01. SEP. 2021 KL. 16:41

Nyt KAB-hus: ”Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus"

IMG 6998

KAB har fået et nyt offentligt tilgængeligt domicil i et lidt særligt område i København. Henning Larsen har været arkitekter på opgaven. Foto: Kristoffer Friis Sørensen

Nu myldrer det med liv i det nye KAB-hovedsæde i Kgs. Enghave i København. En ’rugekasse’ for nye by- og boligidéer, kalder arkitekten det. Se billeder fra huset her.

Midt i togbanernes skinneretning - ind og ud af Københavns Hovedbanegård - er landet et splinternyt hus. Huset rejser sig 5 etager ved Kgs. Enghave.

Det nye domicil skyder op direkte fra banearealerne med et fodaftryk som en lidt uregelmæssig femkant. På begge sider omkranses huset af togtrafik.

Det er boligadministrationsselskabet KAB’s nye hovedkvarter. 

Ifølge KAB skal det nye domicil med et byggeprogram på 7.400 m2 helt overordnet understrege administrationsselskabet som et ’åbent og demokratisk’ mødested: For bestyrelser, medarbejdere, lejere og kunder fra hele regionen.

Huset stod færdig i juni og huset er nu for alvor ved at vågne. Medarbejderne er flyttet ind og hjemmearbejdet er nu begrænset til 1-2 dage om ugen. Selve huset arbejdes der fortsat på. Smørrebrødssedlen med fejl og mangler er ved at blive udført.

Men hovedkvarteret er indtaget.

Artiklen fortsætter under billedet: 

IMG 7020

KAB's byggedirektør, Rolf Andersson, kan spotte 14 forskellige almene boligafdelinger fra toppen af det nye hovedsæde. Foto: Kristoffer Friis

Et ’foreningernes hus’ med 42 møderum

I det hele taget er kontrasten til KAB’s gamle smukke domicil i Studiestræde og på Vester Voldgade i hjertet af København til at føle på. De to adresser har huset KAB i 77 år, men i 2017 blev de 10.000m2 solgt til den finske kapitalfond CapMan Nordic Real Estate II.

KAB har med sit nye hovedsæde taget et syvmileskridt væk fra de labyrintiske gange, umulige passager og knopskydninger, som både gjorde huset charmerende, men også udfordrende som et moderne kontorhus.

"Jeg har faktisk ikke savnet det et sekund. Vi er tættere på kunderne og vores boliger nu. Det er et kvantespring. Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus. Det håber jeg afspejles i arkitekturen. Vores projekt er et rationaliseringsprojekt og et kulturprojekt, som gerne skal hjælpe med, at vi snakker sammen mere tværgående i huset. Og så skal huset være imødekommende for medlemmerne," siger byggedirektør Rolf Andersson, som har kørt projektet for KAB. Han viser nu rundt i det åbne hus.

Med det nye KAB-huset handler det nu om transparente rum, glas og åbne kontorlandskaber og hele 42 møderum.

Et hus, som er tænkt optimeret til fællesskab og nye arbejdsformer for Danmarks største boligadministrator og 400 medarbejdere.

Og ikke mindst for de 32 almene boligorganisationer, fordelt på 673 boligafdelinger, som KAB-fællesskabet repræsenterer.

Artiklen fortsætter efter citatet:

Fakta om KAB-Huset

Fakta om KAB-huset
Enghavevej 81
2450 København SV

Bygherre:

KAB Bygge- og Boligadministration

Bygherrerådgiver:

Wissenberg A/S

Arkitekt:

Henning Larsen Architects A/S

Totalentreprenør:

5E Byg A/S

Ingeniør:

Niras A/S

Andre aktører:

SLA arkitekter A/S

Areal: 8178 kvm.

Byggesum: 257 mio. kr.

Byggeperiode: oktober 2019 - juni 2021

"Vi er tættere på kunderne og vores boliger nu. Det er et kvantespring. Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus. Det håber jeg afspejles i arkitekturen."

Rolf Andersson

Byggedirektør KAB

Mindre plads end det gamle domicil

Straks ved ankomst inde fra København bemærker man huset rejse sig fra banearealet på kanten af Vesterbro.

Med skæve vinkler og en sart rød og utraditionel teglfacade.

De to nederste etager af facaden er glatte, mens de røde sten, som er fra Pedersen Tegl, stikker ud på de tre øverst etager, hvor nogle af murstenene ’trækkes frem’ og giver en reliefvirkning.

KAB-huset er på ca. 7.400 m2, altså godt 2.000 m2 mindre end husene, selskabet kom fra. Desuden er der billigere ejendomsdrift og plads til flere medarbejdere.

KAB-huset er placeret på en lidt speciel byggegrund.

Attraktiv, men lidt besværlig.

Og derfor er husets femkantede form trukket og vredet, så det passer ind i forhold til lokalplan og andre benspænd. Grunden tilhørte tidligere BaneDanmark.

Spot toge fra kantinen og taget

Når man ankommer til receptionen mødes man af et helt åbent grundplan. Med en reception, der har en glasvæg ind til et rum med caféborde. Her er skrankerne erstattet af et mere indbydende og lyst miljø. Det er her lejerne kan komme og stille spørgsmål og få en snak om udfordringer eller ønsker.

I stueplan er desuden store mødelokaler, som er tænkt til KAB-fællesskabets medlemmer.

En stor kantine, som også kan bruges til mødelokale er helt åben, og forbi vinduerne kan togene lydløst spottes, når de ruller ud og ind ad byen.

I midten af det store receptionsområde og atrium er der et kig helt op til alle 4. etager. Det er også her den helt centrale og imponerende trappe begynder.

Øverst oppe ender man på en terrasse med beplantning, orangeri og udsigt til hele byen – heriblandt 14 almene bebyggelser, der administreres af KAB.

Dukkehus mod kernen og kontorer mod vinduerne

Bevæger man sig op igennem huset, vil man i den inderste kerne opleve mødelokaler og opholdsrum ud mod trappen, en etage-adskillelse med touch-down pladser, køkken og i yderste ring af huset, ud mod byen, gulv til loft vinduer og bordgrupper. Sådan er det på alle etager.

Det er også fra trappen, man kan spotte ’dukkehuset’.

Dét kalder Rolf Anderson de små møderum, der i glas peger ud mod trappen og giver indkig i samtlige rum som i et dukkehus. Der er udsigt til 9 møderum. I alt er der i hele huset 42 rum, man kan arbejde fra, snakke i telefon i, eller bare hænge ud i. Kontorzonerne på hver etage er tænkt som arbejdsområder, og her skal snakken gerne være minimal.

"Vi vil meget gerne have at folk benytter trappen og ikke elevatoren. Så kan man kigge ind her og se, hvad der sker. Det føles rart at mærke, der er liv i huset. Men der er ingen der har sit eget kontor mere. Man sidder ved bordgrupper. Det gør vi også i direktionen. Nogle steder skal der måske lidt flere reoler op mellem grupperne, men vi er stadig ved at lære vores hus at kende," siger Rolf Andersson.

Træ og linoleum fra Lagkagehuset

Materialemæssigt er huset lyst og fyldt med træ. Krydsfinér benyttes til reoler, trappe, vindueskarme og vægbeklædninger. Gulvet er linoleum, og faktisk magen til det, man finder i Lagkagehuset. Nemt at vedligeholde og slidstærkt.

Væggene er rå beton og der er ingen nedhængte lofter her med spots i. I stedet er der på bedste industrielle facon frit udkig til installationerne, hvilket giver rummene ekstra højde til loftet.

"Vi synes selv, vi har fået et rationelt kontorhus, som er fyldt med hjemlighed. Det er ikke så corporate og cool, men vi synes, det er blevet elegant og effektivt, og så kan man føle sig hjemme her. Vi er meget glade for det, og vi får mange positive tilbagemeldinger fra vores boligselskaber, som også er ved at tage huset i brug," siger Rolf Andersson.

KAB-Huset er tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen. SLA Landskabsarkitekter har designet udearealerne, som omfatter en ’lommepark’ med motion og legeredskaber, som også er til for naboerne i området. NIRAS har været ingeniørrådgiver på projektet. Og det er entreprenøren, 5E Byg, der udfører byggeriet.

Sammen med KAB-Huset er der også lanceret en ny visuel identitet. Den kan man læse mere om her. 

Enghavevej 81 20210628 208

1 / 4Trappen er helt central i huset. Den går fra det store atrium i stuen og op til 4. sal, hvorfra der er adgang til en imponerende tagterasse med orangeri og små rum, hvor man kan mødes og trække lidt frisk luft. Foto: Lars Bertelsen

Kab Placeriing

2 / 4Domicilet kommer til at fungere som et vigtigt samlingspunkt og bindeled mellem Carlsbergbyen, Sydhavnen, Vesterbro og den kommende bydel Lille Vesterbro.

IMG 7082

3 / 4Rolf Andersson viser de gamle KAB-bogstaver frem. Med det nye hovedsæde følger også en ny visuel identitet. Foto: Kristoffer Friis

Enghavevej 81 20210628 098

4 / 4En lang række tiltag og valg i forbindelse med planlægningen og designet af bygningen og dens funktionalitet sikrer, at huset bliver både socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Foto: KAB

Læs senere artikler

Her er der penthouses til 7,5 mio. kr. på toppen af det almene

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nu nedrives ikoniske Brøndby-højhuse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Generationernes Hus viser nye veje for fællesskab

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste