20. SEP. 2021 KL. 10:43
Se billederne: Løb Mellem Husene afviklet i Aarhus og København
20. SEP. 2021 KL. 10:43
Over 500 motionsglade børn og voksne var i går med til Løb Mellem Husene i Gellerup og Valby/Sydhavnen.
Normalt slentrer man rundt i sit nærområde, men i weekenden blev der løbet godt til i boligområder i både Gellerup og Folehaven i Valby.
Gadeløbet Løb Mellem Husene blev afviklet i Aarhus og København og løberuterne gik igennem forskellige almene boligområder i Danmark. Over 500 motionsglade børn og voksne var i går med til Løb Mellem Husene i Gellerup og Valby/Sydhavnen.
I Aarhus blev der løbet i Gellerupparken/Toveshøj og Hasle Bakker. Ruten var pakket med sjove og underholdende indslag, der gav et ekstra skud energi til deltagerne. I målområdet var der efterfølgende lagt op til en mindre byfest med sjov for ungerne, mad og boder.
I Valby blev der løbet i Folehaven. Også her var der ved målstregen en mindre folkefest. Formålet med arrangementet var at skabe en synlig og indbydende begivenhed, der viser både beboerne og omverden mange af de positive aspekter ved de almene boligområder.
Løb Mellem Husene blev med stor succes afholdt for første gang i juni 2019. Her løb over 200 mennesker igennem flere af KAB-fællesskabets boligafdelinger i Valby og Sydhavnen.
Løbet er arrangeret af KAB og BL – Danmarks Almene Boliger.