Hvor mange gange er du flyttet? Her er svaret om danskernes flyttemønstre

Chancen for at du kender til en flytteproces er høj. Du ved, den med frustrationer, glæde, tristhed, flyttefolk og helt sikkert… flytterod.

Nogle kender måske bedst til den fra dengang, de flyttede med deres forældre som børn. Men chancen for, at du først lærte herlighederne ved flytterod og flytning af adresse at kende, da du var mellem 18 og 35 år er alligevel størst. Det er her, vi danskere flytter allermest.

Nye tal om vores flyttemønstre fra Danmarks Statistik viser nemlig, at danskerne i gennemsnit er flyttet ni gange, når de fylder 35 år. Det er særligt mellem 18 år og i begyndelsen af 30’erne, at vi skifter adressen, viser tallene.

En voksen dansker kan i gennemsnit regne med at flytte knap seks gange i løbet af sit liv. De fleste af livets flytninger vil være overstået, når man er i 30’erne. Herefter flytter vi os ikke længere så langt omkring.

Tallene fra Danmarks Statistik bekræfter en tendens, der har været kendt i lang tid. At det er de unge mellem 18 og 25 år, der står for hovedparten af flytningerne i Danmark.

Hvor mange gange er du selv flyttet? Du kan finde hjælp til at finde ud af det nederst i artiklen her.

I de nye tal fra Danmarks Statistik kan vi se, at 35-årige kvinder og mænd med dansk statsborgerskab i gennemsnit er flyttet hhv. 9,3 og 8,8 gange i løbet af deres liv. Fra det fyldte 18. år og frem til begyndelsen af 30'erne øges hyppigheden af adresseskift betydeligt. Det her er, vi typisk ’flyver fra reden’ (og hjem igen). Og at der flyttes til og fra uddannelsesstedet, herunder til og fra kollegier samt at der flyttes fra og til samboende partnere.

Dem over 50 år flytter mere

Helle Nørgaard, der er seniorforsker på institut for byggeri, by og miljø på Aarhus Universitet fortæller til Kristeligt Dagblad at tallene ikke overrasker hende. Men bekræfter, hvad vi ved om danskernes flyttemønstre.

Forskeren ser dog en tendens i flyttemønstrene, som handler om de danskere, der er 50 år og derover. Her er der nemlig en øget flytteaktivitet at spore.

"Vi ser, at der er kommet større flytteaktivitet, fra man er i 50-årsalderen og omtrent 10 år frem. Det er jo en alder, hvor børnene oftest er flyttet hjemmefra, og så er der tale om en generation, der ofte er aktive, har ændrede prioriteringer og flere penge mellem hænderne, som de kan bruge til at gøre noget nyt ved tilværelsen. Vi kan se, at nogle flytter fra landområder og ind til byerne, måske for at være tæt på kulturlivet, mens der også er en strømning fra by og ud på landet, for eksempel for at drosle ned og nyde natur, fred og ro," siger hun til Kristeligt Dagblad.

Enlige udgør 32 pct. af samtlige flytninger

Af samtlige flytninger blev størstedelen, 32 pct., foretaget af enlige, 12,5 pct. blev foretaget af unge, der flyttede hjemmefra, og blev enlig og 9,9 pct. af par uden børn; 7,7 pct. af flytningerne blev foretaget af enlige, der flyttede til partner og 7,5 pct. stod par med børn for; 5,5 pct. af flytningerne blev foretaget af partnere, der bliver enlig, 4,3 pct. af enlige, der flyttede hjem til forælder/forældre, 3,4 pct. af unge, der flyttede hjemmefra og til partner og 3,4 pct. af enlige med børn.

På 10 år er antallet af flytninger i Danmark ifølge Danmarks Statistik steget med knap 14 procent. I 2020 flyttede danskerne i alt 928.000 gange, mens det i 2010 var lidt over 816.600 gange. 

Artiklen fortsætter under billedet: 

Find ud af, hvor mange steder, du selv har boet.

Kan du selv huske, hvilke adresser du har boet på, og datoerne for, hvornår du har flyttet ind og ud? Det kan du selv opklare via Det Centrale Personregister (CPR).

Sådan tjekker du, hvilke adresser du har haft som bopæl

Det er let at finde ud af, hvor du har boet. Det kræver bare, at du bruger NemID.

Sådan gør du:

1: Gå ind på ”Registerindsigt” i Det Centrale Personregister (CPR)

2: Klik på ”Log på” og log på med dit NemID

3: Fold ”Adresse (tidligere)” ud.

I registerindsigten kan du bl.a. også se dine børns og forældres cpr-nummer, din civilstand og dit fødselsregistreringssted.