Der mangler faglærte i byggeriet: ”Er der penge i det – ellers gider jeg ikke”

Det er torsdag aften i en baggård i Brønshøj. Klokken nærmer sig 18.00. Det pibler ind med unge piger og drenge i alderen 14-18. De ved ikke, at de om lidt skal ind at høre en peptalk om erhvervsuddannelser. Et emne, som normalt ikke fylder ret meget over brætspillet i ungdomsklubben.

”Vi er ret spændte på, hvor mange der går med ind og hører vores oplæg om det at blive håndværker,” siger Yunus Cetiner fra Borgercenter Børn og Unge Brønshøj-Husum-Vanløse, inden han går ind i sidelokalet, der om lidt skal danne ramme om Muhammad Temels og Henri Estrups fortællinger om livet som håndværker.

Yusuf Cetiner er opsøgende medarbejder i Københavns Kommunes Socialforvaltning med base i Brønshøj. Med projektet ”Ny Start Bellahøj” og Bygherreforeningens ”Byg med Unge Alliance” har de indgået et samarbejde om at brande håndværkeruddannelserne på erhvervsskolerne.

Blandt andet ved at møde de unge, hvor de er – som for eksempel i ungdomsklubben denne aften. For faktum er, at alt for få unge søger ind på erhvervsskolerne. Og alt for mange dropper ud igen.

”At uddanne sig til håndværker er desværre blevet talt helt ned de sidste mange år. De unge går efter gymnasiet og en videregående uddannelse, for det har de fået at vide er det rigtige at gøre. Både af deres forældre og af samfundet. Derfor vil vi vise dem, at der er et godt alternativ,” fortæller Yunus Cetiner.

Prognoser viser, at der i 2025 vil mangle omkring 17.000 faglærte i byggeriet som vvs’ere, tømrere og murere. Et skræmmende tal, som også vil blive en kæmpe udfordring i forhold til fremtidens almene byggeprojekter.

Lykkes det ikke at få flere dygtige hænder i byggebranchen, så risikerer hele byggemarkedet, inklusive de almene byggeprojekter, at skulle slås om arbejdskraften – og det kan blive dyrt. For byggeriet buldrer afsted i de kommende år. 

Henri: Det er fedt at være håndværker

Det unge publikum i ungdomsklubben har sat sig til rette på det grønne plateau og slået lyttebøfferne til. Det kunne jo være, at de to unge mænd, som står klar i kulissen, har noget interessant at sige.

Henri Estrup lægger ud. Han er 21 år og læser til bygningssnedker på NEXT København. Han er halvvejs igennem sit lærlingeforløb i et snedkerfirma, som primært arbejder med fredet og gammelt byggeri.

”Med en erhvervsuddannelse får I kendskab til hele byggebranchen, og det er en god billet til at komme videre indenfor jeres fag. Der bliver masser af arbejde til jer, fordi der om få år bliver mangel på håndværkere. Så det er bare om at komme i gang nu, så I er klar,” fortæller Henri de unge klubfolk.

Som så mange andre gik han direkte fra 9. klasse til gymnasiet og fik studenterhuen på efter tre år. Men han kunne godt mærke, at han ikke brændte for universitetet som flere af sine gymnasievenner. Så han søgte i stedet ind på erhvervsskolen for at læse til bygningssnedker. Det har han ikke fortrudt et sekund.

”Det er fedt at være fysisk hver dag og bruge sine hænder til at skabe noget, som andre kan bruge i mange år. Jeg har blandt andet lige været med til at bygge kanonramper på Kronborg. Dem vil mine kommende børnebørn stadig kunne kigge på om 100 år. Det er da lidt sejt,” siger han.

”Men er der penge i det?” spørger en af drengene fra klubben. ”For ellers gider jeg ikke,” tilføjer han grinende.

”Der er ingen håndværkere, som går sultne i seng – så meget kan jeg i hvert fald love,” svarer Henri. ”Det er kun dig selv, der sætter grænsen.”

Se videoen, hvor Henri Estrup fortæller, hvorfor han valgte at uddanne sig til bygningssnedker – og hvad sådan en laver.

Muhammed: Man kan tjene mange penge

Muhammed Temel tager over i aftenens program. Han bor i det almene boligområde Charlotteager i Hedehusene og er uddannet vvs’er. Han bestod sin svendeprøve med guldmedalje og har derfor været en tur hos Dronning Margrethe, som overrakte ham den ærefulde medalje af guld.

”Det var megastort at møde dronningen. Det er ikke noget, jeg bare lige glemmer,” fortæller han stolt. Og får en stor klapsalve med på vejen af de fremmødte i klubben. For at få guldmedalje skal man nemlig lave 12-taller i alle tre svendeprøver, hvilket ikke er ”bare lige”.   

Da han har indvandrerbaggrund som flere af de unge drenge og piger i Brønshøj ungdomsklub, ved han alt for godt, at mange af dem er pressede af deres forældre til at gå i gymnasiet. Ofte, fordi forældrene ikke ved, hvad en faguddannelse er, og hvad den kan føre til. 

”Lav det, du gerne vil – og ikke det, din mor og far siger, du skal,” er Muhammeds første råd til de unge tilhørere.

Han blev nemlig selv tvunget i gymnasiet og var dybt umotiveret. Faktisk ville han det så lidt, at han med vilje sørgede for ikke at bestå sine eksaminer i 1.G.

”Min familie blev nødt til at acceptere, at jeg skulle noget andet. Så jeg tog vvs-uddannelsen og har nu arbejdet i 2 år. I må love mig, at I ikke lader jer tvinge til at gå i en retning, I ikke vil. For det vil forfølge jer resten af livet,” fortsætter han.

”Og så skal I også huske på, at I er færdiguddannede og tjener mange penge, længe inden jeres venner på uni,” er aftenens trumfkort fra Muhammed.

Se videoen, hvor Muhammed fortæller om livet som vvs’er, og hvor stolt han er af sin guldmedalje.

Måske kommende elektriker

Soufian på 16 år er med til netværksmødet i dag og holder ikke igen med at stille spørgsmål. Han overvejer nemlig at læse til elektriker. Han er bare lidt nervøs for, om han kan klare sig igennem uddannelsen – for matematik er ikke hans stærke side.

Men både Henri og Muhammed kan betrygge ham med, at det for det første kun kræver 02 i gennemsnit i dansk og matematik for at blive optaget på erhvervsuddannelserne. Og at lærerne på erhvervsskolerne er rigtig søde til at hjælpe en i de fag, man har svært ved.

”Det kunne være fedt at prøve noget, som mine forældre ikke har bestemt. Og jeg kan bare bedre se mig selv bruge værktøjer som elektriker end paragraffer som advokat,” siger Soufian.

Han går i dag i 9. klasse. Med lidt god vilje render Soufian rundt på en almen byggeplads om fire år og laver tekniske installationer i almene boliger.

Byggeriet kommer i knibe uden faglærte

Den almene boligsektor skal henover de næste år renovere 72.000 boliger. Det er kæmpe byggeprojekter med mange håndværkere ombord.

”Renoveringsaktiviteten kører lige nu i højeste gear i den almene sektor. Hvis vi skal kunne holde tempoet og fortsat sikre en almen sektor i topform, så stiller det store krav til faglært arbejdskraft i byggeriet,” siger Leif Tøiberg, der er driftsdirektør i Landsbyggefonden.

Den almene sektor og Landsbyggefonden har derfor stor interesse i, at der sættes skub i antallet af faglærte i byggeriet, så der ikke opstår forsinkelser på de almene byggepladser. Og det gøres ikke med lærepladser alene.

”Et forstærket fokus på at få flere unge til at gå ind på en håndværksmæssig erhvervsuddannelse vil gavne på flere fronter. Dels kan uddannelsesforløbet give en masse værdi til den enkelte, dels vil de mange veludførte renoveringer i det almene byggeri være af central betydning for fremtidens byudvikling.”

Derfor har Bygherreforeningen lagt hovederne i blød for at finde nye måder at tale håndværksfagene op på overfor de unge, så de mange mesterfirmaet ikke løber tør for lærlinge.

”Med ungenetværksmøderne vil vi gerne fortælle, at fremtiden ser bragende lys ud for håndværkerfaget, og at lønnen er god. Vi vil også tydeliggøre, at det ikke kræver høje karakterer for at blive optaget på erhvervsskolerne, og at de med et håndværksfag kan være med til at skabe noget, de kan være stolte af,” fortæller Freya Andersen, der er kommunikationskonsulent i Bygherreforeningen.

Der kommer en række af Ungenetværksmøder som det i ungdomsklubben i Brønshøj. De skal inspirere eleverne i afgangsklasserne i folkeskolen, så de bliver bevidste om mulighederne og fremtidsudsigterne i at tage en byggefaglig erhvervsuddannelse.