03. NOV. 2021 KL. 15:40

Temadag: Hvad betyder det at være et forebyggelsesområde?

Bogodt Forebyggelsesområder

En ny områdekategori er med ny lovgivning på vej. Forebyggelsesområder. Kom til temadag om den nye lovgivning.

En helt ny områdekategori er med ny lovgivning snart på vej. Forebyggelsesområder. Kom til temadag om den nye lovgivning.

Snart kommer forebyggelsesområderne.

Inden 1. december forventes en ny lovgivning at blive vedtaget. Mere end hver 10. almene beboer får dermed sit hjem i et forebyggelsesområde. Det har et bredt politisk flertal i Folketinget aftalt.

Hvad betyder den nye lovgivning for dit arbejde i en boligorganisation?

BL sætter 22. november fokus på den komplekse lovgivning til en temadag. Du kan nu tilmelde dig og få et overblik over den komplekse lovgivning.

Baggrunden for temadagen er regeringens lovforslag om parallelsamfund. Centralt i lovforslaget er indførelsen af en ny kategori af boligområder. De såkaldte forebyggelsesområder. Når lovgivningen er vedtaget, vil man bredere kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

Obligatorisk fleksibel udlejning i de nye forebyggelsesområder

Bl.a. skal reglerne i almenboliglovens § 60, stk. 4 som bestemmer, at boligorganisationer i udsatte boligområder skal anvise ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, udbredes til forebyggelsesområder. De ændringer vil man få svar på til temadagen.

Lovforslaget udvider altså indsatsen med henblik på at forebygge, at flere boligområder udvikler sig til parallelsamfund.

”Lovgivningen er omfangsrig og kompleks. Med temadagen vil vi give et overblik og gøre det meget hands on, så man forstår hvad den nye lovgivning betyder for ens arbejde,” siger Sanne Steen Pedersen, afdelingschef i BL – Danmarks Almene Boliger.

På temadagen om forebyggelsesområder får du svar på:

- Hvad betyder det at være et forebyggelsesområde – og et af de øvrige typer af områder?

- Hvad er forskellene og lighederne mellem forebyggelsesområder, udsatte områder, ghettoområder (parallelsamfund) og hårde ghettoområder (omdannelsesområder).

- Hvilke indsatser kan eller skal man benytte i udlejningen for at komme af listerne og forebygge udpegning

- Hvordan er processen for udviklingsplaner for hårde ghettoområder: udarbejdelse, beslutning og udmøntning

Du kan tilmelde dig temadagen om forebyggelsesområder her.

Fakta om den nye aftale om parallelsamfund

- Ghettoer kaldes fremover parallelsamfund

- Hårde ghettoer kaldes fremover omdannelsesområder

- Regler om fremleje og bytte strammes i ghettoer og udsatte boligområder, så de nye beboere skal opfylde samme krav om beskæftigelse, uddannelse og evt. indkomst som ved almindelig leje.

- Et boligområde skal fremover ligge på ghettolisten i fem år, før det bliver en hård ghetto. Indtil nu har det været fire år.

- Ny områdekategori: Forebyggelsesområder. Over 1.000 beboere og over 30 procent beboere med ikke vestlig baggrund. Desuden skal beboerne samlet set opfylde to ud af fire kriterier om arbejde, uddannelse, indkomst og kriminalitet.

- Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

- Aftalen er udmøntet i et lovforslag, der er i høring i perioden fra den 2. juli til 18. august 2021.

Kilde: : Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund,  Indenrigs- og Boligministeriet.

"Lovgivningen er omfangsrig og kompleks. Med temadagen vil vi give et overblik og gøre det meget hands on, så man forstår hvad den nye lovgivning betyder for ens arbejde."

Sanne Steen Petersen

Afdelingschef i BL

Læs senere artikler

Leder: Regeringens Forebyggelsespakke – boliger og symboler

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Aftale om forebyggelsesområder bedre end forhandlingsudspillet

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

kristoffer_friis_soerensen.jpg
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Ny stjernepris skal hylde engagementet i landets boligområder

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Ny stjernepris skal hylde engagementet i landets boligområder

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2657 )

0

Læseliste