulde aftaler. Andre steder er det en langvarig proces, fordi der ikke er tradition for et tæt samarbejde.

”Jeg er glad for, at ministeriet har indgået denne aftale med KL, hvor kommunerne i højere grad forpligter sig til at indgå aftaler med den almene sektor og anlægge et blik på tværs af forvaltninger,” siger chef for BL’s kredsafdeling, Maria Frey Fletting.

”Det kan sætte skub i vores udrulning af aftaler og i det hele taget danne grundlag for et tæt og godt samarbejde lokalt om bosætning og byudvikling,” siger Maria Frey Fletting.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen.

Om hjemløshed og anvisning

Ved seneste hjemløsetælling var knap 6.500 personer i Danmark ramt af hjemløshed. Næsten halvdelen af dem har været hjemløse i mere end et halvt år.

I 2021 var der i alt 661 kommunale anvisninger til almene familieboliger med en husleje på under 3.500 kroner uden for forebyggelsesområder og udsatte boligområder, herunder omdannelsesområder og områder på parallelsamfundslisten. Det svarer til en anvisningsprocent på 12 procent.

”Jeg ser frem til, at vi nu kan indgå i mange flere, tætte samarbejder med kommunerne om både anvisning af svage familier og den helt nødvendige sociale opfølgning fra kommunen.”

Maria Frey Fletting

Chef for BL's kredsafdeling

Læs senere artikler

Et år med boliggaranti: Samarbejde og støtte får unge hjemløse i egen bolig

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligforeninger giver håb for hjemløse i Faaborg-Midtfyn

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Aftalerne gør en forskel

Hun henviser samtidig til den statistik over anvisning, som Landsbyggefonden udarbejder. Den viser, at man i mange kommuner på ganske kort tid kan anvise boliger til de hjemløse, hvis man indgår proaktivt i et samarbejde med den almene boligsektor.

”Jeg ser frem til, at vi nu kan indgå i mange flere, tætte samarbejder med kommunerne om både anvisning af svage familier og den helt nødvendige sociale opfølgning fra kommunen,” siger Maria Frey Fletting.

Et andet vigtigt element i aftalen er, at der skal bygges yderligere godt 2.000 særligt billige boliger med støtte fra Fonden for blandede byer, og dette forpligter ministeriet og KL sig løbende til at følge op på.

Fonden for blandede byer

I efteråret 2019 lancerede BL forslaget om de såkaldte Basalboliger, som var boliger af almindelig standard på cirka 50 kvadratmeter til 3.500 kroner om måneden - målrettet personer, som ellers kan risikere at stå uden tag over hovedet.

Den store ambition var og er, at vi samfundsmæssigt kan reducere hjemløsheden markant, for med nye meget billige boliger og en målrettet boligsocial anvisning i samarbejde med boligorganisationer og kommuner, kan der faktisk skaffes tilstrækkeligt med boliger. Samtidig skal der sikres en solid social opfølgning af kommunerne til de udsatte borgere.

Forslaget fra BL indgik som en hensigtserklæring i Grøn Boligaftale i 2020, hvor der blev vedtaget renoveringer for mere end 30 milliarder kroner. Og i efteråret blev forslaget udmøntet i en boligaftale med Fonden for Billige Boliger, hvor der også indgår tilskud til at bygge på dyre grunde, til køb af erhvervsejendomme og private udlejningsejendomme og en ambition om at bygge ekstra 22.000 almene boliger.

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste