03. NOV. 2021 KL. 13:53

Prisvindere hyldet på Fællesskabsdag

Fællesskabsdag DAB

De glade vindere af DAB's fællesskabspriser blev fejret med klapsalver og konfetti. Foto: DAB

Efter et år med corona kunne DAB igen fejre fællesskabet. Initiativer fra tre af deres boligafdelinger er blevet udvalgt til årets bedste på DAB’s Fællesskabsdag.

En pensionistklub, en syklub og en havekasseforening blev årets vindere på DAB’s Fællesskabsdag 2021.

Traditionen tro fejrer DAB de grupper af aktive beboere, klubber, foreninger og boligafdelinger, der har gjort en særlig indsats for fællesskabet i deres boligområde.

Det foregik ved en prisoverrækkelse på DAB’s Fællesskabsdag den 30. oktober, hvor 115 beboere var mødt frem for at hylde de tre beboerdrevne indsatser, som havde gjort sig ekstra bemærket i forbindelse med at skabe fællesskaber.

De tre værdige vindere var:

Pensionistklubben i Grantoften, Ballerup alm. Boligselskab, modtog den sociale pris (en indsats, der tager fat på en svær og vigtig problemstilling)

Klubben fik prisen for at styrke fællesskabet blandt de ældre beboere i Grantoften. Medlemmerne mødes fast to gange om ugen, og hvis nogen ikke møder op som planlagt, kontakter formanden dem for at høre, hvordan det står til. For mange pensionister i Grantoften betyder klubben, at de ikke sidder alene i deres bolig, men kommer ud og møder andre og er en del af et fællesskab.

Syklubben i Sønderpark, Ringsted Almene Boligselskab, modtog Fælles-for-alle prisen (en indsats, der formår at nå ud til beboere på tværs af alder, sociale skel, etnicitet og boligafdeling)

Klubben fik prisen for at styrke fællesskabet i boligafdelingen ved at være et samlingssted for kvinder med forskellig alder og etnicitet, som samles om syning og hygge. Kvinderne styrker også deres danskkundskaber, når de mødes de to gange om ugen, syklubben er åben.

Havekasseforeningen fra Ellemarken, Køge alm. Boligselskab, modtog prisen for nytænkning (en aktivitet eller et fællesskab, som tænker nyt i samarbejdet med foreninger, skoler og naboer)

Foreningen har til formål at få beboerne i Ellemarken ”ud af lejlighederne og ned til havekasseforeningen” for at mødes og styrke det sociale sammenhold. Havekasserne i boligområdet styrker fællesskabet, når beboerne mødes om dyrkningen af grøntsager og blomster.

Det er som altid beboerne i DAB’s boligafdelinger, som har indstillet aktiviteterne. Og et dommerpanel, der har udvalgt prisvinderne blandt de nominerede boligafdelinger.

Dommerpanelet bestod af repræsentanter fra DGI, professionshøjskolen Absalon, BL, Hillerød alm. Boligselskab og DAB.

Vinderne fik ud over hæderen et diplom til at hænge op samt en gave i form af en grill eller plantekasser til deres boligafdeling og en kaffekande med tilhørende kopper.

Læs senere artikler

50.000 beboere til madfællesskaber

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Generationernes Hus viser nye veje for fællesskab

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste