10. SEP. 2021 KL. 10:42
Langtidsvirkninger af PCB undersøges
10. SEP. 2021 KL. 10:42
Langt de fleste almene boliger i Danmark, der kan indeholde PCB, er undersøgt. De steder, hvor aktionsværdien var for høj, er problemet enten udbedret eller ved at blive det.
I 2007 kom der første gang for alvor fokus på, at miljøgiften, PCB, kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker, der opholder sig i bygninger, som er opført eller ændret i perioden fra 1950 til 1977.
I en rapport fra Københavns Kommunes Miljøkontrol fremgik det, at der i otte ud af 10 nedrevne eller renoverede bygninger var fundet koncentrationer, der oversteg de anbefalede aktionsværdier. Og senere samme år kom der fra det – der dengang hed Statens Byggeforskningsinstitut – en rapport, der advarede mod stoffet i bygninger.
Allerede i 2009 havde KAB som de første i Danmark kortlagt koncentrationen af PCB i alle boligorganisationens ejendomme, hvor der kunne tænkes at være en forekomst.
Undersøgelsen viste, at forekomsten var for høj i Birkhøjterrasserne, som udgjorde en del af Farum Midtpunkt. Og i 2012 påbegyndtes renoveringen og oprensningen. Det blev overordentligt omfattende og kostede næsten en million kroner for hver af de 295 lejligheder.
I 2013 var 282.000 almene boliger, der kunne indeholde for meget PCB blevet undersøgt i en landsdækkende undersøgelse, der var i gang sat af BL Danmarks Almene Boliger. Undersøgelsen viste, at der var forekomster af PCB i 12.479 boliger. I 1.152 af dem var koncentrationerne over grænseværdierne. I disse er dag sket forskellige tiltag, der bringer grænseværdierne under de af Sundhedsstyrelsen anbefalede. Mest Drastisk i Brøndbystrand, hvor fem højhuse, der tilhører tre boligorganisationer, nedrives.
”Det var en meget svær beslutning. Der er for få almene boliger, og vi kan ikke lide at rive dem ned. Desværre var nedrivning det eneste rigtige at gøre ud fra en økonomisk, sundhedsmæssig og miljømæssig betragtning,” siger Kasper Nørballe, der er direktør for FA09, der administrerer to af blokkene for Postfunktionærernes Andels-boligforening.
Artiklen fortsætter under citatet og boksen.
Om PCB
PCB blev brugt i byggematerialer indtil et forbud mod brug i åbne anvendelser (fx i elastiske fuger) trådte i kraft i 1977. Forbuddet i 1977 og de nuværende vejledende aktionsværdier, som Sundhedsstyrelsen har fastsat, bygger i vid udstrækning på viden om PCB-typer, der typiske findes i kost.
Imens er effekter af luftbårne PCB’er meget begrænset undersøgt. Det betyder også, at de nuværende aktionsgrænser ikke nødvendigvis er egnede til at beskytte personer, der opholder sig i forurenede bygninger.
I 2010 og 2011 opstod en bekymring om PCB i indeklimaet både i boliger og på arbejdspladser. Det gav anledning til undersøgelser, som viste, at PCB finder vej fra indeluften til blodet, både i bolig– og arbejdspladssammenhæng.
Der er efterfølgende gennemført omfattende sanering af Farum Midtpunkt og nedrivning af forurenede højhuse i Brøndby Strand Parkerne gik i gang i marts 2021.
Læs senere artikler
Nu nedrives ikoniske Brøndby-højhuse
Farvel til de 5 pastelfarvede højhuse i Brøndby Strand
”Vi undersøgte en lang række muligheder og prøvede at finde andre løsninger… mekanisk udsugning af luften, forsegling, udskifte materialer med mere. Men der var ingen vej uden om, at store dele af bygningssubstansen skulle udskiftes. Og fordi der er tale om højhuse, ville det blive alt for dyrt. Gennemsnitligt over tre millioner kroner pr. bolig. Så da der ikke fandtes en løsning, der i længden var teknisk forsvarlig og økonomisk ansvarlig, var vi nødt til at anbefale en nedrivning, som beboerne i sidste ende stemte ja til på et afdelingsmøde,” fortsætter han.
Kan sidde i gummifurer og maling
Fra 1950 til 1977 blev PBC brugt i byggematerialer, som maling og fuger. I dag er anvendelsen forbudt, men stofferne findes stadig i bygninger fra perioden. Typisk i gummifuger om vinduer og i maling. Herfra kan giften langsomt fordampe til luften og indåndes og optages i blodet hos mennesker.
”Giftstoffet kan fra kilden trænge ind i byggematerialer som beton og sten. Når det afdamper og bliver luftbåret, klæber det sig især til organiske materialer som træ, tekstiler og papir,” siger Professor ved Institut for Byggeri, By og Boliger ved Aalborg Universitet, Lars Gunnarsen.
”Det kan gøre oprensning til en meget bekostelig affære, hvor gulve skal skiftes og dele af vægge omkring de PCB mættede furer må nedrives og destrueres. Samme skæbne risikerer mange af overfladematerialerne herunder maling på lofter og vægge. Det kan løbe op i millionregninger pr. bolig,” fortsætter han.
Studie af de sundhedsmæssige effekter
Et danske studie, der blandt andet er finansielt understøttet af Landsbyggefonden, er det første i verden, der undersøger sammenhængen mellem PCB i boliger og risikoen for at udvikle sygdom.
Forskergruppen bag undersøgelsen forventes at publicere en række resultater i løbet af de næste to år:
”Vi kigger også på risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdom, diabetes, nedsat sædkvalitet og lungelidelser og på kognitive vanskeligheder hos børn. Vores mål er at opnå en udtømmende kortlægning” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
De første resultater
Forskningsgruppen fremlægger nu de første resultater, som netop er publiceret i European Journal of Epidemiology.
”Vores oprindelige bekymring er nu erstattet af en styrket mistanke om, at luftbåret PCB kan have konsekvenser for menneskers sundhed” siger forskningsleder ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Sandra Søgaard Tøttenborg.
Undersøgelsen viser, at kvinder med bopæl i PCB forurenede lejligheder, har 73 procent større risiko for at få et drengebarn med misdannelsen kryptorkisme (manglende nedfald af testikler i pungen) end kvinder fra ikke-forurenede lejligheder.
Kryptorkisme kan medføre en lettere øget risiko for senere i livet ikke at kunne få børn og udvikling af testikelkræft.
”Resultaterne er en løftet pegefinger om, at vi må få nedbragt PCB niveauerne i den danske bygningsmasse,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
”Undersøgelsen giver dog ikke anledning til at anbefale unge kvinder og gravide at flytte over hals og hoved fra en PCB-forurenet bolig eller arbejdsplads, da det mest sandsynligt er en risiko, der opbygges over flere år,” fortsætter hun.
Myndighederne nøler
På trods af at Sundhedsstyrelsen har anbefalet aktionsværdier for PCB, er det i dag ingen pligt, at man skal undersøge bygninger for PCB.
”Det gælder privatejede boliger, udlejningsboliger – private såvel som almene. Og når private boliger skal sælges, er der ikke noget krav om, at koncentrationen af PCP skal fremgå af tilstandsrapporten, kommuner skal ikke undersøge koncentrationerne i sine bygninger. Det samme gælder erhvervsdrivende,” siger Lars Gunnarsen
Forklaringen er – på trods af den ikke nødvendigvis er god – ifølge professoren enkel. Området er politisk og administrativt lige så farligt og vanskeligt at håndtere som selve giftstoffet.
”Sundhedsstyrelsen kan på dette område kun give anbefalinger. Eventuelle påbud skal enten komme fra Erhvervs- og byggestyrelsen eller gennem lovgivning,” siger Lars Gunnarsen.
”Når det ikke er sket, kan det hænge sammen med, at konsekvenserne umiddelbart kan blive ret uoverskuelige. Det vil blive ekstremt kostbart. Og specielt på det private boligmarked vil det kunne sætte mange mennesker i en meget svær situation,” fortætter han.
Om Undersøgelsen
Resultaterne er baseret på information om 3300 kvinder, der har gennemført mindst én graviditet med bopæl i Farum Midtpunkt eller Brøndby Strand Parkerne.
Da boligområdet blev bygget i 1969-74, blev der kun anvendt PCB-holdige materialer i byggeriets første år.
Det betyder, at der er boligblokke opført både med og uden PCB-holdige materialer. Målinger af indeluften i et udsnit af lejlighederne, dokumenterede niveauer mellem 300 og 3000 ng PCB-total/m3 i forurenede lejligheder i starten af nullerne. Størstedelen lå omkring 1000 ng PCB-total/m3.
Til sammenligning indeholdt luften i ikke-forurenede lejligheder meget lave PCB-niveauer (under 200 ng PCB-total/m3).
I dette studie blev gravide beboere i PCB-forurenede lejligheder betegnet som udsatte for PCB, mens kvinder i lejligheder uden PCB-holdige materialer blev betegnet som ikke-udsatte. Fødselskarakteristika blev identificeret i Det Medicinske Fødselsregister og sammenkædet med, om kvinderne havde boet i PCB-forurenede eller ikke-forurenede lejligheder op til eller under graviditeten.
Studiet er finansieret af Landsbyggefonden, RealDania, Grundejernes Investeringsfond, Bispebjerg Hospital og Helsefonden.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske statRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske statMest læste
Se alle artikler (2956)0