Nu kan tomme almene boliger anvises til ukrainske flygtninge

Danmark og resten af Europa står over for omfattende udfordringer, når over fem millioner flygtende ukrainere skal have tag over hovedet. Regeringen meddelte i slutningen af marts, at Danmark skal forberede sig på, at sikre husly til 100.000 ukrainere – måske flere.

Allerede i begyndelsen af marts kortlagde BL­–Danmarks Almene Boliger, at der i februar i alt var 3.300 tomme almene boliger i Danmark. Nogen står tomme, fordi de eksempelvis afventer renovering for skimmelsvamp: De kan naturligvis ikke anvendes. Men mange boliger fejler ikke noget. Nogen er eksempelvis tomme, fordi de er placeret i udsatte boligafdelinger, som er pålagt en udviklingsplan, der betyder, at andelen af almene boliger skal reduceres. Boligerne er så enten på vej til eller afventer ommærkning, nedrivning eller salg.

Disse boliger har kommunerne hidtil ikke kunnet anvende til de ukrainske flygtninge, fordi integrationslovens paragraf 12 stk. 2 fastslår, at kommunerne ikke må anvise nyankomne flygtninge til hverken boliger eller andre midlertidige bosteder, hvis de er beliggende i udsatte boligområder.

I dag har Folketinget med vedtagelsen af et tillæg til særloven om fordrevne fra Ukraine (§30 a) givet kommunerne en mulighed for at sætte forbuddet mod at anvise nyankomne flygtninge i udsatte områder ud af kraft. Loven gælder dog kun flygtninge fra Ukraine, og kun hvis der ikke kan findes alternative boligløsninger.

”Vi er glade for, at boligorganisationer med boliger i udsatte boligområder nu får mulighed for at gøre en forskel for mennesker i en meget svær situation,” siger Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

Skår i glæden

Vicedirektøren havde dog også gerne set, at det i forbindelse med gårsdagens vedtagelser af særlove, havde været en paragraf, der undtager de ukrainske flygtninge fra at tælle med i regnskabet, der kan gøre almene boligområder til udsatte områder. – Et regnskab der kan medføre, at kommune og boligorganisationer, hvis kriterierne for udsatte boligområder opfyldes, i sidste instans skal udarbejde udviklingsplaner for området. En udviklingsplans hovedformål er i lovgivning at reducere andelen af almene familieboliger til 40 pct.

”I de boligområder, som allerede er underlagt en udviklingsplan, er der ikke noget at miste. Men for andre boligområder, kan det med tiden få alvorlige konsekvenser,” siger Solveig Råberg Tingey.   

”Derfor er det også noget, vi vil følge meget nøje. Men lige nu oplever vi dog, at der i boligorganisationerne og afdelingerne er et stort ønske om at hjælpe i en helt akut situation. De byder sig til med de boliger de har, og de første ukrainske flygtninge har allerede fået nye hjem i gode almene boliger,” fortsætter hun.